Er du der, virkelig?

tirsdag 23. august 2011

Jeg bliver fyldt med masser af inspiration for tiden. Det er skønt. 

I øjeblikket er jeg igang med at forberede et kursus i Mindfulness for personalet i en stor SFO. Det er vildt inspirerende at lave dette kursus, som har omdrejningspunktet: “Hvordan kan du møde børnene med mere nærvær, ro og fokus, så det bliver nemmere at takle udfordringer og stress?”.  Jeg tager hatten af, fordi de har lyst til at kigge på sig selv i relationen! Guderne skal vide, at det er noget, der ligger mig meget på sinde -nemlig, hvordan får vi de voksne omkring vores børn til at se på dem selv i relationen og tage ansvar - også i pressede situationer.

Som nogen af jer måske ved, så er jeg efteruddannet i Mindfulness ved Jon Kabat-Zinn. Hvis du trykker på overskriften: “Er du der, virkelig?”, så kommer der en kort video med manden, som har introduceret denne måde at være i verden på, for mig. Han er inspirerende. Tjek det ud.

Sidste uge skrev jeg om den narrative tilgang. Der kan meget vel trækkes en linje her, stil dig selv spørgsmålet: Når jeg føler, at jeg skal være online hele tiden, for hvis skyld er det så? Hvilken historie fortæller jeg mig selv her?

Der kommer flere indspark, mere inspiration løbende, så - stay tuned. Og del endelig bloggen til den/de mennesker, som du tror kunne bruge mine ord til noget.

Kærlig hilsen

Camilla.

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked