Hvilken historie fortæller du om dig selv?...

søndag 14. august 2011

Jeg har altid været nysgerrig på mennesker, den historie de kommer med, de antagelser de har om sig selv og deres nærmeste – ja, i det hele taget optaget af at finde ind til kernen i de udfordringer, som de kommer til mig med.

Dét at være nysgerrig har altid haft min interesse og er vel egentlig nærmest blevet min passion, som er blevet gjort til min levevej. Jeg mener, at nysgerrighed/optagethed er et krav, når man arbejder med mennesker. Vi professionelle skal altid forholde os til, at det ikke er OS, der er eksperterne på det liv, vores klienter lever. Det er de - Altid! Vi er eksperter  at undersøge og være nysgerrige og IKKE have forudindtagede meninger. Så altså, hvis du spørger mig, så er nysgerrigheden alfa og omega i ethvert psykologisk arbejde.

At forholde sig nysgerrig og undersøgende er ikke altid nemt. Nogle gange kan det synes meget nemmere, blot at putte noget/nogen i bestemte kasser, og sige f.eks.: ”Sådan er hun bare altid” , ”Han er bare altid SÅ belastende at være sammen med” eller overfor sig selv: ”Det der, kan jeg bare ikke”. SLUT. Der kommer ikke noget komma eller fordi – sådan er det bare! Det kan ofte føles som en befrielse, at putte noget i kasser, fordi så behøver vi ikke at forholde os nærmere til det.  Eller være nysgerrige på, hvorfor det er sådan.

Jeg er i øjeblikket optaget af den narrative metode. Udgangspunktet for denne metode er, at der findes utallige historier et menneske kan fortælle om sit liv. Den historie, vi fortæller om os selv, former os. Derfor kan der også opstå en tendens til at blive den historie, vi fortæller.

Jeg tillader mig at citere fra min, bestemt fremragende, bog:

”Ligegyldigt hvor forfærdeligt, pinefuldt og slemt livet kan føles, kan der altid fortælles en anden og supplerende historie – ikke en frit i luften svævende naiv omformuleringshistorie, som at ”glasset ikke kun er halvt tomt, men også er halv fuldt”, men en alternativ historie baseret på andre levede erfaringer, der udtrykker andre intentioner, værdier, håb, principper og forpligtelser end den problemmættende historie. F.eks. vil et udsagn som ”Jeg kan ikke mere” blive mødt i den narrative tradition med spørgsmålene: ”Hvad er det, du gerne har villet”, ”Hvad er det du længe har kæmpet for” eller ”Hvilke normer har i lang tid domineret i dit liv, som du ikke kan følge længere”.
- Michael White.

Denne måde at anskue “jeg kan ikke mere” afføder, for mig, interessante historier. Selvfølgelig med den nødvendige respekt og ydmyghed i forhold til at disse “modspørgsmål” ikke er lavet for at negligere, at der bestemt er svære tidspunkter i livet. Det er meget mere nuanceret end det. Men det er interessant, fordi det giver så mange perspektiver. 

Det jeg blot vil med denne blog i dag er, at sætte fokus på, at de mennesker vi møder på vores vej, har hver deres egen historie. Og øjet ser ikke disse historier – det får kun øje på det umiddelbare i form af adfærd, ordet, tøjet eller noget helt fjerde. Derfor er åbenhed og nysgerrighed vigtige bestanddele, hvis vi vil undgå at putte folk i kasser.

Prøv at start med dig selv. Hvilken historie fortæller du om dig selv? Prøv at stil dig spørgsmålet, når du tænker på noget du finder vældig kompliceret eller svært. 

Hvilke svar kommer der?

Vender tilbage i næste uge med mere inspiration inde fra den narrative verden –det er vildt opløftende at blive inspireret og lære nyt.

Kærlig hilsen

Camilla.

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked