Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x
  • Hvor ægte er du, når alt kommer til alt?

    fredag 15. februar 2019
    tænk stort

    Sådan bliver du mere autentisk.

    Autencitet er sådan et hipt ord. Vi skal alle være mere autentiske – det er det nye sort. Det står i alle magasiner, det er noget alle taler om.

    Men hvordan?

    Hvad skal du gøre?

    Hvad skal du sige?

    Hvordan skal du forstå ordet?

    At være autentisk betyder i sin enkelthed: Ægte.

    At være ægte er et sjovt udtryk. At være ægte…. Prøv at smag for ordet: Ægte.

     

    At være ægte.

    Jeg møder SÅ mange skønne mennesker i klinikken, som savner autencitet. Det er dog ikke det ord, de bruger. De bruger mere sætninger som: ”Jeg kan mærke, at jeg ikke er helt glad” eller: ”Jeg får ikke overholdt de aftaler, jeg laver med mig selv” eller: ”Jeg har ikke fået gjort noget af det, som vi bragte i spil sidst”…

    Når autenciteten udebliver, så får det store konsekvenser for vores glæde og for vores trivsel. Når glæden udebliver, så handler det rigtig ofte om, at vi går og bilder os selv noget ind. Vi bilder os selv ind, at det her da er godt nok. Vi bilder os selv ind, at vi ikke behøver mere. Vi nøjes. Vi tænker, at det hele bliver meget bedre, når bare X,Y eller Z sker.  

    Vi mærker ikke en skid.

    Vi går lidt hovedløst rundt i livet. Vi har glemt, hvad vi egentlig gerne selv ville, drømte om eller længtes efter. Vi har gjort ting, fordi vi troede, at det var dét, som vores forældre gerne ville have. Vi har taget uddannelser, som vi ikke føler os hjemme i. Vi fik ikke gjort det, som vi mærkede en glæde ved, fordi det var for usikkert. I det hele taget lever vi et liv, som vi føler os forkert i.

    Jamen, hva så Camilla?

    Ja, hva så? For det første er det vigtigt at forstå, at det ikke er noget, der fikses på kort tid. Der er jo ofte tale om nogle ældgamle mønstre, som spænder ben for dig. Måske har dine forældre lært dig, fuldstændig ubevidst, at du ikke skal forlange mere af livet. Måske har du lært at nøjes i din barndom. Måske har du lært, at gå efter det sikre og at en fin pensionsopsparing er det vigtigste (så til h….. med dine egne drømme.)

    ...Sådan har rigtig mange mennesker det...

    Dernæst handler det om, at finde ud af, hvad tankerne siger og hvad følelserne fortæller. De to er ikke ret tit enige, kan jeg afsløre.

    Men første skridt er, at være med det, der er. Fordi, det er lige her. Lige nu. I dette øjeblik! Og det er, i min optik, afgørende for al trivsel her i livet, at der er overensstemmelse imellem dét, som er i hovedet og dét, som er i kroppen. Det er ikke altid, at tankerne er enige med kroppen eller omvendt. Men når noget ikke mærkes rigtigt, eller godt, så er det typisk et udtryk for at det ikke er godt. Omvendt kan der være en god følelse i maven, men tankerne bliver ved med at være kritiske, og så skal der ind og arbejdes med de tanker, så det hele igen kan blive en to-sporet motorvej. 

    Jeg håber, at det giver mening, det jeg skriver her.

    Drømme, ønsker & længsler...

    Når vi undertrykker ønsker, længsler og drømme så skaber det en masse rod indeni. Det kan komme til udtryk i både stress, angst og depression. Det kan faktisk blive ganske alvorligt. Så sent som i forgårs måtte en af mine klienter sygemelde sig, fordi vedkommende var så lidt i kontakt med sig selv. Det er ikke sjældent, jeg oplever det. Desværre…

    Konfrontér det.

    Men det er ikke nemt, og det er derfor, at du har brug for hjælp, når du mærker disse ubalancer. Du har brug for at blive spejlet, støttet og konfronteret med dine mønstre. Men det er der ikke mange, der kan klare selv. Men du kan allerede nu prøve at spørge dig selv:

    ”Hvor, i mit liv, går jeg og lyver for mig selv?” eller

    ”Hvor i mit liv, kan jeg mærke at der er uoverensstemmelse mellem tanker og følelser?” eller

    ”Hvor kan jeg mærke, at ægtheden udebliver?”

    Et helt andet spørgsmål kunne også være: "Hvilke drømme går jrg og har, og som jeg ikke får handlet på? Hvorfor er mine drømme ikke lige så vigtige som alle mulige andres?"

     

    Tiden går, og den kommer ikke igen.

    Så meget ved vi. Derfor er denne tid virkelig vigtig. Det er ikke bare en floskel. Nu er nu. Du har nu dette åndedrag. Du ved faktisk ikke om du får et nyt et af slagsen.

     

    Rigtig god fredag til dig.

     

    Kærlig hilsen

    Camilla.

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Kender du det med at "fylde for meget?"

    fredag 1. februar 2019
    Psykolog Camilla Holmgaard (1)

    Jeg fylder.

    Jeg er ærlig.

    Jeg er ikke god til at "pakke tingene ind".

    Jeg er opmærksom på mine betydningsfulde relationer.

    Jeg er omsorgsfuld.

     

    ...men indimellem kan jeg få følelsen af, at jeg kan komme til at fylde for meget. Jeg kan sidde med denne følelse i dagevis efter en fest, en sammenkomst eller noget helt tredje. En følelse af at være for meget. For højtragende eller for direkte.

    Det kan faktisk være en ganske lammende følelse. Jeg har, før i tiden, virkelig slået mig selv i hovedet med denne måde at være i verden på, fordi der kunne være langt imellem, at jeg oplevede andre "tage deres plads", så og sige. Derfor mærkede jeg en stor grad af forkerthed.

    Efterhånden, som jeg har arbejdet med mig selv, er det blevet mere og mere klart for mig, at når jeg får denne følelse, så handler det dybest set om, at de mennesker, som jeg er sammen med ikke fylder deres plads ud, de har uld i munden eller jeg kan mærke, at de ikke er i kontakt med dem selv - og dermed heller ikke i kontakt med mig. De holder noget tilbage. De er ikke ærlige. Så får jeg en tendens til at "overtage" og sørge for, at "hullerne bliver fyldt ud." Fordi, at jeg dybest set bliver usikker på deres intentioner.

    Jeg er skruet sådan sammen, at når mennesker ikke lever i overensstemmelse med, hvem de er eller er uærlige (enten overfor dem selv eller mig) - eller, hvis de lever et liv i massiv ubalance, så kan jeg mærke det. Jeg kan også mærke, hvis nogen ikke bryder sig om mig. Jeg er ikke god til det dersens spil, når vi ikke siger noget. Når stilheden larmer. Når der er uløste konflikter eller andet, som kan stå i vejen for en kærlig og dyb relation med et andet menneske. Jeg er opdraget til, og sådan, at det er godt at få "ren luft  i rummet" uanset om det så betyder en større samhørighed eller et farvel.  

    Er det forkert at have det sådan?

    ... Altså, at kunne mærke alt dette? 

    NEJ! Det er OK - du skal bare blive bevidst om det. Du skal tage en bevidst beslutning om, hvorvidt du putter dig selv i disse situationer. Det er OK at sige fra. Det er OK, at du ikke kommer til en given fest, hvis det giver dig for mange " sociale tømmermænd". Så skal du tage en beslutning om, at prisen er for høj - og om du er villig til at betale den pris. 

    Husk - at når du ikke kommer og "fylder hullerne ud", så må de andre selv tage ansvar for at fylde med deres egen energi, og det kan sagtens være helt fint. Du er måske ikke så uundværlig, som du kan gå og tænke.

    Det er et sårbart emne, og det er ikke altid nemt at navigere i denne forunderlige verden.

    Det skal du vide. Det kræver noget, og mest af alt kræver det faktisk, at du kan stå ved dig selv. For det er ikke alle, som er enige med dig. Sådan må det være. Men, når der så sker en polarisering, så kan det også betyde, at du rykker tættere på nogle andre mennesker end dem, som du troede ville være der i første omgang. Til sidst står du så med de mennesker, som betyder noget - og det må da for søren være det, som det handler om? 

    Har du mærket noget af dette på egen krop? Og hvad gjorde du ved det?

    Jeg vil rigtig gerne høre fra dig.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Det er ikke gratis, at have "giftige" relationer...

    torsdag 24. januar 2019
    autencitet

    Det slider på dig...

    Du kender det godt: Der er en relation, eller måske flere relationer, som dræner dig for energi.

    Vi har dem alle i vores liv, og det er ikke altid lige nemt at sige farvel til et menneske. Det føles på en måde forkert at "slå op". Det er ikke noget, som mange har erfaringer med eller for den sags skyld noget, vi har lært hjemmefra. 

    Jeg har prøvet én gang at sige farvel til en veninde. Eller.... Vi sagde på gensyn, og det er nu 12 år siden. Vi har ikke talt, opsøgt hinanden eller på anden måde været i kontakt. Det var frygtelig hårdt. Jeg var ked af det, og det fyldte meget i tiden bagefter.

    Hvad er det så, der kan dræne i en relation?

    Det kan være mange ting. Men jeg noget af det, som virkelig kan fylde for mange er: Uærlighed, bagsnakkeri, følelsesmæssige dræning - og... Mange flere ting. Èn ting, som jeg vil folde mere ud her er det med følelserne. 

    De kære følelser.

    Når der er noget, vi ikke kan sige af frygt for den anden vil blive vred. Når vi går og holder os selv nede, rent følelsesmæssigt, fordi vi ikke vil fylde for meget. Når vi bliver indestængte over noget, en anden gør, men vi ikke kommer af med det. Når der er så meget uudtalt imellem to mennesker, så dræner det. Når skuffelserne lever i fuldt flor og når tristheden følger efter, så er der virkelig rod i følelserne. Men rod gør egentlig ikke så meget, hvis vi kan italesætte det. For det er ikke altid, vi er/kan være helt klare i spyttet. Det er helt OK, at det indimellem er noget rod, som vi sidder med, men vi bliver nødt til at tage os af det. 

    Dér hvor balladen starter er, når vi tror, at det koster gratis at holde følelserne ude i strakt arm. Altså, når vi tror, at det ikke koster noget at tage os af de følelser, som banker på. Lige præcis dér går det galt, fordi det æder os op indeni, som gift.

    Uudtrykte følelser dør aldrig. De bliver begravet levende og dukker senere op i endnu mere ubehagelige skikkelser. 

    "Det indestående på de følelsesmæssige bankkonti fordufter sammen med de centrale relationer i vores liv, hvis ikke vi hele tiden foretager indskud på dem. De kræver konstant pleje, konstant fodring og konstant omsorg, så de forbliver rige og fyldt med glæde, lykke og venlighedhed samt en lyst til at være tilgivende, menneskelig, blød og blid." 

    Sådan skriver Stephen R. Covey i bogen: 7 gode vaner. Det er for i øvrigt en rigtig god bog, som hermed får mine anbefalinger. 

    Han har så meget ret. Der er hele tiden udgifter og indtægter i relationer. Og det skal stemme så nogenlunde. 

    Så, hvad gør du?

    Før det første, så prøv at se på dine relationer. Hvem putter også noget ind på DIN følelsesmæssige konto? Hvem er der også for dig? Hvem spørger til dig? Hvem er opmærksom på dig? Hvor man du mærke, at du bliver glad, når I er sammen? Eller... Hvor kan du også tage fat i de svære ting, og blive mødt i det? 

    Hvem er det i dit liv?

    For det andet, så prøv at se på, hvem der slider. Hvem giver aldrig noget igen? Hvem tager, tager og tager fra dig? Hvem siger aldrig "tak for hjælpen" eller hvem tager aldrig inititativ? Hvem kan lige bruge dig, når der er noget, som DE har brug for din hjælp til?

    Hvem er det i dit liv?

    Start der... Skriv ned, observér og blive bevidst om det.

    Så kan du læse med i morgen, når jeg kommer med fortsættelsen på dette blogpost... 

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Balance...? Hvad er det...?

    tirsdag 22. januar 2019
    stress (4)

    Balance er et ord, som virkelig er blevet gennemtæsket igennem de senere år... 

    Hvad betyder det ordet?

    I sin rene forstand, betyder balance:

    "Ligevægt mellem modsatrettede fysiske eller psykiske kræfter"

    Mange har en idé om, at når man har truffet en livsbeslutning om noget, så skal de gå all in, og fuldstændig afskære sig selv fra noget bestemt - det kan være alt muligt. Det kan måske være godt, at hvis man fx gerne vil tabe sig, så skal man lade være med at spise slik for en stund. Men mange mennesker går fuldstændig for meget over i den anden grøft, og får ikke balancen med ind i livet, og så bliver man alt for ubalanceret, og derfor falde mange i gamle og uhensigtsmæssige vaner hurtigt igen.

    Denne tid på året er højtid for forandringer. Forskning viser også, at du (hvis du er én af dem, som havde lovet dig selv en januar uden slik) allerede er igang med at spise slik igen. Uge 3 i januar er den uge, hvor de fleste nytårsforsætter sættes ud af kraft, og mange falder i. 

    Det er fordi balancen ikke er til stede...

    Når jeg introducerer mit nærværsforløb i januar, så er det ikke tilfældigt. Mange drømmer om et liv med mere nærvær, ro. fordybelse og mening. Men mit forløb er ikke et regime. Det er ikke et "enten-eller". Det er et "både-og". 

    Forløbet er skabt med en intention om, at skabe mere nærvær i dit liv. Nærvær i livet er ikke lig med, at du skal sidde og meditere på din seng dagen lang. Nej, tværtimod. Vi har alle et liv, som kører derudaf. Men jeg ønsker for dig, at du er med i de ting, som du har gang i. Med en bevidsthed.

    Så det er ikke et quick-fix. Det er ikke et "så er du evigt glad og i balance-forløb", men derimod et forløb, som får dig til at stoppe og og tage stiling til de ting, som er i dit liv, hvilket kan skabe forandring på den længere bane.

    Vil du gerne læse mere, så kig her:

    Hvor blev nærværet af?

     

    Jeg håber, at se dig ombord. Det har aldrig været nemmere og billigere at blive klogere på dig selv og livet. 

    Ses vi?

    God tirsdag. Om lidt så suser jeg igen ud til P1, hvor jeg igen skal forsøge at sige noget klogt :) Du kan høre med fra kl. 10.00 i din radio.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet.

    tirsdag 15. januar 2019
    web (8)

    Nej, jeg er ikke optaget af diagnoser.

    Bogstaver er ikke vigtige for mig. Jeg er derimod optaget af, at børn og unge skal trives i vores samfund, og i særdeleshed i vores folkeskole. Vi skal danne dem til være en del af dette fantastiske samfund, som vi har. Vi skal danne nogle nysgerrige, dedikerede og ikke mindst omsorgsfulde unge mennesker. De er vores fremtid. 

    Jeg synes ikke, at vi lykkes med det, som vi kunne. Vi har alle muligheder, vi er et rigt samfund og vi kan gøre det bedre. Det skrev jeg lidt om i går på bloggen, og du kan læse med her, hvis du lyster:

    Danske børn skal trives i skolen, andet er ikke rimeligt.

    Måske har du lyst til at kommentere på blogindlægget, hvis det vækker noget i dig. Det blev delt masser af gange i går. Det var fedt at se, at det blev læst og taget stilling til. Det er jo et sårbart emne. Jeg er ikke ude på at pege fingre, men jeg vil gerne understege alvoren i det, som jeg ser lige nu hos vores børn. Vores fremtidige generation. De skal have de bedste betingelser, og faktisk kan det gøres med relativt få midler. Jeg har skitset også nogle forslag i mit indlæg. 

     

    Aldrig har flere børn og unge fået diagnoser.

    Det kan man jo være mere eller mindre enig i, om er rimeligt. Jeg er bestemt IKKE diagnoseforskrækket. Der er bare andet, og mere, som er vigtigt for mig. 

    Dét, der er vigtigt for mig, det er blandt andet:

    Hvad inviterer barnet til via sin adfærd? 

    Altings betydning - hvilket system er barnet/den unge en del af?

    Hvad fortæller barnet med alt det måske ikke italesætter direkte? 

    Hvad er det, vi voksne skal forstå? 

    Hvad er det barnet/den unge er en del af? 

    Hvilke modpoler er der til stede i livet hos barnet?

    Dét at have øje på noget andet, giver mulighed for bevægelse.

    Hvor er der noget, vi ikke ved endnu? Vi skal på udkig efter det uanede.

    Hvordan er denne adfærd blevet den bedste, lige nu.

    Alting er øjebliksbilleder, derfor er jeg optaget af håb og drømme for fremtiden.

     

    ... Blandt andre ting...

     

    Personlig udviklingsarbejde er ikke et individuelt anliggende.

    Det er et anliggende, som ligger i konteksten. Det vil også sige, at familien altid spiller en stor rolle i mit arbejde. Familien er meget med inde over. Vi har fælles samtaler flere gange i løbet af forløbet. Jeg ser også barnet/den unge selv. Men jeg har altid respekt for, at forældrene jo trods alt er dem, som ved en hel masse vigtigt - og som kender deres børn aller, allerbedst. 

    Jeg er ikke ekspert. Jeg ved bare noget om noget, som kan blive afgørende og få vigtig betydning.

    Al adfærd og alle symptomer er kommunikation, og ligeledes invitationer til omgivelserne til at forstå, hvad der sker i barnets liv, som gør noget besværligt, lige nu. Symptomer må altid forståes som udtryk for bedst mulige overlevelsesstrategier. 

    Den største alvor inviterer til de mest omfattende forandrings-og udviklingsprocesser på tværs. Derfor deltager jeg også ofte i møder på skoler og i institutioner. Alle aktører er vigtige i et barns liv, og der er intet, som kan stå alene.

    Mindfulness som en del af løsningen.

    Jeg får ofte henvendelser på emnet: Mindfulness og Mindfulness for børn & unge. 

    Jeg har, dags dato, 5 foredrag i kalenderen, bare på denne side af sommer. Det er foredrag forskellige steder, indenfor forskellige brancher, men interessen for emnet nu er blevet så stort, at de gerne vil inspireres til mere nærvær, ro og fordybelse.

    Det gør mig glad og forhåbningsfuld for fremtiden.

    Jeg oplever en stigende interesse i klinikken også.

    Jeg har nu lavet Mindfulness med børn og unge mennesker i over 7 år. Jeg har haft over 130 familier igennem mit unikke mindfulnessforløb - og.... Det virker! Ganske få gange har jeg måtte henvise videre på grund af mistanke om om der kunne ligge en diagnose bag. Det kan tælles på én hånd. 

    Mindfulness betyder nærvær. No more no less. Vi skal ikke gøre det mere kompliceret end som så. Men der er en masse, som man skal vide omkring det, og hvad man sætter gang i, når man laver det med børn & unge. Derfor bliver jeg også meget glad og taknemmelig, når jeg oplever en stigende interesse for min uddannelse i at lave Mindfulness med børn & unge. Bare i går var der to opkald med spørgsmål fra en skoleleder og fra en helt almindelig forælder (som du og jeg) vedr. uddannelsen. Jeg tror, at mange er ved at få øjnene op for, at nærværet og fordybelsen er vigtig og betydningsfuld. Vi skal have mere af det. Vi mangler det. 

    Uddannelsen er for alle med interesse for nærvær. Måske som en personlig udviklingsrejse eller som et aktiv ind i arbejdet med børn & unge. 

    Du kan læse meget mere om det hele her:

    Danmarks bedste uddannelse - hold 5. 

     

    Jeg er SÅ glad for at du læser med. Efterlad gerne en kommentar, giv et like eller del artiklen her. Det når bredere ud, når vi står sammen - i en intention omkring mere trivsel hos børn og unge. Tjaaaaa.... Mere trivsel i samfundet, sådan helt overordnet.

     

    God tirsdag.

     

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Alle børn i Danmark skal trives i deres skolegang!

    mandag 14. januar 2019
    web (1)

    Vi har simpelthen ikke råd til andet.

    Det koster kassen, når et barn ikke trives i skolen. Både social og fagligt. Det er selvfølgelig vigtigt, at barnet lærer det, som det skal, ifølge den danske lovgivning, men det er lige så vigtigt, at barnet kan stole på, at det kan gå i skole uden at skulle føle sig ked af det, mobbet, talt ned til og at der er tillid til stede imellem lærer/barn og lærere/forældre.

    Siden jeg kom hjem fra min juleferie har jeg mødt 3 (!) børn på én uge, som har det rigtig skidt i skolen. Faktisk er det ret så voldsomme ting, børnene møder i deres hverdag, at jeg har været lidt "blæst bagover" faktisk, i forhold til de ting jeg hører. Jeg har længe haft dette blogindlæg i mit hoved, men har ikke lige vidst, hvordan det skulle skrives. Det kan også være, at der vil forekomme lidt "hakken i maskineriet", men jeg prøver så godt, som jeg kan.

    Når jeg skriver, at det koster kassen, når et barn ikke trives, så mener jeg det på flere plan.

    At nogle børn ikke trives i skolen, måske endda ikke kommer i skole i en periode, må aflastes eller flytte skole, det koster noget for barnet/os alle på flere konti, blandt andre:

    Det koster noget for forældrene. Både en masse tanker, frustrationer og tristhed - men der kan også være noget tab af arbejdstid, som er en økonomisk belastning for forældrene.

    Det koster for lærerne. De skal sætte tid af til møder, opfølgningsmøder og sætte tid af til at få barnet med fagligt igen, når barnet er tilbage. 

    Det koster for skolen. Det kræver virkelig noget, at have børn, som ikke har det godt. Det kræver tid, tålmodighed, tillid og ikke mindst kræver det tid til at reflektere over hvorfor mon det er, som det er eller gået, som det er gået.

    Det koster ofte nogle kroner til behandling. Denne udgift afholder forældre ofte, men indimellem så er de heldige, at de har en sundhedsforsikring, som kan dække. Så kan man sige, at vi bare kaster udgiften videre til dem.

    Det koster på den lange bane. For barnet. Ofte sætter denne slags mistrivsel i skolen sig som noget man indimellem/ofte må deale med, som voksen. Jeg har ikke tal på, hvor mange voksne jeg har/har haft siddende i mit terapirum, hvor traumerne er sket i skoletiden. Det er ikke få, kan jeg godt afsløre.

    Jeg har nogengange haft den her tanke: "Det var også dengang, og heldigvis er vi klogere i dag"....

    Jeg må sige, at det ikke virker sådan.

    Mange børn er udfordret på at gå i skole. I dag. Mange børn er kede af det, oplever ikke sig mødt/taget alvorligt og mange drømme slukkes for dem. Jeg har den seneste uge mødt 3 børn/unge, som ikke har tillid til at skolen vil dem det bedste. 

    Det er et problem. Sådan helt grundlæggende et stort problem, faktisk.

    Jeg møder selvfølgelig kun dem, hvor der er brug for hjælp, men jeg synes, at billedet bliver mere og mere tydeligt for mig, nemlig: For få ressourcer til at styrke børns fællesskaber og tage ordentlig hånd om det, der kan være svært for det enkelte barn. 

    Barnet, når det går i skole hver dag, er en del af noget, som er større end det enkelte barn. Barnet indgår i et system, som enten kan være sundt eller usundt. Med det mener jeg, at barnet kan møde lærere, som er mere eller mindre stresset eller barnet kan være under en ledelse, som er mere eller mindre i balance. Det smitter altsammen i et system. 

    Barnet kan, hjemme, også være en del af et mere eller mindre sundt system.  I hjemmet kan der også være knappe ressourcer af forskellige årsager. Det hele hænger sammen i et stort kludetæppe.

    Vi har et ansvar, allesammen.

    Vi er alle en del af noget. Vi er alle en del af et samfund, hvor vi har accepteret (mere eller mindre bevidst), at vores skolesystem bliver mere og mere gennemsyret af stress og mangeltilstande. Lærerne mangler supervision og ikke mindst: Tid til at løse deres kerneopgave, som i min optik er: At danne nogle børn til at indgå i det større fællesskab, som er vores allesammens - altså både dit og mit fællesskab.

    Det kan ikke være meningen, at jeg skal møde flere og flere børn, som ikke trives i skolen. Som er så kede af det, at de faktisk indimellem ikke kan komme i skolen. Det må og skal ikke være meningen med det hele. Det er simpelthen for dyrt. For os alle.

    Løsningen?

    Uha - det er jo lidt som at stikke en hånd ned i en hvepserede. Fordi, jeg har ikke det gyldne svar, men jeg vil prøve at se på noget af det, som jeg har set virke:

    • Lærerne får supervision. Det burde indgå som en naturlig del af dét, at arbejde med mennesker. Jeg supervisere på skoler. Det virker! Det virker både som en ventil, men også som opkvalificering af deres faglige arbejde.
    • Der er en tydelighed fra ledelsen omkring værdier. Ikke kun på et papir, men at det udleves i den virkelige verden. Det man siger, man gør er også det, man gør. Både i hverdagen, men også når lokummet brænder.
    • At forældre taler sammen. Som i: Ringer til hinanden, når der er en kurre på tråden. Ikke skrive sms´er eller på forældreintra.
    • At forældre sætter nogle børn i skolen, som er klar til det. Både hvad angår søvn og kost.
    • At vi har tillid til en hel gruppe af mennesker her, som faktisk varetager den mest vigtige opgave i vores samfund: Nemlig at danne vores børn & unge mennesker. Jeg mener lærerne. Jeg stiller mig undrende overfor deres forberedelsestid, ja.... TID i det hele taget. Skal vi ikke bare alle give håndslag på, at vi har tillid til at de ikke snyder os med deres tid?
    • At der sker en ændring i den måde vi anskuer lærerjobbet på. Jeg tror faktisk, at mange ville løbe skrigende væk fra jobbet. I stedet se det som en ENORM vigtig grundsten i vores dannelse: At gå i skole. At blive undervist af nogle passionerede lærer, som har tid, ro og ikke mindst vores tillid til, at de laver den bedst mulige undervisning. Men det skal de have noget fordybelsestid til.
    • At vi IKKE drejer hovedet, og kigger den anden vej, når der er et barn, som ikke trives. Det må og skal vi tage hånd om. Det kan ikke være rimeligt andet. Det er koster kassen, når vi ikke tager hånd om det. 
    • At alle tager deres ansvar alvorligt, når der sker en krise. Det er helt OK, at man kan stå i situationer, hvor man bliver udfordret - måske kan det være første gang, man prøver lige netop det. Men der er ikke noget, som skal tysses ned eller på anden måde ikke italesættes, hvis der sker noget, som kan være traumatisk. Det kan være både stort og småt. 
    • Vi er alle forskellige. Hvad du synes er en lille ting kan være stort for en anden. Netop derfor er det så vigtigt, at der tages hånd om det, som kan fylde.

     

    ... Det har nogle af mine tanker... 

    Jeg véd, at der er SÅ mange facetter til dette. Jeg ved, at mange måske ikke vil være enige eller have mere at tilføje og det er bare så meget OK. Jeg kan ikke komme omkring ved det hele. Men jeg pipper i en debat, som vi trænger til at tage, nemlig: Hvorfor er der så mange børn, der ikke trives i verdens dyreste skole? I verdens dyreste samfund? 

    Det MÅ og SKAL vi gøre anderledes.

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Alting går i bølgegange...

    fredag 11. januar 2019
    Sårbarhed

    Oplever du i øjeblikket at livet er særlig hårdt? Måske er du sygemeldt, måske har du småbørn, måske har du mistet én du har kær, måske har du særlig travlt i øjeblikket, måske er du bare ikke glad, måske glippede en stor jobmulighed? Eller noget helt andet…?

    Når vi rammes i livet, så kan det virke som om, at det rammer med 180 km. i timen, og måske endda med et godstog! Vi bliver lige lagt ned. Det kan, lige dér, være meget svært at overskue noget, og livet føles bare gråt og trist.

    Vi kender alle til nogle af de ovenstående situationer. Vi har alle prøvet, at livet er benhårdt og uoverskueligt. Vi har alle haft perioder, hvor vi er triste og kede af det. Vi har alle prøvet, at tænke: ”Er det virkelig dét, som livet er?” – især, når det har set allermest sort ud.

    Det er helt naturligt og menneskeligt.

    Hvis ikke vi havde prøvet det, så ville vi ikke vide, hvad reel glæde, overskud, begejstring, livsgnist, grin og livsgejst var.

    Den anden dag gik jeg en tur ved vandet. Jeg betragtede bølgerne. Bølgerne symboliserer netop, at livet foregår i bevægelse. Der er aldrig noget, som er konstant. Vi bevæger os hele tiden – frem og tilbage.

    Hvis du lige nu sidder fast er uoverskueligt sted i liv, så vid at det ikke er for evigt. Følelserne vil skylle indover dig, og du kan få en fornemmelse af at blive suget med ud. Men bevægelsen vil også være modsat. Nemlig, at bølgen når stranden igen, og noget af vandet bliver liggende. Stille og rolig. Men dog konstant. Jeg sender al mulig energi til dig. Husk: Livet er i konstant bevægelse, og hvis du lægger mærke til det, så vil der lige så stille opstå flere og andre nuancer i dit følelsesliv. Stille og rolig. Ligesom med bølgerne, så kan vi ikke forcere en bølge. Du kan heller ikke forcere en følelse.

     

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • TAK for 2018.

    lørdag 22. december 2018
    christmas

    Kære du!

    Tak for året, som er gået. 2018 har på mange måder været et skelsættende år i min forretning. Jeg har nået nogle milepæle, som jeg ikke troede var mulige på nuværende tidspunkt. Dét at lykkes med noget, føles bare helt igennem fantastisk og gør mig uendelig stolt fordi, at jeg engang for 10 år siden oprettede et CVR nummer, og startede min egen klinik.

    Jeg havde faktisk 10 års jubilæum d. 13. november i år. Shit, de 10 år er gået hurtigt. 

    Min kalender i klinikken har været stopfyldt.

    Hele året. Mange nye klienter strømmer til, og gamle klienter vender tilbage. Det er jeg meget taknemmelig for. Tak kære klienter og samarbejdspartnere.

    Derudover, så har jeg lige siddet og summet lidt over året som er gået. Der er meget, jeg er glad for. Jeg vil give dig et lille indblik i hvad her:

    • Jeg er igang med en længerevarende (2 årig) systemisk efteruddannelse, den hedder Metalog-uddannelsen. Det er en krævende uddannelse. Jeg afleverede min tredje opgave i slutningen af november, og fik kun rosende ord tilbage. Derudover, så skulle jeg holde oplæg, sidst vi var samlet hele holdet. Det gik også godt. Jeg var stolt og glad, da vi kørte hjem fra sidste samling. Uddannelsen har kæmpe betydning for mig. Det er udfordrende, men samtidig også trygt, fordi jeg føler, at jeg "kommer hjem". Jeg får et sprog for det, som jeg har arbejdet med/gjort igennem mange år. Derudover, så lærer jeg sindsygt mange nye ting og læser nye teorier. Jeg har fået et helt nyt netværk, og det er virkelig også fantastisk. Jeg er meget, meget glad for at jeg tog springet - til trods for at det er både økonomisk og tidsmæssigt krævende for mig. Alt det jeg lærer kommer mine klienter til gode, og det føles bare skønt. Viden er altid den bedste investering, du kan gøre - hvis du spørger mig.

     

    • Der kommer flere og flere psykologer, og andre faggrupper, som bestiller mig til at lave supervision. Det er en meget givende opgave, som jeg skatter højt. Jeg bliver så glad hver gang, jeg bliver betroet denne opgave. Tænk, at jeg nu er "sådan én", som der bliver tænkt på i disse sammenhænge. Det må jeg altså indrømme er en KÆMPE milepæl, rent fagligt. Så tak for det. 

     

    • MBM-uddannelsen blev i september afsluttet med hold 4. Et virkelig fantastisk hold, som allerede nu spreder al deres viden udover de mennesker, som de arbejder sammen med. Der er sådan en god energi i den gruppe, og jeg er yderst taknemmelig for, at de fandt vej til mig. Jeg lærer meget af mine uddannelsesdeltagere. Så igen: TAK for det. I ved, hvem I er.

     

    • Jeg iværksatte to nye onlineforløb i 2018. Det er en bragende succes. Det kommer jeg helt sikkert til at lave mere af i 2019. Vil du så med?

     

    • Min samarbejde med min lokale makker, Mette Smidt, kører bare derudaf. Vi har afsluttet flere iværksætterkurser i 2018 med stor succes, og vi pønser på (har faktisk færdiggjort) et nyt projekt, som bliver søsat lige om snart. Sammen fik vi også tilknyttet Lissa i uge 7, og lige om lidt starter Anne igen, efter endt barsel. Så alt i alt er det bare så strålende, som det kan blive.

     

    ... Så TAK 2018 for at været et skelsættende år, hvor min forretning virkerlig har blomstret og fået endnu større vinger. Jeg er meget GLAD!

     

    Den mere private del...

    Der er faktisk også her en masse at være taknemmelig for. Vores beslutning om, at min mand skulle være mere hjemme har bare været så eminent god. Der er en ro og et nærvær hjemme hos os, som jeg ikke anede, vi manglede før. Jeg synes egentlig altid, at vi har været gode til at prioritere godt, men denne beslutning er klart den bedste, vi har truffet på den private konto. 

    Derudover, så er vi alle ved godt helbred. Det er ikke nogen selvfølge længere. Min mor er blevet rask, og min familie har det godt. Det er i sig selv noget at sige tak for. 

    Vi har rejst i 2018. Det er jo vores ting. Dét, som vi elsker og prioriterer højt i vores familieliv. I skrivende stund sidder jeg også på en strand på en lille ø, i Thailand, helt ovre ved Cambodias kyst. Det er så dejligt. 

    Faktisk vil jeg den så langt som til at sige, at vi aldrig har haft det bedre. Vi har virkelig også justeret de seneste 4-5 år. Vi har skruet på knapperne, og sorteret fra i det, som ikke længere fungerede. Det betyder, at vi i dag står et meget stærkt sted, som familie. Jeg siger ikke, at det er en nem proces. Men den gør godt. Jeg vil varmt anbefale alle at justere indimellem. Stille dig selv et nysgerrigt sted overfor livet, og spørge: "Gør det stadig godt, det her?". Hvis svaret igen og igen er nej.... Så er der kun én vej og det at at forandre.

     

    2019 byder på mange eventyr.

    .... Men dem kommer I til at høre meget mere om, som vi nærmer os.... 

    For nu: Rigtig glædelig jul og lykkebringende nytår til dig. Lad julefreden sænke sig, og jeg håber at dine batterier også bliver opladt og at alle andres behov ikke altid er vigtigere end dine egne. 

     

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked