Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x
  • Jeg har været lagt ned, sådan for alvor.

    søndag 11. februar 2018
    syg

    En ekstrem hoste, ondt i leddene og feber...

    Det hele kom trillede sidste søndag, og først nu kan jeg kigge ind i en skærm igen - sådan i længere tid end 5 minutter. Altså næsten 7 hele dage med en ekstremt sejlivet influenza.

    Jeg tror ikke, at jeg har været så syg som voksen. Jeg føler med ALLE jer, som har/skal have denne irriterende sygdom. Det er virkelig en hård omgang. 

    Det er også derfor, at der har været så stille fra mig. Jeg har bare trukket stikket og lukket øjnene. 

    Når man så er selvstændig, som jeg er, med en konstant fuld kalender, så er det altså en anelse pres at åbne computeren igen og få omdirigeret alle de klienter, som ikke kunne få deres tid i sidste uge. Oveni det, tager vi jo til Thailand på tirsdag i 3 uger, så det er lidt af et puslespil. 

    Men jeg tror, at det hele nok skal gå. Det er faktisk en lille (okay, stor) øvelse i at slippe kontrollen, og lade tingene gå. 

    Det var et lille pip fra mig. Jeg lever endnu :)

    Du kommer til at få en hilsen eller to fra de sydligere himmelstrøg. Og når jeg kigger ud af vinduerne i dag, så kan jeg da virkelig kun sige: Vi storglæder os til at lande i Smilets land igen. Vi glæder os til masser af tid, sol, varme, farvestrålende drinks og strand. Ahhh..... 

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Prisen er høj, når vi ikke følger vores drømme.

    fredag 2. februar 2018
    penge

    Kender du det med, at der er noget, du gerne vil, men så er den første tanke:

     

    ”Jamen, det kan jeg ikke nu, fordi at det er for dyrt eller børnene er for små endnu...” 

    ”Vi har regninger, som skal betales, så jeg må lige droppe min fridag og knokle på i stedet...”

    ”Jeg er monster træt af mit arbejde, men jeg skal jo knokle for at få penge til husleje...”

     

    En lille øvelse til dig - prøv det!

     

    Øvelsen går ud på følgende. Du skal fylde dine undskyldninger ind i en denne sætning:

     

    Jeg drømmer om X, men det kan jeg ikke fordi X.

    Jeg vil gerne X, men det gør jeg ikke fordi X.

    Jeg ved, at det er X, som dræner mig for energi, men jeg gør ikke noget ved det fordi X.

    Jeg længes efter X, men det må vente fordi X.

     

    Mine næste spørgsmål til dig er så følgende:

     

    Hvad koster det at lade være?

    Hvad koster det dig, at du ikke er glad for dit job?

    Hvad koster det dig, at du ikke tager den uddannelse, som du drømmer om?

    Hvad koster det dig, at du ikke har en ugentlig fridag, som du gerne vil?

    Hvad koster det dig, at du ikke er glad?

    Hvad koster det dig, at veje de 10-15 kilo for meget?

    Hvad koster det dig, at du ikke har den energi, som du har brug for?

    Hvad koster det dig, at du måske mærker stresssymptomer?

     

    Det er så dyrt, når vi ikke går med det, som føles godt for os.

    Det er så dyrt, når vi lukker øjnene for det, som føles godt for os og for vores omgivelser. Det er dyrt, når vi venter og tænker, at denne tilstand nok snart går over igen eller at det bliver bedre i morgen. Du ved, efterhånden med din erfaring, at det gør det ikke. Der er ikke noget, som bliver bedre i morgen. Det fikser ikke sig selv. Det forandrer sig først, når du tager nogle andre skridt. Når du handler og tager ansvar.

    Det kan være SÅ svært at gøre noget andet, end det, som du plejer. Eller noget andet end det, som samfundet dikterer, at vi skal gøre.

     

    Hvorfor er det så svært for os? Det har jeg nogle bud på.

     

    For det første, så er Danmark gennemsyret af en ”knokleri-kultur”. Vi skal yde, før vi kan nyde. Hårdt arbejde betaler sig, og vi har først rigtig fortjent vores ferie eller vores nye tøj, hvis vi har slået os selv til blods undervejs.

    For det andet, så har vores egne pengehistorier meget at sige ind i dette emne også. Hvilke historier har vi koblet op på penge? Er der nok penge? Eller skal der gemmes til dårlige tider? Hvordan tjente vores forældre penge? Havde de det sjovt undervejs? Var det let? Var det nydelsesfuldt? Eller var de aldrig rigtig helt glade? Kunne de lide at gå på arbejde? 

    For det tredje, så er du din egen værste fjende her. Dine tanker er så eminent gode til at spænde ben for dig. De er så gode til at holde dig fast i nogle gamle overbevisninger eller nogle fastlåste mønstre omkring penges betydning for dig. Du kan spørge dig selv: Må det her med penge godt være let? Må det være rart, at have penge eller forsvinder de lynhurtigt ud af din bankkonto igen?

    Skal pengene være hårdttjente, før at de er reelle penge og "gode nok"?

     

    Jeg tror på, at det godt må være nemt.

     

    Men det har jeg ikke altid troet. Jeg er vokset op med knokleri, og med at det hårde arbejde var vejen frem. Det var også den måde, jeg startede ud i mit eget arbejdsliv – med hårdt arbejde. Knoklende. Nu er jeg typen, som elsker mit job, så det var jo et stort plus. Men ikke desto mindre, så var det ikke godt for min balance, at jeg knoklede så meget, som jeg gjorde. Jeg fik en kort lunte, og var ikke en mor med det overskud, som jeg gerne ville. Men jeg troede, at det var sådan at arbejdslivet skulle være.

    Sådan gik der nogle år, indtil jeg lærte Mindfulness at kende. Lige dér skete der en kæmpe forandring i mit liv. Jeg lærte, at nærværet i livet er det vigtigste for mig. Nærværet med mig selv og med mine vigtigste relationer er det, som betyder mest for mig. Hver gang, jeg misser mit nærvær, så ryger jeg ud i knokleriet. Når det sker, så kommer tanker som:"Du skal også knokle lidt på nu, for at tillade dig selv at holde fri i næste uge."  Eller, så kan jeg have svært ved at tillade mig selv at slappe af en helt almindelig mandag formiddag, fordi der drager alle afsted på job, og så bliver det lidt skamfuldt, at jeg skal tage en rolig dag med Morgen TV og kaffe.

    Det er et gammelt velkendt mønster, som er så nemt at falde i. Jeg nævner det, fordi mønstre er nogle, som der skal rundes indimellem, og det er OK. Det er der ikke noget i vejen med. Det handler så om at blive bevidst om det, så du kan gøre noget andet, end du plejer.

    Hver gang jeg bevarer nærværet, så bliver mit liv mere let, sjovt og nydelsesfuldt. Jeg er mere i tråd med den mor og kæreste, som jeg gerne ville være. Og det er så sjovt at opleve, at hver gang så bliver det også nemmere at tjene penge fx. Så er der en, der melder sig til min uddannelse eller der er noget andet, som falder i hak og som giver en økonomisk gevinst. Det er så interessant at være vidne til. 

     

    Var det nemt at udfordre knokleriet?

     

    Nej… Det krævede noget. Det krævede mod. Det krævede ansvar. Det krævede, at jeg skulle træffe nogle andre valg end dem, som jeg havde truffet. Det krævede virkelig et ærligt blik indad.

     

    Mest af alt, så fik jeg øje på, hvor DYRT det var, når jeg ikke levede efter dét, som gav mening i min mave.  Når jeg ikke fulgte mine drømme, så blev jeg så ekstremt træt. Nogengange ked af det. Andre gange sur. Det kostede dyrt. I tid, i penge og i overskud. Det er det, jeg mener. Det behøver ikke altid være en økonomisk efterregning. Det kan også være en regning i form af: Lav energi, dårligt humør, manglende overskud eller manglede lyst til at være sammen med andre mennesker. Blot for at nævne nogle eksempler. Det er også efterregninger, som er dyre og som dræner. Meget mere end du egentlig er klar over måske?

     

    Hvordan er det for dig? Hvad koster det dig? Er det dyrt, at du ikke går efter det, som giver mening for dig?

     

    Hvis nu, at du skulle gøre én ting anderledes i denne weekend, hvad skulle det så være? Hvor kan du se, at prisen er meget høj? Og ikke mindst: Hvad kan du tage ansvar for at forandre? Små skridt ud af den samme vej danner til sidst et mønster. En ny rille, en ny vej. Prøv at følg den. Se, hvad der sker. 

    Har du en drøm om noget? Stort som småt? Prøv at skriv den ned. Kig lidt på den. Forestil dig, at det var muligt at følge drømmen. Hvordan får du det så inde i maven? Mærkes det rart? Så er der noget information til dig, som du skal lytte til.

     

    Hav dig en skøn weekend.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Om at turde sprænge rammerne...

    fredag 19. januar 2018
    Sårbarhed

    Jeg sidder i sofaen her til morgen - eller i et par timer endnu ihverfald. Kaffen er varm og Morgen TV kører i baggrunden. Jeg samler energi. Jeg har de vildeste 5 dage foran mig. De næste 5 dage skal jeg undervise 4 gange. Jeg elsker, elsker, elsker at undervise og give min viden fra mig, så andre kan omsætte det noget positivt i deres liv. Det giver virkelig meget mening. Men det kræver energi, og derfor samler jeg min energi i en lille hule-agtig tilstand her.

    Jeg har lige lagt røret på.

    Et TV selskab skulle bruge nogle vinkler på et nyt program, som de har i støbeskeen. Samarbejder rører på sig. Endnu en tilmelding til MBM uddannelsen i denne uge. Der er er næsten fyldt (stadig 2 ledige pladser) på søndag til min selvforkælende Mindfulnessdag. Jeg oplever stor tilstrømning af klienter, og vi har netop i denne uge fået 2 nye psykologer tilknyttet. Alle kan derfor komme hurtigt i behandling. Når først beslutningen er truffet om, at du gerne vil i terapi, så er det uhyre vigtigt, at ventetiden ikke er alt for lang. Det giver bare så meget mening. Du skal nok snart få lov til at hilse på dem. Det hele er så nyt, så de er først lige igang med at producere deres tekst til hjemmesiden. 

    I går søsatte Mette og jeg vores hidtil største projekt. Vi laver en brag af en aften, hvor vi drømmer om at 100 mennesker vil fylde salen. Se mere her: Bliv set psykolog! Det er den vildeste følelse af at virkelig sprænge rammerne for, hvad der er muligt. 

    I det hele taget bliver der virkelig rusket i rammerne lige nu.

    Det hele har vokseværk, og det føles på den ene side helt fantastisk, og på den anden side føles det vildt skræmmende. Gamle overbevisninger kommer op til overfladen. Fx tanker omkring, hvor meget jeg må fylde. Jeg skal lige runde emnet, og give mig selv en masse omsorg. Jeg må jo nemlig fylde lige præcis dét, som jeg lyster. Det må du også. 

    Når ting går godt, når succes er en del af dit liv, når du tjener gode penge og lever din drøm, så skal du også huske at tanke op, så al din energi ikke fiser ud af ballonen. Det har taget mig meget lang tid at lære det. Jeg er vokset op med at knokleriet er den eneste vej frem, og hårdt arbejde var det eneste lyksagliggørende. Derfor har jeg skullet lære noget om, at det godt må være sjovt, legende og let at arbejde og tjene penge. Det er faktisk ikke altid nemt. Det kræver en indsats, men det er virkelig mit ønske for alle mennesker - nemlig ønsket om, at alle skal have et sjovt arbejdsliv, som nærer dem og som giver dem de resultater, som de gerne vil have. 

    Derfor har vi også sat aftenen op d. 13. marts. Jeg håber, at så mange som muligt har lyst til at komme og være med. 

    Pas på dig og din energi. Det er dine helt centrale arbejdsredskaber og dét, som du skal leve af i fremtiden.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • EFTERLYSNING til en serie om hemmeligheder...

    fredag 12. januar 2018
    Hemmeligheder

    Jeg vil gerne dele nogle hemmeligheder med dig..!

    Mange af os har nogle hemmeligheder, som vi ikke tør dele med verden. Mange af os tror, at vi er de eneste i verden med den hemmelighed. 

    I klinikken møder jeg så mange mennesker, som bærer på noget skamfuldt. Det kan være alt fra: Min far var alkoholiker, jeg hader min mors nye kæreste, jeg har fået en abort, min mor drak i smug, jeg har fået taget kørekortet i spritkørsel, jeg er afhængig af andres anerkendelse, jeg er droppet ud af studiet osv. 

    Hemmeligheder gnaver sig ind i din bevidsthed og tærer på energien.

    Du kan føle dig så utrolig alene med din hemmelighed. 

    Jeg ønsker at skabe mere åbenhed omkring dét at være menneske, som unægteligt indbefatter at hemmelighederne indfinder sig. Hemmelighederne æder en masse af din opmærksomhed. Følelser, som ofte kommer i kølvandet på hemmeligheder er: Skam og skyld. To følelser, som virkelig ikke bidrager til særlig meget godt i vores liv. 

    Jeg kunne godt tænke mig at lave en serie på 5 afsnit, hvor jeg interviewer 5 mennesker, som vil dele deres hemmelighed med mig. Det hele bliver anonymt, med mindre du har det helt OK med at være synlig. Det kommer til at foregår sådan, at vi taler sammen over telefonen, eller at du kommer hjem til mig, hvor jeg så interviewer dig. Det tager ca. en time. Herefter kommer interviewet igennem mine hænder og ned på skrift. Du godkender det, inden jeg putter det på bloggen. 

    Hvorfor, tænker du måske? Hvad skal det gøre godt for?

    Du er ikke alene. Der er mange, som kæmper med samme hemmeligheder som dig, og det er SÅ healende at være en del af fællesskabet. Det er så kraftfuldt at dele det skamfulde. Det er så fritsættende at blive mødt, set og hørt i forhold til det, som gnaver inde i dig. Det er så fantastisk at dele med andre og opleve, at du ikke er den eneste. 

    Jeg ønsker, at skabe mere åbenhed omkring forskellige skamfulde hemmeligheder og sætte lys på dem. Jeg ønsker, at du bliver fri. 

    Så - er det dig?

    Så vil jeg rigtig gerne have, at du tager kontakt til mig via mail: Camilla@psykologcamilla.dk og lige kort skriver til mig, hvad du vil kunne bidrage med, og så tager jeg kontakt til dig. Du skal skrive på mail og ikke via Facebook, da jeg ikke kan holder styr på det derinde.

    Jeg håber på at høre fra dig. 

    Kærlig hilsen

    Camilla.

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Fællesskaber - investerer du i dem?

    fredag 5. januar 2018
    Fællesskaber

    Du er ikke kun dig. Du er en del af noget, som er større end dig!

    Du er altid en del af noget, som er større end dig. Tænker du over det indimellem? Det ramte mig helt soleklart i julen. Måske i virkeligheden mere over det lange efterår, men især i julen, hvor familier samles og der er masser af forventninger til den rette måde at gøre ting på. Jeg købte et Alt for Damerne og læste en artikel, som jeg lige vil citere lidt fra her:

    "Det handler om at nogen har øje for mig. For mig handler omsorg i den nære familie om fællesskab. Jeg er drevet af fællesskab, og jeg synes, at hvis vi allesammen løfter for hinanden, så kan vi komme utroligt langt. Men hvis det altid er den samme der løfter, så bliver man til sidst udmattet!" Citat fra konsulent og skribent Frederikke Lett. 

    Bang!

    Hvor er det rigtigt. Mange mennesker ender med at være dem, der har den. Ender med at være helt maste af forventninger og ophøjede/opskruede tanker om den helt perfekte jul, fødselsdag, ferie eller noget helt fjerde. Men én ting er, at forventningerne er det. Noget andet er om DU bidrager til noget andet? Eller sidder du også og forventer at anden og flæskesteget serveres med den gode rødvin. Forventer du konfekt og slik på tallerknen, når pakkerne skal åbnes juleaften? Eller at den HELT rette stemning indfinder sig til din fødselsdagsfest fx? Bare for at nævne noget... 

    Det er der nemlig rigtig mange, der gør. Jeg kan heller ikke sige mig helt fri for det. Men noget har forandret sig over de seneste år. Jeg bidrager mere og øver mig mere i ikke at forvente noget.

    Gør du?

    Forventer du at andre skal sørge for dig og din glæde? Sidder du helt stille og forventer noget af andre? Så let r....!

    Seriøst. Der er ikke andre som kan skabe det, du gerne vil. Det kan kun du. Hvis du gerne vil have en god stemning, så kom med den selv. Hvis du gerne vil have en bestemt rødvin, så kom med den selv. Spørg om du kan hjælpe med noget, og selvom svaret er nej, så kan du altid skrælle kartoflerne, dække bordet eller vaske en gryde op. Det ved jeg bare. 

    Min mor har altid sørget for meget af alt det praktiske omkring julen fx. Men hun er træt ovenpå kemokur, dog raskmeldt (yes!), men alligevel er kroppen udmattet. Så denne jul, vi lige har været igennem, krævede lidt ekstra af os allesammen. Og ved du hvad? Det var faktisk helt fint. Det gjorde hverken julen bedre eller dårligere - men mere samhørighedsfuld, på en måde. 

     

    Slå ring om fællesskabet. 

    Det gavner noget. Det nytter noget. Det er betydningsfuldt. Det betyder også, at du bidrager til noget, som er større end dig selv. Nemlig dét du skaber sammen med dem, som du er sammen med. Du er ikke kun dig, fordi at du lever ikke på en øde ø. Så lad os løfte og hjælpe hinanden i flok. Jeg har et par punkter, som jeg selv vil have fokus på. Måske kan du lade dig inspirere:

    • Ser jeg noget, som jeg inspireres af, så vil jeg dele det med andre.
    • Jeg vil være bedre til at fortælle om min egen rejse/udvikling, så andre kan lade sig inspirere.
    • Læser jeg en god bog, så vil jeg fortælle folk om den.
    • Har min veninde noget pænt tøj på, så vil jeg rose hende.
    • Ser jeg én, som har tabt sig nogle kilo, så vil jeg bemærke det.
    • Jeg vil invitere venner på dejlig, nem og enkel mad.
    • Jeg vil hjælpe mere, når jeg er på besøg hos nogen.
    • Hvis mine venner/veninder gør noget, som jeg ser som modigt, så vil jeg heppe på dem.

     

    Når vi har et fokus på at bidrage, så løfter vi i flok. Og det er så befriende. Du er ikke alene - der er altid nogen omkring dig, som gerne vil hjælpe, bidrag og løfte. 

    Lad os gøre det sammen.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Året, der gik. Et kig på mit 2017!

    torsdag 21. december 2017
    Psykolog Camilla Holmgaard (1)

    Det er tid til at gøre status. Det er tid til at stoppe op og mærke efter, hvordan det egentlig går. Det er selvfølgelig altid vigtigt, men når året går på hæld, så er det lige som om, at det er nemmere at lave denne status. Sådan synes jeg i hvert fald at det er. Hvis du har lyst til at kigge på mit år, så kig med her:

     

    Mit/vores år startede i Thailand.

    Min familie og jeg startede 2017 med en meget lang ferie i Thailand. Det var anden gang, vi rejste på den måde - af længere karakter. Det var helt fantastisk. I det hele taget, så er jeg tilhænger af at få nogle unikke oplevelser sammen som familie. Det behøver ikke være omme på den anden side af jorden i længere tid. Det kan også være i den helt almindelige hverdag. Sørg for at få skabt minder. Det er dem, som står tilbage, når vi ikke er her mere. Lige dér er det lidt (ret meget ) ligegyldigt, hvor meget du arbejdede.

     

    Vi landede i Danmark midt i februar. Turen havde givet anledning til en masse refleksioner, her i vores lille familie. Nok primært imellem Thyge og jeg. Drengene er jo bare så meget til stede i dette liv, og bekymrer sig ikke så meget om noget, men der var behov for at vi voksne stoppede op og traf nogle andre valg omkring vores hverdag. Nogle af beslutningerne kan du læse om her:

     

    Store livsvalg (mere i den private afdeling):

     

    Vi solgte vores hus og flyttede i lejlighed.

    Der kom (endelig) en køber til vores dejlige rækkehus, og derfor bød muligheden sig for at få prøvet drømmen af i den nye bydel i Aarhus: Aarhus Ø. Her er vand, rå natur og masser af stemning. Vi har derfor lejet os en dejlig stor lejlighed, og vi nyder friheden i det. Det er så fedt, at alt er nyt, og vi ikke skal bekymre os om nyt tag, nye vinduer eller realkreditlån. Det er virkelig en KÆMPE frihedsfølelse, som er kommet – nok lidt uventet at det føles så frit. Og netop frihed er en meget vigtig værdi i vores liv. 

     

    Thyge sagde sit job op. Bum!

    Nu skulle drømmen om at blive hjemmegående husfar realiseres. Indimellem har han nogle vagter ude på hans gamle arbejdsplads, men primært er han hjemme. Jeg kan slet ikke begynde at fortælle, hvilken forskel det gør i vores liv. Det er helt vildt. Det skulle være NU, inden drengene bliver så store, at det er ligegyldigt at én af os er hjemme.

    Det giver så meget overskud i hverdagen, og det kan ikke gøres op i kroner og ører, fordi det er så meget værd. Hvad er tid værd i penge? Det er svært at sætte en pris på, ikke sandt?

     

    Min mors kræftforløb har også sat sine spor.

    Det har fået mig til at stoppe og dvæle ved dét som er meningsfuldt, og som betyder noget, nemlig: Kærligheden til de mennesker, som jeg/vi har i mit liv, og som også omvendt sætter pris på, at jeg/vi er i deres liv. Den gensidighed er vigtig for mig, kan jeg mærke. Jeg orker ikke rigtig, at det kun er mig, som fylder "i puljen", men der skal gerne være ping pong. Det er gået op for mig, at jeg igennem tiden har hældt meget energi, og brugt mange kræfter, på mennesker hvor det ligesom kun var en "one way street". Der er blevet luget ud, og det giver altid luft og mere energi til dem, som betyder noget.

     

    Det hele kan lyde så lyserødt, når jeg skriver det her. Men det kræver enormt mange, bevidste og udfordrende valg at fortætte med at prioritere dét, som giver mening og giver glæde. Det kommer ikke af sig selv. Det er lige netop dét, som jeg også lærer fra mig. 

     

    Arbejdslivet kører! Læs mere om det her:

    Igen i år har jeg haft gang i min forretning på den virkelig fine måde. Jeg har de klienter, som jeg gerne vil have, og som jeg har tid til at hjælpe. Plus, så bliver jeg booket mere og mere til foredrag. Det er så skønt at tale til store forsamlinger, og ramme mange med dét, som jeg har på hjertet.

     

    Jeg er gået i gang med en længere efteruddannelse.

    Det er spændende, udfordrende og udviklende. Præcis som det skal være. I en pærevælling. Jeg bruger allerede det, som jeg lærer på uddannelsen, i klinikken. Jeg er også blevet en del af et større nationalt netværk, som jeg glæder mig til at udforske endnu mere imin hverdag. Vi har halvandet år endnu, hvor vi sammen skal blive klogere og omsætte det, vi lærer på uddannelsen, så det kan hjælpe andre.

     

    I september fik jeg igen lov til at certificere et hold Mindfulness for børn – Mentorer.

    Det er så mega fedt. Næste hold starter til april. Der er kun 4 ledige pladser tilbage, og dem er jeg sikker på, nok skal blive besat. Mindfulness for børn & unge er virkelig noget, som mange er optaget af. Der er brug for det, og det glæder mig, at flere og flere får det integreret i hverdagen med børn. Læs mere her, hvis du er interesseret: MBM uddannelsen.

     

    November bød ligeledes på lancering af min webshop.

    En drøm, som jeg længe har haft. Dét at kunne tilbyde en nem løsning til børn og voksne i forhold til at komme i gang med at meditere og lave mindfulness øvelser, glæder mig usigeligt meget. Den er blevet taget rigtig godt imod. Webshoppen vil stille og roligt blive udvidet, og nye varer vil komme på hylderne. Så hold øje derinde - se her: Camillas Webshop.

     

    En bog er i gang.

    Det er stadig i det meget små. Men den er i gang med at blive til, sammen med en knalddygtig samarbejdspartner. 2018 kommer til byde på endnu flere skridt i denne retning. Jeg har så meget på hjerte, og mange mennesker efterspørger bogen. Så NU har jeg sagt det højt. Yes! Det er altid lidt vildt at sige den slags højt, fordi at det forpligter, men forpligtigelser er også gode indimellem, ikke sandt?

     

    USA venter måske.

    Jeg pønser på en rejse over Atlanten igen. Til sommer. For at lære endnu mere omkring Mindfulness og børn. Den læring kommer jo altid mine klienter og kursister til gode. Det elsker jeg, nemlig: At omsætte det jeg lærer i udlandet, til viden og lavpraktisk viden i andre menneskers liv. Det er dét, hele mit virke, som psykolog handler om, kan jeg mærke.

     

    Mit hjerte brænder også for iværksættere.

    Jeg har, i samarbejde med Mette, søsat et seriøst projekt om at hjælpe en masse iværksættere. Psykologer, forståes. Det er dem, som vi har succes med at hjælpe. Et større forløb er blevet lanceret, og vi glæder os til at få fyldt de sidste pladser, og  vi glæder os til at byde holdet velkommen til februar. Der er fortsat 4 pladser, hvis du skulle være interesseret. Du kan læse mere om det her: Er du klar til at tage din forretning til nye højder?

     

    2018, kom bare an.

     

    Jeg er topklar! 

    Min familie og jeg skal fortsat nyde friheden på Aarhus Ø, og så skal vi ud og se noget af verden. Første gang er allerede d. 13. februar, hvor flyveren flyver os til Bangkok på et 3 ugers eventyr. Vi glæder os meget.

     

    Til aller allersidst så vil jeg sige tusind tak til dig.

    Tak fordi, at du følger med herinde. Tak fordi, at du støtter mig. Uden dig var der ikke noget, som hed ”Psykolog Camilla Holmgaard”, så det er jeg meget taknemmelig for. Så igen: TAK!

     

    Pas på dig og dine – vi ses i det nye år.

     

    Kærligst,

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Bestemmer din historie for meget?

    fredag 15. december 2017
    web (8)

    Er det nemt at sætte grænser? Er det nemt at sige din mening eller er det svært? Føler du, at der er plads til at kunne være DIG?

    "Jamen Camilla, sådan gør vi ikke i vores familie", eller "det kan godt være, at du har nemt ved at sige det, du mener, men det har vi aldrig gjort i vores familie" eller "vi har ikke været vant til at give hinanden komplimenter, så derfor er det svært at rose min søster".

    Sådanne former for sætninger hører jeg tit. "At sådan gør vi ikke.." Eller "det har vi ikke lært...." 

    Jeg køber bare ikke præmissen!

    Jeg forstår godt, at det kan være svært. 

    Jeg er med på, at bevidstheden skal skabes omkring, hvornår (og hvorfor) historien omkring en bestemt adfærd er skabt. Men jeg køber ikke, at det skal fortsætte i en uendelighed.

    Hvis der er noget, som du har brug for at gøre op med, så er der kun én vej: Det er fremad!

    Fx. kan konflikter, i familier, være ret så indviklede indimellem. Stilheden kan være larmende, også selvom det hele sitrer, og alt skriger til himlen om, at der er noget at tale om.

    Men der er ingen, som tør tage teten.

    Der er ingen, som tør tage ansvareret for det første ord.

    Det er blevet svært fordi, at der er gået lang tid.

    Det er især blevet svært, fordi at der ikke er nogen, som tager ansvaret.

    Mange børn, uanset alder, føler at det er forældrene, som skal tage initiativet.

    Jeg forstår tanken! Jeg er med på præmissen. De voksne skal altid i udgangspunktet tage ansvaret.  

    Indimellem er der ting, som gør dette svært. Meget tit handler det om manglende bevidsthed og manglende mod. Nok især det første. Bevidstheden om, at en adfærd har en påvirkning et andet sted i systemet (herunder i familien) er ikke alle forundt. Desværre.

    Mange mennesker tror, at de kan gøre hvad som helst. Sige hvad som helst. Uden at det har en pris. 

    Jeg tror ikke altid, at det handler om, at man vil stå stejlt på sit. Nogengange, så tror jeg også, at det handler om, at man simpelthen ikke er klar over, hvordan ens egen adfærd påvirker resten af systemet. Fordi, det har man ikke lært. Det har man ikke fået med i kufferten.

    Indimellem må barnet, også selvom barnet er blevet voksen, tage teten og få kontakten taget.

    Det er bare vigtigt, at der er en bevidsthed omkring, hvordan du så er i kontakten. 

    Du kan kun tage ansvar for din del af relationen. Start alle sætninget med "jeg mærker" "jeg synes" eller "Jeg føler" og så..... hvad der nu engang er svært. Lad være med gøre den anden forkert. Det er ikke altid af ond vilje, at en potentiel konflikt lever. Men det er ofte fordi, at historierne er skabt og at der ikke er taget hånd om dem. Måske fordi, at alle i familien er konfliktsky?

    Så! DU bestemmer faktisk, hvordan historien skal skrives fra i dag. DU bestemmer om dét, du har lært, skal fortsætte med at være dagsordenen i dit liv. Det behøver den ikke. Men du skal turde at gøre noget andet, end du plejer.

    Hvad tænker du om disse ord? Giver det mening? Har du prøvet at stå i en konflikt, som du måtte løse - også selvom du følte, at det var uretfærdigt?

    God arbejdslyst.

     

    Kærlig hilsen

    Camilla.

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Min kringlede vej til psykologistudiet...

    fredag 8. december 2017
    web (8)

    På Instragram lavede jeg, i denne uge, et indlæg om at du ikke må droppe dine drømme. 

    Flere skrev, og spurgte til den lidt kringlede rejse, som jeg skulle på for at læse psykologi.  Derfor vil jeg her fortælle lidt om min rejse hen imod drømmen om at blive psykolog. Jeg håber, at hvis du kender nogen, som drømmer om noget, men som tror at det er umuligt, at du så vil vise dem dette indlæg. ALT er muligt. Det er ikke altid nemt, og det kræver en indsats - men det kan lade sig gøre.

     

    So.... Here goes!

    På handelsskolen (jeg er blå student) opsøgte jeg min studievejleder. Jeg havde set frem til at fortælle hende, at jeg ville gå efter det, som jeg havde drømt om hele mit liv: At blive psykolog. I mange år havde jeg drømt om, at sidde i en klinik og hjælpe mennesker, som havde det svært. Jeg forestillede mig, at jeg skulle blive gammel - mindst 80 år gammel, og stadig arbejde i min klinik, som en gammel og garvet rotte i faget. Jeg skulle skrive en masse bøger, og jeg skulle holde en masse foredrag. Det var min drøm. Jeg var 16-17 år gammel, og jeg var meget opsat på at tale med hende om denne drøm, jeg havde haft i mange år. 

     

    Hun havde dog en nedslående besked til mig: ”Camilla, dine karakterer er simpelthen ikke gode nok. Psykologistudiet kræver et højt snit, og kvote 2 er umuligt for dig også, da det kræver så mange point og så meget tid. Så jeg synes, at du skal bruge dit høje snit fra spansk til noget i stedet”.  Til historien hører, at jeg boede et år i Panama i 10. Klasse, og lærte flydende spansk. Derfor tænkte hun vel, at det ville være nemt og godt for mig at gå dén vej. 

    Jeg var ikke den mest selvsikre pige i verden, så jeg lyttede til hendes ord og blev enig med hende om, at hun nok havde ret. Jeg måtte kigge andre veje.

     

    Jeg blev student, og så søgte jeg ind på Handelshøjskolen i Aarhus. Jeg søgte studiet: Spansk og kommunikation. Og jeg kom ind. 

     

    Så... Jeg flyttede fra Vestjylland, nærmere betegnet Ringkøbing, for at læse på Handelshøjskolen. Mine forældre købte en lejlighed til mig, tæt på skolen, så alle brikkerne var ligesom på plads. Det hele skulle være nemt. Jeg startede på skolen, men jeg havde det ikke godt. Jeg følte mig ved siden af, udenfor, underlig til mode, trist og utilstrækkelig. Så omkring juletid, på første år, stoppede jeg op, og spurgte mig selv, hvad der skulle til for at blive mere glad. Det var ikke nemt, fordi jeg var jo startet på noget, og alle skinnerne var ligesom lagt ud for mig. Og dér hvor jeg kommer fra hopper man ikke bare fra noget, fordi det er lidt svært. Man holder ud.

    Men tilbage til svaret på spørgsmål omkring, hvad der skulle til for at jeg kunne finde noget glæde, lå lige foran mig: Jeg ville tilbage til drømmen om psykologi. Så jeg opsøgte en studievejleder i Aarhus midtby. Fik kyndig vejledning i, hvordan reglerne for kvote 2 hang sammen. Jeg blev mødt i, at det kunne lade sig gøre. Vejen ville blive lidt lang og kringlet, men det var IKKE umuligt. 

     

    Så blev der tændt lys i drømmen igen.

     

    Jeg valgte at gøre det første år på Handelshøjskolen færdigt, fordi sådan gør ”man” ude vestpå. Her hopper man ikke bare fra noget, fordi noget bliver lidt vanskeligt. Så første år blev færdiggjort, og så startede en 4 årig lang rejse, hvor jeg skulle samle point sammen. Masser af point til at komme ind på psykologistudiet.

    Det lykkedes mig. Jeg lavede lidt forskelligt i løbet af de 4 år. Men fælles for årerne var, at jeg havde snuden i sporet og ville én vej og det var: Fremad.

     

    Jeg har nu arbejdet som psykolog i små 10 år. De fleste af årerne som selvstændig forretningsdrivende. Jeg elsker min hverdag, og jeg elsker mit arbejde. Drømmen er gået i opfyldelse. Der er stadig masser af drømme, men grundstenene er lagt, og jeg tør i dag at gå fuldstændigt og fokuseret efter dét, som JEG gerne vil. Der er ingen, som skal fortælle mig, at noget ikke kan lade sig gøre. Der er ikke andre, som skal diktere mit liv og ej heller mine valg. Men det vidste jeg ikke dengang. Jeg var ung, uerfaren og meget søgende.

     

    Min pointe til dig, som drømmer om noget, er: Drop ALDRIG drømmen. Heller ikke, hvis du ikke lige kan se vejen foran dig. Men dét som du skal er, at du skal søge råd og vejledning hos nogle, som også har taget nogle chancer, og som kan se lyset i dig. Dét skal du ALTID huske. 

    Og til dig som skal vejlede: Du har en stor magt, og pas på den. Lad ikke dine egne begrænsninger eller din egen frygt stå i vejen for at lytte til et andet menneskes drøm eller andres ideer. Gør du det, så kan du risikere at slukke en masse sprudlende drømme - og det er en skam. 

     

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked