Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x
  • Hvad sker der, når vores børn ikke bliver set af os?

    mandag 8. oktober 2018
    Hvad sker der i Mindfulness forløbet med børnene?

    Allerførst, så vil jeg spørge dig: Hvad sker der med dig, hvis du ikke føler dig mødt, hørt eller set?

    Det føles knap så rart, ikke sandt? Nogle mennesker får ondt i maven, andre bliver kede af det og nogle bliver vrede og reagerer udad, såom at slå eller sparke. Akkurat som det også er med børn.

    Faktisk viser det sig, at vi taler sødere og er mere overbærende med en ny kollega på vores arbejdsplads end mange er overfor deres børn. Fordi vores kollega skal jo lige lære de nye rutiner at kende. Det samme skal vores børn. De lærer konstant, og vi er deres ultimative rollemodeller. Så hvis det er almindeligt at råbe af hinanden - jamen, så er det dét, de lærer. Eller, er det almindeligt at udvise omsorg - så er det dét, de lærer.

    Vi voksne har uendelig meget magt (måske er magt ikke det rigtige ord, men i mangel af bedre) over vores børn. Den kan vi så forvalte på forskellig vis. Hvordan vi gør, handler om mange ting, men éen ting som jeg synes er vigtig, er:

    Er der mon en lighed imellem den måde du henvender dig til dit barn og dig selv? 

    Mange gange er der et såret lille barn indeni dig, som trænger til uendelig meget opmærksomhed og kærlighed. I stedet overhører du dig selv, og råber af dig selv, indeni. På en rigtig ukærlig måde. 

    Jeg plejer at sige: Vi kan ikke give noget til vores børn, som vi ikke er villige til at give til os selv.

    Faktisk ligger der et stykke arbejde foran dig, hvis du konstant render rundt med dårlig samvittighed i forhold til, at nu fik du råbt igen eller var ukærlig igen. Det er et vigtigt og ansvarsfyldt arbejde. Jeg bøjer mig i støvet for de mennesker, som jeg møder, der rent faktisk har modet og lysten til at tage "den såkaldte ske" i den anden hånd. For det kræver noget indsigt, bevidsthed og egenomsorg. 

    Vi kan alle plumpe i med begge ben, men jo mere bevidsthed vi har, og jo mere vi kender os selv - jo nemmere er det at møde vores børn i, at det der lige skete ikke var OK.

    Hvordan gør du?

    Der er mange ting, som du kan gøre. Men i første omgang, så kræver det du pudser brillerne, og får et realistisk blik på dig selv. Alle forældre gør det bedste, de kan. Med den energi, tid og det overskud, som de har. Derfor vil det være et oplagt sted at kigge først, nemlig: Hvor presset er du? Har du for meget om ørerne? Er kalenderen proppet? Er du presset på flere leder og kanter?

    Start der. Skab luft. Skab plads til dig. Træk vejret. 

    Lav nogle aftaler med dig selv omkring din hverdag. Når du skal en nærværende forælder, så kræver det at din egen mentale kop er fyldt op, fordi det er det overskydende, du kan give af. 

    Sig undskyld til dit barn. Undskyld for, at du ikke har været den version af dig selv, som du gerne vil være. Og at du nu øver dig på at gøre andre, gode, ting for dig selv og dit barn. 

    Dit barn kan ikke tage ansvar for alt det, som du går og laver.

    Dit barn kan ikke tage ansvaret for økonomi, huslån, billån eller dit presset arbejdsliv. Faktisk er dit barn mest optaget af at være sammen med dig, og at du har det godt. Dit barn kan ikke tage ansvaret for, at du ikke passer på dig selv. Det kan kun du. Så alting starter med dig. Så, som du læser disse linjer, så prøv at spørg dig selv: "Hvad vil jeg gerne skabe"? "Hvilken hverdag vil jeg gerne have at mit barn vokser op i?" og sidst men ikke mindst "Når jeg står om 6 mdr., og kigger tilbage til nu, hvad har jeg så fået handlet på?"

    Det skal blive vigtigt for dig. 

    God mandag.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Hvem bestemmer egentlig over tiden?

    fredag 5. oktober 2018
    Nytår 2015

    Billedet er taget på en strand i Hua Hin, Thailand. Nytårsaften, hvor året skiftede til 2015. 

    Det er nu snart 3 år siden. Lige om lidt er det jul endnu engang. Det plejer at være sådan en god reminder, til mig, om at nu er endnu et år snart gået, og er jeg der, hvor jeg gerne vil være?

    Hvad får du tiden til at gå med?

    Èn af mine deltagere på min uddannelse kastede et spørgsmål op i luften: "Hvem bestemmer egentlig over tiden?". Det har siden summet i mit hoved. For hvem gør egentlig det?

    Vi tror ofte, at det er fx: Vores arbejde, vores børn, madpakkerne, økonomien eller noget helt femte, som bestemmer. Men hvis du lige lukker øjnene og mærker efter - er det så sandt? Jeg er ikke blåøjet og naiv. Jeg er godt med på, at dit job skal passes - og det samme skal børnene og madpakkerne. MEN du bestemmer jo i bund og grund på hvad, og ikke mindst hvordan du bruger den tid, du har fået på denne jord. Der er mange måder at smøre madpakker på og ikke mindst: Der er mange måder at gå på arbejde på.

    I min optik handler det mere om, at tviste det og få følelsen over på, at det OS SELV, der bestemmer over vores tid. 

    Prøv at læg mærke til, hvor mange lister du laver over ting, du skal nå. Prøv så at gem dem væk, for en tid. I stedet, så lav og gør det, som du bare véd skal gøres - det behøver du garanteret ikke en liste for at huske?! Men prøv at gøre tingene med nærvær. Med nærvær mener jeg: Prøv at være med i det, som du laver. Fx smør madpakkerne og læg mærke til, hvad du rent faktisk putter på rugbrødet eller prøv rent faktisk at læse dine mails og se, hvad der står. Eller, når du handler, så prøv at være med i Føtex - med hele dig. Du vil opleve, at alt det du går og laver, tager kortere tid, hvis du har dig selv med.

    Dernæst, så gør mere af det, som DU har LYST til. Også selvom det bare er 5 minutter. 

    Alt det her handler om, at du får en følelser af, at du er ansvarlig i dit eget liv. Det er ikke tiden, der er ansvarlig for, om du når og gør det, som du gerne vil. Det er dig.

    God weekend til dig. 

    Der er nu små tre uger til min rabat, på uddannelsen, udløber. Så skal du med på hold 5 og spare en masse penge? Så læs med her:

    Danmarks unikke uddannelse indenfor Mindfulness.

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Forbliver dine drømme bare drømme?

    fredag 28. september 2018
    til blog

    Dem, der kender mig vil fortælle dig, at jeg er en drømmer. Jeg lader mig sjældent begrænse. Hvis nogen siger: ”Jamen, det kan da ikke lade sig gøre eller man kan jo ikke få det hele”, så ser jeg nærmest rødt. Nogen vil kalde mig naiv indimellem. Jeg har før skrevet om emnet her:

    Drømmene - hvad gør du ved dem?

    Jeg tror på, at alt er muligt. Ja, det mener jeg faktisk! I dag læste jeg en update på Facebook, som lyder nogenlunde i retningen af:

    “Nogle af de mest givende mennesker, jeg kender, er dem, som har handlet på deres livsdrøm, vel vidende at de ikke er perfekte, at de er mennesker med fejl og mangler”.

    Ofte så tror vi, at vi først kan indfri en drøm når: Ungerne er store og flyttet hjemmefra, vi har penge nok på kontoen eller når vi har tabt 10 kilo. Det er så vildt, hvad vi går og fortæller os selv. Det eneste, der sker er, at vi føler os uforløste.

    Jeg er ikke perfekt.

    Slet ikke (heldigvis!). Men jeg drømmer, og jeg handler jeg på dem. Nogle gange lever drømmen lidt videre i mig, indtil jeg finder ud af, hvad den betyder for mig. Jeg deler alle mine drømme, især med min mand, og han lytter! Han siger ikke altid så meget, for han kender mig. Jeg skal have lov. Hvis jeg gerne vil rykke mig fagligt, så bruger jeg også mit faglige netværk. Nogen, som kan hjælpe mig med at se klart. 

    Jeg finder det utrolig inspirerende at være sammen med mennesker, som tør drømme. Jeg elsker, når folk tør fortælle mig, hvad de inderst inde brænder for at føre ud i livet. For det er først, når det bliver reflektereret ude i verden, at vi kan mærke, hvad det egentlig betyder - for os selv. Når vi bare går med det hele indeni, så kan det ofte føles enten:

    Ligegyldigt eller ikke vigtigt nok.

    Men når vi giver os selv lov til at sige det hele højt, så kan der pludselig ske noget andet. Fordi verden respondere på drømmen!

    Giver du sig selv plads til drømmene?

    Jeg ønsker dig en dejlig fredag.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    HUSK: Der er ved at være deadline på mine foredrag. På søndag starter det hele. Læs mere her:

    Nærværet, hvor blev det af?

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Det her skal du IKKE sige til én, som er sygemeldt med stress...

    onsdag 26. september 2018
    stress (3)

    Det her skal du ikke sige til én, der har stress.

    45.000 mennesker er sygemeldt med stress. Hver dag. Det er dem, vi har registreret - og så er der alle dem, som går på arbejde med ondt i maven!

    Det er et meget højt og skræmmende tal.

    Det eneste gode, ved det tal, er at du ikke er alene. Der er mange ligesom dig, der har stress inde på livet. Både dig, som selv er ramt – eller, hvis du står ved siden af et menneske, som er ramt.

    Alligevel, så skaber stress meget usikkerhed, fordi vi ikke altid ved, hvad vi skal gøre eller sige. Der er stadig meget skam og skyld forbundet med stress. For mange føler, at det er deres egen skyld, fordi de jo ”bare” kunne være stoppet op noget før. Der er bare dét ved det, at det kan man ikke.

    Du bliver fartblind, når stressen har meldt sig på banen. Du bliver vant til at køre hurtigere og hurtigere for at nå det, du skal. Din krop vænner sig til farten, og du fortæller din psyke, at nu at det altså denne fart, du kører med. Det accepterer den så – et stykke af vejen.

    Det er nogle ting, som du ikke skal sige til en, der er stresset. For eksempel skal du ikke at sige:

    Gå tidligt i seng i aften, så er det bedre i morgen. Når først stress er kommet ind over dørtærsklen, så forsvinder den ikke sådan bare lige igen - og slet ikke over natten.

    * Du kan bare komme og gå, som du vil i et stykke tid. Det er, noget nær det værste, en arbejdsgiver kan sige. Fordi, når du er stressramt, så kan du ikke mærke dine egne grænser.

    Køb et månedskort til Fitness.dk. Motion er ikke så godt, når du er stressramt. Dette siger jeg meget forsigtigt, fordi der er selvfølgelig individuelle hensyn, som spiller ind her. Men i udgangspunktet er det ikke motion, du skal tage fat på, når du er stressramt.

    Tror du ikke, at du skal til lægen og have noget medicin? Stress er ikke en psykisk sygdom, og derfor skal der ikke medicin til. Det vil ganske enkelt være, at skyde dig selv i foden.

    Tag en uge hjemme og få slappet af, så ses vi igen. Langt de fleste sygemeldinger varer ALT for kort tid. En uge batter ikke en skid.

    Tror du ikke bare, at du skal tage dig lidt sammen? Det kan en stressramt ikke. Stress er meget ofte et netop et symptom på, at du har taget dig ALT for meget sammen og ALT for længe.

    * Bare sig til, hvis der er noget, jeg kan hjælpe med. Det kommer ikke til at ske. Overblikket er forsvundet, og det kommer ikke igen foreløbigt.

    Slap af og lad være med at være så sur. Tro mig, der er ikke noget man hellere vil. Men lunten er simpelthen så kort nu, så det er møgsvært at tænke i andre muligheder.

    Det var nogle af de gængse fejltrin man, som pårørende, kollega, ægtefælle eller ven, kan begå. Det er der i øvrigt ikke noget at sige til. Du kan spørge dig selv: Hvor meget ved du om stress? Ved du, hvordan du skal takle det?

    Nej, vel?

    Jo før, du kommer i gang med at få behandlet og forstået din stress, jo bedre. Lad være med at vente til du får det bedre, fordi det får du ikke nødvendigvis af at vente.

    Jeg møder dagligt stress i min hverdag, i klinikken. Mænd, kvinder, yngre som ældre - ja, selv børn. Vi har mange års erfaring med at hjælpe mennesker godt videre i livet. 

    Tøv ikke med at tage kontakt til mig, hvis du ønsker hjælp. Det er svært at tage det første skridt, det ved jeg. Du kan godt, og jo før du får hjælp, jo bedre.

    Hvad tænker du om indlægget i dag?

    Jeg vil elske at høre fra dig. Har du selv haft stress eller kender du nogen, som har været ramt - eller måske er det, på nuværende tidspunkt?

    Efterlad endelig din kommentar, hvis du lyster. Jo mere åbne vi kan være omkring dette emne, jo bedre...

    Kærlig hilsen Camilla.

    Ps. På søndag starter mine online foredrag. Du kan hoppe ombord og blive klogere på dit eget nærvær. Nærvær, som også ryger i skraldespanden, når stressen melder sig på banen. Læs meget mere om det her:

    Hvor blev nærværet af?

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Sidste modul og afslutning i dag...

    torsdag 20. september 2018
    modul 5

    Sidste dag i dag... 

    Det er altid med sådan en stor omgang blandede følelser, når jeg skal afsted til sidste dag på MBM-uddannelsen... Der er både en del vemod, og samtidig en masse stolthed og glæde. Glæde på egne og deltagernes vegne. 

    Tænk! Et nyt hold Mindfulness for børn - Mentorer er nu klar til at se dagens lys og til at skinne igennem med ALT det, som de har lært, og det er ikke småting (skulle jeg hilse at sige). De vil bruge uddannelsen vidt forskelligt. Blandt andet i deres institutioner, i plejefamilien og til at få et ekstra ben at stå på i egen business. Det er altid SÅ fedt at løfte i flok. Jeg glæder mig til at følge dem på deres vej. Fordi fra min side bliver det aldrig et "farvel", men derimod et "på gensyn". Så sent som sidste uge talte jeg med én af deltagerne fra hold 1 og en fra hold 3. Så kontakten vil altid være der, og de er altid velkomne til at spørge, søge sparring eller andet, som de måtte have brug for. 

    Jeg sidder her med stearinlysene tændt, og sætter intentionen for vores dag sammen i dag. Det bliver en festdag, uden lige. 

    Jeg glæder mig.

    Jeg håber også, at du laver noget, som giver dig en masse gode sommerfugle i maven. Hvis du omvendt mærker en knude i maven eller andet, som dræner dig, så prøv at tune ind på dit "hvorfor" i dag. Hvad har DU brug for?

    De kærligste hilsner fra

    Camilla.

    Ps. Vil du med på hold 5? Så er der early bird rabat en god måned endnu. Du kan spare 5000 kr., det er alligevel også en slat. Se meget mere her:

    Danmarks unikke uddannelse. En rejse tilbage til dig, så du kan udfolde dig i verden.

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Har du en medarbejder, som er sygemeldt med stress?

    onsdag 19. september 2018
    Hold op hvor er jeg spændt

    Du får lige et af de smukke billeder fra i vinters - det er nu magisk, som lyset slikker sig igennem horisonten... 

    Nå, men dette indlæg er ikke et af de rare slags. Jeg er blevet forbavset, og det er ikke på den helt så gode måde. Det har jeg så reflekteret lidt over, og derfor kommer dette indlæg i dag, og ikke i går, for så tror jeg, at der havde været knap så mange rummende gloser. 

    I går blev jeg (igen) gjort opmærksom på, hvor LIDT ledere af store virksomheder faktisk ved omkring stress. Ikke mindst, hvor lidt de faktisk ved omkring, HVAD de skal gøre ved det. Virksomheder er rådvilde derude, og det fik jeg igår bekræftet (igen). På den ikke så fede måde. 

    Jeg var som sædvanlig imødekommende, og ringede virksomheden op, og ville gerne komme med gode råd til, hvordan de kunne takle den sygemeldning, der altså er et faktum i deres virksomhed. Det blev ikke modtaget med kyshånd, men mere med en holding til, at jeg ihvertfald ikke skulle blande mig. Jeg opgav samtalen, og sagde pænt og ordentligt farvel. Samtalen var naturligvis samtykket af min klient, som havde hårdt brug for at der blev lagt en god plan for opstarten.

    Jeg er vant til at være i konstruktiv dialog med virksomhederne, når jeg har deres stressramte medarbejdere i forløb.

    Derfor "sad" samtalen i mig dagen i går, og jeg kom frem til, at jeg ikke skal give nogen gode råd, medmindre de selv har bedt om dem. Virksomheden skal altså selv være interesseret i at samarbejde med mig, eller er det hele lidt ligemeget.

    Det er sjovt, for jeg ved det jo godt fra alle mulige andre sammenhænge!

    Jeg tænker bare, at det vil være godt, hvis virksomheder rundt omkring i landet får øjenene op for, at vores faggruppe (psykologerne) har en massiv viden på området. Faktisk er det vores arbejde at rådgive og vejlede, når vores klienter ikke selv kan, når de har det rigtig skidt.

    Nå, men jeg synes lige du skal se nogle fakta omkring stress:

    • 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress - hver dag
    • 430.000 danskere - svarende til 10 - 12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.
    • 250.000 - 300.000 danskere lider af alvorlig stress.
    • 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet
    • 11/2 million ekstra fraværsdage
    • 30.000 hospitalsindlæggelser
    • 500.000 kontakter til egen læge
    • Hver femte, der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job.
    • 1400 danskere dør hvert år af stress
    • 14 mia. kr. koster stress Danmark om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet
    • Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser.
    • Danmark havde allerede i 1992 udgifter i forbindelse med stressrelaterede hjerte-kar-sygdomme for ca. 900 millioner kroner.
    • Stress og depression bliver de væsentligste kilder til sygdom i år 2020
    • Stress er et stigende folkesundhedsproblem, fastslår Statens Institut for Folkesundhed 

    Kilder: Verdenssundhedsorganisationen WHO, Statens Institut for Folkesundhed, NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Sundhedsstyrelsen, Professor dr. med. Tage Søndergård Kristensen fra NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med European Heart Network, Undersøgelse fra Landsorganisationen i Danmark (LO's) ugebrev, A4, 2009 (lidt gammel kilde, I know - men har ikke kunnet finde nogle nyere. Måske har du et link til noget nyere?)


    Så det er altså ikke småting, jeg skriver om her!

    Hvis du ikke allerede har haft sygemeldte medarbejdere så kan du, rent statistisk set vide, at det får du! Og ved du så hvad du skal gøre? Hvis svaret er ja, så bare stop med at læse nu. Hvis svaret er nej, så kig her:

    • Du skal give din medarbejder RO. Det vil sige, at du ikke skal ringe i tide og utide til din medarbejder, fordi du bare gerne lige vil høre, hvordan det går. Vid, at hver gang du ringer, så sætter det gang i en masse følelser og muligvis også en forstærkning af det mindreværd, som mange stresssygemeldte er i kontakt med.
    • Lige så lang tid, som din medarbejder har mærket stress symptomer, lige så lang tid skal din medarbejder være sygemeldt - nogengange gange 4. Så hvis det drejer sig om en medarbejder, der har mærket stresssymptomer i 3 uger, så skal han/hun have fuldstændig RO i min. 3 uger - og nogengange mere.
    • Vær gerne i kontakt med psykologen, som din medarbejder, er i behandling hos. (Hvis din medarbejder er så heldig at have sådan én). Det er KUN til DIN fordel. Og selvfølgelig KUN, hvis din medarbejdere vil have det.
    • Jo hurtigere du presser medarbejderen tilbage på jobbet, jo langsommere går hele forløbet. Og ofte ser jeg, at når medarbejderen kommer for hurtigt i gang, så bliver han/hun sygemeldt hurtigt igen.
    • Skab mulighed for at din medarbejder kan få hjælp af en psykolog. Vid, at de penge er givet godt ud. Og sparer dig for penge på sigt. Medarbejdere som har følt sig hjulpet af sin virksomhed har også mere LYST til at komme tilbage. Jeg ser desværre tit, at der er modstand fra virksomhedens side, og det skaber frygt hos medarbejderen. Så stop med det. Det nytter ikke noget.
    • Din medarbejder skal starte blidt op efter endt sygemeldning. Opstartsforløbet kan med fordel ske i samarbejde med psykologen også. Det har jeg været med til flere gange, og det giver nogle rigtig gode resultater.
    • Der ER noget der hedder arbejdsrelateret stress. Så lad være med at lede efter en masse andre grunde til at sygemeldningen er en realitet. Mange virksomheder vil så gerne finde nogle andre grunde til at medarbejderen er sygemeldt. Men det er altså ikke sikkert at der er nogen. Så lad være med at bringe det på banen. Men i stedet for acceptér, at medarbejderen er sygemeldt med arbejdsrelateret stress. Det skaber mistillid imellem jer, hvis du ikke tror på det, som din medarbejder siger.
    • Tag ansvar for, at det er gået som det er gået. Gør, hvad du kan for at forhindre det i fremtiden. Hjælp din medarbejder tilbage på pinden igen. Og gentag ikke det, som der ikke virkede - GØR noget andet. For hulan! Ellers så er en ny sygemeldning en realitet - og det koster KASSEN.

    Har du fået lidt og tænke over?

    SMID gerne en kommentar her forneden, hvis du har tanker eller noget at tilføje. Jeg elsker, at være i kontakt med jer læsere derude.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Omsorg for dig selv, er det en by i Rusland?

    mandag 17. september 2018
    fsdf

    Dette indlæg udgav jeg, da jeg søsatte min uddannelse i tidernes morgen. Det er stadig lige relevant. Omsorgen for dig, når du har udrettet noget, er vigtig. Derfor poster jeg det igen.

    HUSK at vi, om 14 dage, går igang med en nærværende rejse igennem efteråret. 4 foredrag lige til dine ører. Der er allerede 10, som har købt sig adgang og der er plads til ALLE dem, som har lyst. Tjek det ud her:

    Hvor blev nærværet af?

    Here goes.....:

    Jeg er selv i en ret vild proces pt. Jeg er i gang med at udvikle min Mindfulness Uddannelse, som faktisk ligger klappet og klar. Jeg har et skype møde med min grafiker i dag, og så kommer uddannelsen snart til at se dagens lys.

    Det er altså en proces, der vil noget! For søren… Dét at eje det, jeg har skabt, er virkelig en raffineret proces. Processen handler ikke om, om jeg kan mit stof – for det kan jeg, til finger spidserne! Men det  handler i virkeligheden meget mere om at turde, om mod og om at GØRE det. Altså ikke bare lade alle drømmene og tankerne blive på papir, men rent faktisk HANDLE på dem, omsætte dem, så jeg kan lære andre alt det, jeg ved.

    Måske har du også været i en proces, som krævede lidt ekstra af dig? Måske har du prøvet at dvæle ved en masse praktiske detaljer, fordi det liiiiige fjernede fokus fra det, som det i virkeligheden handlede om, nemlig: Mod, at turde, og omsorg for dig selv i processen? 

    I den proces som jeg går igennem, med min uddannelse, så er det SÅ nemt at gå i gang med knokleriet. Men egentlig så er det det modsatte, som skal på banen. Nemlig omsorg for mig selv, pauser og ro. Det hele skal have lov til at lande,  ellers kan jeg ikke følge med – og det resulterer blot i endnu mere knokleri.

    Jeg har derfor taget 3 fridage i næste uge. Det kan, på mange, virke helt skørt herop til den store rejse og en forretning, som skal køre osv. Men jeg har erfaret, at prisen er alt for høj, hvis ikke jeg gør det. Derfor skal mandag, tirsdag og onsdag i næste uge gå med, at faktisk anerkende mig selv for, at jeg tør tage nogle modige skridt. Derudover så skal jeg lade op ved at gå lange ture, læse i min nye bog og så får vi skønt besøg i starten af ugen.

    Hvordan håndtere du vilde processer?... Kender du til knokleriet – kender du også til dét, at det ikke giver dig de ønskede resultater?

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Skal det være SÅ hårdt at være studerende i Danmark?...

    tirsdag 11. september 2018
    kaffe

    Et gammelt blogindlæg er blevet støvet af. Det gælder stadig, og er stadig lige relevant. Er du studerende eller kender du nogle studerende, som kæmper en brav kamp? Mind dem om, at det IKKE behøver at være SÅ hårdt at være studerende i Danmark

    Lever du eller overlever du?

    Kan du huske mit blogindlæg fra sidste uge? Jeg modtog mange fine mails fra folk, som var så glade for, at jeg satte ord på noget, som var inde i dem, men som de ikke havde kunne sætte nærmere ord på. Det blev jeg rigtig rørt over. TAK. Det er bare SÅ skønt at mærke, at der er nogen af jer derude, som rent faktisk læser, det som jeg har på hjertet.

    Nå, men blogindlægget har virkelig affødt flere tanker omkring emnet, som er:

    Hvem er det egentlig, der bestemmer over dit liv – hvilke stemmer lytter du til, når du står overfor livet, og livets udfordringer…?

    Jeg møder rigtig mange studerende i min klinik.

    Mange af dem er meget presset, har eksamensangst og føler sig forkerte på det studie, som de går på. Det er virkelig enormt invaliderende for et studieliv, når man gang på gang skal presses til kanten – og nogle gange UDover kanten. Det synes du måske må være åbenlyst? Måske synes du også, at et studieliv også skal være rart og en fin tid i livet? MEN de studerende har SÅ mange stemmer på deres skuldre, f.eks.: Mor og far, som altid har sagt, at de skal gøre det bedste de kan (men hvad er det egentlig?), en gammel klasselærer, som har sagt at vedkommende ikke skal regne med at ”blive til noget”, en veninde som en gang har sagt noget uheldigt omkring den opgave, der blev afleveret tilbage i 8. Klasse… osv. osv…!

    Det er helt vildt, hvad der sker, når vi kommer ind og arbejder med de mønstre og overbevisninger.

    En ung fyr sagde til mig: ”Jamen, må jeg godt holde pauser? Dét er er nyt for mig”… Han var så vant til at knokle i ca. 18 timer i døgnet med hans eksamenslæsning. Uden reelle pauser, og uden tid til ham. Der sad en meget gammel stemme på hans skulder, som bragede afsted, når han var træt. Den sagde: ”Du skal fortsætte, uanset hvor træt du er – det er den eneste vej frem i livet”… Den stemme havde han taget til sig, og gjort til hans overbevisning. PYH! Så er der jo ikke noget at sige til, at det bliver et massivt knokleri.

    Jeg hepper på, at livet som studerende skal være sjovt, lærerigt og uden alt for meget knokleri.

    Masser af lys og frihed til dig fra mig.

    Ps. En nem, og billig, måde at blive klogere på: Dit nærvær, stress, selvværd og relationer vil være at melde dig til mine 4 online fordrag, henover efteråret. 4 foredrag lige til dine ører. Du kan høre mig hvor og hvornår du har lyst. Det bliver ikke nemmere. Tjek det ud her:

    "Hvor blev nærværet af?"

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked