Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x
  • Min kringlede vej til psykologistudiet...

    fredag 8. december 2017
    web (8)

    På Instragram lavede jeg, i denne uge, et indlæg om at du ikke må droppe dine drømme. 

    Flere skrev, og spurgte til den lidt kringlede rejse, som jeg skulle på for at læse psykologi.  Derfor vil jeg her fortælle lidt om min rejse hen imod drømmen om at blive psykolog. Jeg håber, at hvis du kender nogen, som drømmer om noget, men som tror at det er umuligt, at du så vil vise dem dette indlæg. ALT er muligt. Det er ikke altid nemt, og det kræver en indsats - men det kan lade sig gøre.

     

    So.... Here goes!

    På handelsskolen (jeg er blå student) opsøgte jeg min studievejleder. Jeg havde set frem til at fortælle hende, at jeg ville gå efter det, som jeg havde drømt om hele mit liv: At blive psykolog. I mange år havde jeg drømt om, at sidde i en klinik og hjælpe mennesker, som havde det svært. Jeg forestillede mig, at jeg skulle blive gammel - mindst 80 år gammel, og stadig arbejde i min klinik, som en gammel og garvet rotte i faget. Jeg skulle skrive en masse bøger, og jeg skulle holde en masse foredrag. Det var min drøm. Jeg var 16-17 år gammel, og jeg var meget opsat på at tale med hende om denne drøm, jeg havde haft i mange år. 

     

    Hun havde dog en nedslående besked til mig: ”Camilla, dine karakterer er simpelthen ikke gode nok. Psykologistudiet kræver et højt snit, og kvote 2 er umuligt for dig også, da det kræver så mange point og så meget tid. Så jeg synes, at du skal bruge dit høje snit fra spansk til noget i stedet”.  Til historien hører, at jeg boede et år i Panama i 10. Klasse, og lærte flydende spansk. Derfor tænkte hun vel, at det ville være nemt og godt for mig at gå dén vej. 

    Jeg var ikke den mest selvsikre pige i verden, så jeg lyttede til hendes ord og blev enig med hende om, at hun nok havde ret. Jeg måtte kigge andre veje.

     

    Jeg blev student, og så søgte jeg ind på Handelshøjskolen i Aarhus. Jeg søgte studiet: Spansk og kommunikation. Og jeg kom ind. 

     

    Så... Jeg flyttede fra Vestjylland, nærmere betegnet Ringkøbing, for at læse på Handelshøjskolen. Mine forældre købte en lejlighed til mig, tæt på skolen, så alle brikkerne var ligesom på plads. Det hele skulle være nemt. Jeg startede på skolen, men jeg havde det ikke godt. Jeg følte mig ved siden af, udenfor, underlig til mode, trist og utilstrækkelig. Så omkring juletid, på første år, stoppede jeg op, og spurgte mig selv, hvad der skulle til for at blive mere glad. Det var ikke nemt, fordi jeg var jo startet på noget, og alle skinnerne var ligesom lagt ud for mig. Og dér hvor jeg kommer fra hopper man ikke bare fra noget, fordi det er lidt svært. Man holder ud.

    Men tilbage til svaret på spørgsmål omkring, hvad der skulle til for at jeg kunne finde noget glæde, lå lige foran mig: Jeg ville tilbage til drømmen om psykologi. Så jeg opsøgte en studievejleder i Aarhus midtby. Fik kyndig vejledning i, hvordan reglerne for kvote 2 hang sammen. Jeg blev mødt i, at det kunne lade sig gøre. Vejen ville blive lidt lang og kringlet, men det var IKKE umuligt. 

     

    Så blev der tændt lys i drømmen igen.

     

    Jeg valgte at gøre det første år på Handelshøjskolen færdigt, fordi sådan gør ”man” ude vestpå. Her hopper man ikke bare fra noget, fordi noget bliver lidt vanskeligt. Så første år blev færdiggjort, og så startede en 4 årig lang rejse, hvor jeg skulle samle point sammen. Masser af point til at komme ind på psykologistudiet.

    Det lykkedes mig. Jeg lavede lidt forskelligt i løbet af de 4 år. Men fælles for årerne var, at jeg havde snuden i sporet og ville én vej og det var: Fremad.

     

    Jeg har nu arbejdet som psykolog i små 10 år. De fleste af årerne som selvstændig forretningsdrivende. Jeg elsker min hverdag, og jeg elsker mit arbejde. Drømmen er gået i opfyldelse. Der er stadig masser af drømme, men grundstenene er lagt, og jeg tør i dag at gå fuldstændigt og fokuseret efter dét, som JEG gerne vil. Der er ingen, som skal fortælle mig, at noget ikke kan lade sig gøre. Der er ikke andre, som skal diktere mit liv og ej heller mine valg. Men det vidste jeg ikke dengang. Jeg var ung, uerfaren og meget søgende.

     

    Min pointe til dig, som drømmer om noget, er: Drop ALDRIG drømmen. Heller ikke, hvis du ikke lige kan se vejen foran dig. Men dét som du skal er, at du skal søge råd og vejledning hos nogle, som også har taget nogle chancer, og som kan se lyset i dig. Dét skal du ALTID huske. 

    Og til dig som skal vejlede: Du har en stor magt, og pas på den. Lad ikke dine egne begrænsninger eller din egen frygt stå i vejen for at lytte til et andet menneskes drøm eller andres ideer. Gør du det, så kan du risikere at slukke en masse sprudlende drømme - og det er en skam. 

     

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Min december i år....

    fredag 1. december 2017
    christmas

    Kære du!

    Så ramte vi første december. Jeg glæder mig helt særligt i år. Jeg ved ikke lige hvorfor. Måske er det fordi, at vi er i Danmark i år. Sidste år var vi ude at rejse i den store verden. Måske er det også fordi, at min mor er blevet erklæret rask. Måske er det fordi, at vi skal samles hele familien d. 24. december for første gang i mange, mange år. Måske er det fordi, at drengene har en alder nu, hvor vi virkelig kan nyde det hele sammen, og vi ikke er halvsmadret hele tiden pga. små børn og manglende søvn. Måske er det fordi, at vi er i nye rammer, og elsker vores nye lejlighed og det område, som vi bor i. Der kan være mange grunde, men faktum er bare: JEG ER GLAD, og jeg glæder mig helt vildt meget i år. Til hele december, til jul og til alt det som hører til.

    Til historien hører også, at vores liv er blevet indrettet på en sådan måde at alt, hvad der før har kunnet stresse og give ondt i maven af knaphed er elimineret, så meget som vi kan. Ordet: Balance har været i fokus herhjemme hele 2017, og jeg synes, at vi er ved at komme i mål med det. Eller.... Så langt som vi kan komme lige nu.

    Min december skal indeholde

    Tid. Tid til at det nære, det kære og det rare. I går pyntede vi op til jul, og så film bagefter med æbleskiver på tallerkenen, tæpper rundt om os og lysene tændt. Den slags skal der være mere af.

    Ro. Ro til at fordybe mig i det, som er meningsfuldt. Jeg vil læse Svend Brinkmann´s bog: Gå Glip. Jeg gik igang med den i går, og det tegner godt. For mig er det den ultimative luksus at læse og have ro til det.

    God mad. Jeg elsker god mad. Jeg elsker at spise og nyder virkelig at lave mad. Så jeg ser frem til alt hvad hører december til, hvad dette emne angår.

    Fordybelse. Jeg er gået igang med en længere efteruddannelse, som kræver noget fordybelse. Derfor er der blokket nogle dage til formålet, og jeg glæder mig til at tage skoletasken på ryggen og læse på DOKK1, og mødes med hele holdet midt i december. 

    Gaver. Jeg elsker at give gaver og få gaver. Jeg er dybest set et lille barn på dette område. Jeg elsker at overraske dem, som jeg holder af - og give dem noget som de slet ikke havde regnet med. Af samme årsag beder jeg aldrig om ønskeseddeler, da julen ikke er en ordreseddel.

    Ferie. D. 23. december tager vi på juleferie. Vi pakker bilen, og kører ud til Vesterhavet og indlogerer os ind i mine forældres sommerhus, sammen med hele min familie. Nøj - det bliver SÅ hyggeligt. 

    Drømme. Jeg en en drømmende type. Vi skal have gjort plads til at give nogle af drømmene vinger i 2018. Derfor skal drømmene drøftes over en sjus en aften. Måske kan nogle af dem realiseres i det kommende år. jeg er jo meget til, at vi skal gå efter de drømme, vi har. Livet er så uendelig kort, og vi ved aldrig, hvad der byder sig på vejen. 

    Arbejde. Nu kan jeg jo godt lide at arbejde. Faktisk nyder jeg at komme ind i Mejlgade hver dag, hvor der er SÅ rart og hyggeligt. Jeg har nogle klienter, som rykker sig, og jeg har søsat store og små projekter, som skal passes og plejes. Men det føles ikke som arbejde for mig, men det er det nu engang. Derfor skal december også byde på en masse af den slags. 

    Vores dejlige venner. Hvad er livet uden venner? Det ligesom blomster uden en vase. Derfor vil vi sørge for at få set dem, som vi skatter højt i vores liv. Om så det bare er til en enkelt juleøl eller til aftensmad, så er det livsvigtigt for os at pleje vores relationer. 

     

    Det var noget af det. Hvad skal DIN december byde på?

    Der var ikke så meget psykologi over ugens indlæg. Men det var hvad jeg havde på hjertet i denne uge - en lille snas af mig som menneske.

    Pas på dig selv til vi skrives ved igen.

    Kærlig hilsen

    Camilla. 

    Ps. Husk, at i min webshop er det muligt at anskaffe dig billige og utrolig anvendelige meditationer. Til hverdagsbrug. Det er så fed en legeplads, jeg har lavet. Jeg håber, at du har lyst til at lege med. Se her:

    Camillas webshop!

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Føler du dig stresset?

    lørdag 25. november 2017
    stress (4)

    Det er ikke så underligt, hvis du gør.

    Ca. 45.000 danskere er, hver dag, sygemeldt med stress. Derudover, så er der alle de mennesker, som går på arbejde med ondt i maven - hver dag. Det billede kan jeg genkende, fordi i min klinik er der også en overvægt at mennesker, som lider under lette/moderate/massive stress symptomer.

    Nogle er sygemeldt, andre er på nippet og en enden stor gruppe kan bare mærke, at noget er ude af balance.

    Mange aner selvsagt ikke deres levende råd. De er fuldstændig ude af kontakt med dem selv, deres behov og tør slet ikke tænke over konsekvenserne, hvis der skulle skrues lidt ned hist og pist. Men det er SÅ hulans svært, når man står midt i suppedasen. Jeg ved det. Jeg ser det hele tiden!

    I min optik er der altid brug for hjælp i de her situationer.

    Vi kan ikke selv. Du kan ikke se dig selv, og du har brug for en, som ser dig helt objektivt.

    Jeg hørte i TV den anden dag, at man forudser at stress bliver den største udgift for vores sundhedssystem i 2025. Det er der altså ikke helt vildt mange år til.

    Jeg er stor fan af min kollega Majken Matzau. Hun holder til i København, og hun skriver bøger om emnet. Jeg elsker, at hun er ret ”nede på jorden” i hendes tilgang. Der er ikke så meget pis der!

    Da jeg så en artikel, med Majken, i Femina, så måtte jeg lige dele med jer. Jeg ved godt, at det ikke er særlig dybt og uddybende, men pointen er så fin. Giv plads og gør mere af det, der gør dig glad.

    Psykologen: Derfor skal du springe over hvor gærdet er lavest.

    For mange, som har stress inde på livet, er dét at yde egenomsorg en by i Rusland. Det har de ikke gjort meget længe. Det vil jeg gerne lave om på. Derfor vil jeg virkelig anbefale dig, hvis du oplever nogle stresssymptomer, at tilmelde dig min dag på Norsminde Kro til januar. Det bliver sådan en fin dag. Der er fortsat 10 pladser ledige, og du kan hapse én lige her: JA TAK! 

    Hvis du gerne bare vil læse lidt mere om, hvad det er for en dag, så gør du det her:

    En selvforkælende dag d. 21. januar.

    Dagen er naturligvis også til dig, som bare gerne vil lære noget om nærvær, ro og fordybelse og som vil serviceres i hoved og r..! Jeg har afholdt denne dag mange gange, og det bliver den eneste af sin slags i 2018. 

    Vil du gerne lytte til meditationer? Vil du gerne, for en billig penge, eje nogle lydfiler som jeg har indtalt? Så har jeg en del lydfiler til dig, som bøvler med stresssymptomer. Du kan læse om det hele her:

    Camillas webshop - dén vil jeg gerne se.

    God weekend.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Er alkohol et usynligt medlem af familien?

    fredag 17. november 2017
    alkohol

    "Den der lille forandring, som sker, når virkningen sætter ind. Der sker noget. Det kan være noget med stemningen, humøret eller kropssproget. Men det er velkendt, og så ved du, hvad klokken har slået. Så kan du igen ikke regne med de voksne...."

    Børn, som vokser op med alkohol fornemmer alt. De er på overarbejde, og det kan sætte dybe spor op igennem voksenlivet. De tager ofte et alt for stort ansvar og har svært ved at sætter egne grænser. Enten bliver grænserne ALT for tydelige eller også bliver de helt udhvisket. 

    Måske er du barn nu? Måske er du voksen? Uanset, så er alkohol årsag til mistrivsel hos mange. Hvis det er sådan for dig, så læs med her i ugens blogindlæg, som har en lidt mere alvorlig karakter i dag.

    I Danmark har vi nogle tårnhøje rekorder i forhold til alkohol.

    Både i forhold til indtagelsen af alkohol, men også i forhold til afhængigheden af alkohol. Når afhængigheden er kommet indenfor døren i hjemmet, så er følgerne heraf ekstremt omsiggribende. En afhængighed er jo ofte usynlig for den som har afhængigheden, og benægtelsen er stor. 

    Børn, som vokser op i familier, hvor alkohol er et usynligt familiemedlem, er udfordret. Når de selv bliver voksne kan de kæmpe nogle indre kampe. Fordi trygheden og tilliden er udfordret. Udfordret i forhold dem selv, men også i forhold til omverdenen: "Hvad kan jeg regne med?" er spørgsmål som kan stå ubesvaret hen. Både fordi barnet ikke er blevet vist vejen og skal regne det hele ud selv, men også fordi at skuffelserne, vreden og tristheden ofte har vundet. Så hvad er der derude i den store verden, som er godt? 

    Tilliden til de voksne i hjemmet bliver mere og mere udhvisket, og barnet lærer efterhånden at klare sig selv. 

    Stemninger og fornemmelser af andre mennesker står ofte stærkt hos børn, som er vokset op i familier, hvor alkohol har været en del af familielivet. Men dér, hvor der kan ske en såkaldt "fejl" er at fornemmelsen af sig selv ofte også forsvinder. Selvbilledet udhviskes, da det har været vigtigt at opretholde facader og et billede udadtil, som kunne være sammenhængende, så det hele ikke krakelerede.

    Kontrol bliver ofte et tema senere i livet, og forsøget på at skabe en tilværelse, hvor præstationer er i højsæde, bliver vigtig. Fordi, så kan man knokle rundt i den ydre verden og tage afstand til følelserne, som måske raser rundt indeni, men som er for smertefulde at tage sig af. Så er anerkendelsen fra omverdenen i forhold til præstationer også dét, som der kan regnes med og det styrker og gør godt. Lige dér. Men det lige som at tisse i bukserne - det bliver koldt og ensomt igen, ret hurtigt.

    Skuffelser og forventninger til andre mennesker kan være ekstremt dominerende. Og der skal ikke så meget til at netop disse to ord kommer i spil. Fordi, at kravede til omverdenen bliver høje, noglegange alt for høje. Fordi, når kravene til andre er tydelige og kontante, så er det muligt at undgå tage sig af sine egne forventninger til sig selv. Eller at drage omsorg for sig selv.

    Relationer kan blive svære.

    Fordi, tingene er kompliceret. Ofte, så kræver det en stor portion tålmodighed at have med et menneske at gøre, som er vokset op imellem flaskerne. Dæmonerne lever indeni, og ofte så er man ikke selv klar over det, før man står i det og igen kommer til at gøre noget, som kan skuffe andre. 

    Det kræver tid, tålmodighed og lyst til at gå på opdagelse i, hvordan det har haft betydnin og hvilke spor det har sat. Det er ofte langstrakt og af flere omgange. Bedst som der kan synes at være sluttet fred med noget, så dukker noget nyt op.

    Der er altid flere sandheder. Der er altid flere stemmer. Der er altid andre, som har oplevet noget andet, noget mindre slemt eller mere slemt. Men det er ligegyldigt. Alle oplevelser er OK. Men de skal bearbejdes og landes, så de ikke bliver ved med at spænde ben. 

    Lotus Turèll har begået en fantastisk bog.

    Virkelig.... Jeg slugte den på 3 dage. Den handler om et liv med alkohol på siden. Som en tro følgesvend. Den handler om skam, skyld og magtesløshed. 3 ord som går igen, når et barn oplever alkohol på tæt hold. 

    Jeg vil derfor anbefale ALLE, som har lyst til at forstå at købe bogen. Både til at forstå dit barn, din partner, veninde eller dig selv. Den er virkelig god. Jeg linker til den her:

    JA TAK! Lad mig finde bogen.

    Hvis nogle af jer ved om hun kommer til Aarhus og holder foredrag, så tip mig endelig. 

    Tak fordi, at du læser med - dét er jeg enormt glad for. Hav en dejlig fredag.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Piiiist: Kom videre til min webshop, hvor du kan købe meditationer til evigt eje og brug:

    Her!

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Er børn med en stærk indadvendt opmærksomhed underlige?

    lørdag 11. november 2017
    web (1)

    Jeg så en TED TALK for nogle år siden, og den er bare rigtig god. Jeg linker til den nederst her i blogindlægget. På mange måder er det ligesom om, at hun taler om mig. Jeg har altid været udadvendt. Jeg har ikke haft de store udfordringer med at tale foran folk,  jeg har altid været spontan og gjort ting som børn/unge på samme alder som mig, ikke gjorde. Som f.eks. at tage 1 år til Panama i en alder af 15 år. Det var der ikke mange, der gjorde.

    Men jeg kunne mærke, at der manglede noget. Jeg vidste bare ikke, hvad det var. Der gik mange år før det gik op for mig, hvad jeg manglede. Egentlig sådan rigtig først for 7 år siden fandt jeg ud af, hvad det drejede sig om. Nemlig, da jeg tog på mit første Mindfulness Retreat i USA. Der blev jeg stille og mærkede mig selv. Ligeså meget som jeg hadede det, ligeså meget elskede jeg det. Jeg opdagede, at dét jeg savnede var opmærksomhed på min indadvente side.

    Jeg opdagede, at jeg lader SÅ meget op i mit eget selskab.

    Jeg orker faktisk ikke altid at være den sidste, der forlader fester. Jeg nyder en god gåtur i MIT eget selskab. Ved at anerkende denne del af mig, er døre til mit eget indre blevet åbnet, og mange ting er blevet meget nemmere. 

    Hvilke muligheder giver vi børn for at opdage, at de er helt OK, selvom de stortrives i deres eget selskab og ikke nødvendigvis behøver legeaftaler hver dag eller er de første, som rækker hånden op i timerne? I skolen skal børn være meget på, arbejde sammen, de skal kunne præstere og det forlanges nærmest også, at de skal kunne lide det. Det kan alle bare ikke - og det skal vi ikke gøre dem forkerte over. Næ nej, der er guld af hente i fordybelsen og i roen, som kan føre til en masse kreativitet og næring til sjælen.

    Måske vil opmærksomheden på den indadvente side, og den ro og det fokus, der følger når børn får lov til at være stille med sig selv, faktisk betyde en større lyst til at sige noget mere. Uden pres. Jeg tror, vi har en masse at lære endnu på dette område. Men lyt til videoen her - måske det også rører noget i dig? 

    Jeg møder mange børn og voksne, som trænger til anerkendelse for deres nærværende og fordybende fokus. Så husk, at det bestemt er en god ting og ikke noget, som er forkert.

    The Power of introverts

    Kærlig hilsen
    Camilla. 

    Piiist: Trænger du til at træne din nærværende muskel? Så tjek min webshop ud, der er masser af muligheder for at få nogle meditationer, som passer til dig.

    Se her:

    Camillas Webshop.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Tror du, at du er den eneste som har det underligt?

    fredag 3. november 2017
    web (8)

    Oplever du at livet er hårdt? Føler du dig alene? Har du nogensinde følelsen af, at det hele også bare kunne være lige meget?

    ... Så er du ikke alene...

    Mange kæmper. Flere kæmper hver dag for at overleve. De kæmper for at få smurt madpakker. De kæmper med at få økonomien til at rende rundt. De kæmper med læsningen og eksamener på et studie, som de føler er uendelig hårdt og svært. De kæmper med ensomheden, fordi de tror, at de er de eneste, der har det sådan (hvilket kan være den værste følelse i verden).

    Nogengange ville jeg ønske, at jeg kunne samle alle mine klienter og sige: "Se, der er andre, som også kæmper. Hver dag!" 

    Der er virkelig mange, som tror, at de er de eneste, som har det sådan!

    Hvorfor? Fordi vi ikke åbner os op. Vi fortæller ikke vores venner, veninder eller familie, hvordan vi (også) har det. Der er så mange, som bærer masker, og som aldrig er helt ærlige overfor verden eller overfor sig selv, for den sags skyld!

    Derfor bliver det også så svært at forstå, at andre også kan kæmpe og have det svært, i perioder. Derfor bliver der også flere og flere ensomme unge mennesker, som burer sig inde på deres værelser, fordi de føler sig  alene med de udfordringer, som livet byder på. 

    Start med dig selv.

    Hvornår har du sidst fortalt et menneske, som du holder af, hvordan du i VIRKELIGHEDEN har det, eller kan have det indimellem? Vi har efterhånden skabt en kultur, hvor dét at have succes er det eneste, vi er optaget af. Det eneste, som vi kan holde ud at snakke om. Men hvad med alt det andet, som livet (også) handler om? Hvad med smerte, ensomhed, utilstrækkelighed m.m? Hvornår har du sidst talt om disse emner?

    Nu er det ikke sådan, at jeg siger at smerte så er det eneste rigtige at tale om. Jeg siger bare, at det også skal have lov til at være der. Fordi, det er en del af det at være menneske. Jeg tror på, at ensomheden og smerten vil blive en lille smule mindre, hvis vi tør åbne op indtil de følelser, som ikke nødvendigvis kan klares med et smil. Det kan være, at det nærmere indbyder til en snak og en kop kaffe sammen. Ikke blot en sms eller en mail.

    Du er ikke alene. Lykke og lidelse er uundgåelige dele af livet. Lykken kan være nem at håndtere, hvorimod lidelsen kan være vanskeligere. Men det betyder ikke, at lidelsen ikke er der. For det er den! Prøv at ræk ud efter de mennesker, som har det svært. Måske har de dumpet en eksamen, måske har de mistet en kær eller også er sygdom blevet en del af livet. Der kan være så mange grunde til at stoppe op og spørge:"Hvordan har du det?"


    Meditationer, som er gode til dette emne.

    Jeg har jo, som du måske ved, lavet en webshop. Her kan du, til en billig penge, købe og eje for altid meditationer, som er indtalt af mig. 

    Specielt kan jeg anbefale "Sidder du fast i nogle følelser" eller "Slippe bagage" til netop dette emne, som jeg har skrevet om i dag. Du finder webshoppen her:

    CAMILLAS WEBSHOP - JA TAK, JEG VIL GERNE TAGE EN RUNDTUR I DEN.

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Tilbud i webshoppen...

    fredag 27. oktober 2017
    web (9)

    Kære du!

    I denne uge vil jeg dedikere dette blogindlæg til min helt egen webshop, og jeg vil fortælle lidt mere om historien bagved.

    I mange år har jeg guidet børn, unge og voksne i Mindfulnessøvelser - både i min klinik, på mine kurser og på min uddannelse. Jeg elsker det, og det ligger helt naturligt til mig. 

    I LANG tid har flere spurgt mig: "Kan vi ikke købe nogle meditationer af dig, fordi din stemme så beroligende og nærværende?" Og i lige så lang tid har det ikke kunnet lade sig gøre, fordi jeg simpelthen ikke har kunne greje, hvordan og hvorledes det skulle spille an. Men så i løbet af sommeren, så blev ideen mere og mere klar og virkeliggjort, og jeg kunne nærmest se det for mig. 

    Så... Her i september måned har jeg arbejdet i kulissen, og jeg indtalt meditationer/visualiseringer til børn, unge og voksne. Der er lige nu 8 stk., som kan købes. Jeg kommer rundt om de behov, som jeg ser, der er derude i verden. Der er både noget til barnet, som ikke kan sove og som har tankemylder eller som skal træne den empatiske muskel.

    Der er også noget til dig, der bare har brug for at slippe gammel bagage eller som gerne vil træne kontakten til din krop via en Bodyscan. Har du tanker, som driller og som du ikke kan slippe? Så kan du også finde hjælp i shoppen. 

    Jeg har besluttet mig for at lave et sådan rigtigt officielt åbningstilbud.

    Normalt vil meditationerne komme til at koste 195 kr. stykket. Men i denne uge, så koster de allesammen 99 kr. stykket. 

    Tilbuddet gælder fra i dag fredag til næste fredag. Så altså en HEL uge. Det er dælme nærmest for godt til at være sandt. 

    Jeg véd, at det bliver en succes! Der er brug for den og der er brug for at mange kan få noget til ørerne til en meget billig penge. Så tag godt imod shoppen her:

    CAMILLAS WEBSHOP.

    Hav en dejlig fredag og DEL gerne webshoppen med hele verden. Det vil virkelig gøre mig SÅ glad.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Er psykologer altid de klogeste her i verden?

    fredag 20. oktober 2017
    web (7)

    Når jeg sidder til fester eller i andre sociale sammenhænge, så er det ikke sjældent at folk kan finde på at sige: ”Er du psykolog? Så har du sikkert styr på alt eller du kan se igennem mig”… Noget i den dur. Nogle gange, så siger jeg: ”Ja, det kan jeg faktisk – altså kigge lige igennem dig”, og så griner vi lidt af det.

    Jeg ved ikke alt. Overhovedet. Indimellem, så ved jeg ingenting. Overhovedet.

    Det er sådan med os psykologer, at vi indimellem bliver puttet op på en piedestal, og bliver betegnet som orakler. Det er ikke klogt. Fordi, vi er også bare mennesker med alt, hvad det nu indebærer.

    Det er heller ikke klogt at sætte mig, eller: Os psykologer, op på piedestalen, fordi du på den måde frasiger dig dit eget ansvar. Et ansvar, som jeg er stor tilhænger af forbliver hos dig.

    Vi har gået på universitet. I maaaaaaange år. Vi har læst en masse teorier i laaaaaaaange baner. Vi er ofte gode til at stille kritiske spørgsmål, og sætte ting ind i sammenhænge. Forståelsen af, at vi (mennesker) hænger sammen i et bredere perspektiv; både samfundsmæssigt, familiært og strukturelt er en forståelse, som vi har med os, fra teorierne.

    Det gør os ofte til nogle gode sparringspartnere. Nogle gode lyttere.

    Vi er ofte gode til at stille nogle andre spørgsmål end vennerne og familien gør. Det kan både gøre os irriterende, men også relevante at tale med.

    Nu er jeg selvstændig, og jeg har min egen klinik. Mit eget rum, hvor jeg laver terapi. Det har jeg gjort i mange år. Det betyder, at jeg konstant er nysgerrig overfor det menneske, som sidder overfor mig. Det kræver enormt meget mod, og sårbarhed, at sætte sig overfor mig. Det er et arbejde, som jeg tager alvorligt. Men det skal heller ikke være så alvorligt, at vi ikke kan grine. Grine af mig, når jeg glemmer ord eller kludrer i sætningerne. Eller grine af noget sjovt, som er sket dagen før. At grine midt i alt det mørke, fordi det forløser noget.

    Men jeg ved ikke alt.

    Der er dog ikke noget, som jeg ikke tør gå ind i. Der er ikke noget, som jeg ikke tør spørge om. Der er ikke noget, som er for mørkt, dystert eller for farligt for mig. Der er ikke noget, som du ikke må spørge mig om. Det er ikke alt, jeg ved. Men der er ikke det, som jeg ikke vil undersøge eller få hjælp til at blive klogere på.

    Først og fremmest er jeg et menneske. Et menneske, som har valgt en bestemt uddannelse, som sætter mig i stand til at have det job, jeg har. Jeg har også brug for dig, når jeg skal gøre mit arbejde godt. Du skal fordre mig med materialet - altså med det, som er svært i dit liv. Ellers kan jeg ikke gøre mit job godt. Sådan er det i øvrigt tit, ikke? Vi skal selv handle og tage ansvar, når forandringerne skal ske. Det er ikke anderledes inde i mit rum. Det er ikke et quick fix at befinde dig i mit rum. Det er først, når du træder ud i DIN hverdag igen, at forandringerne og arbejdet sådan rigtigt skal manifestere sig.

    ”Det har min psykolog sagt, jeg skal”…

    Når jeg hører denne sætning, så stritter alt på mig. Fordi, så har du netop IKKE selv taget stilling og ansvar. Sætningen vidner om, at psykologen ikke har gjort sit arbejde godt nok - i min optik. Du må aldrig lade det være op til andre, hvordan dit liv skal være. Men du læne dig op af mig/en anden psykolog for en stund, i dit liv, men det må aldrig blive en sovepude. Det er aldrig mig, som bestemmer. Jeg kan hjælpe dig med at se, hvordan dine handlinger er uhensigtsmæssige, og hvorfor det vil være en god idé at gøre noget andet. Men jeg kan aldrig bestemme. Men jeg kan puffe nænsomt til dig, så dit eget verdensbillede bliver tydligere for dig selv.

    Sådan skal det også være.

    Jeg kan ikke tage min magiske tryllestav frem, og trylle dig  det perfekte liv frem.

    For det perfekte liv findes ikke.

    Det gode liv findes.

    Indimellem er det gemt godt væk, men det findes.

    Det gode liv må vi alle gerne gøre krav på.

    Det tror jeg virkelig på.

    Spørgsmål som: "Hvad gør mig glad?" eller "Har jeg lyst til det her?" er fx. nogle spørgsmål, som kan hjælpe dig, når du skal beslutte dig for ting - er det i tråd med din indre kerne? Indeni dig. Glæde skabes og udleves forskelligt i alles liv. Hvad der giver mig glæde, kan du måske ikke forstå - om omvendt. Sådan skal det også være, fordi vi er forskellige. Allesammen.

    Jeg tror på, at vi altid skal finde ud af, hvorfor er tingene som de er lige nu. Vi skal prøve at få dit livsmønster til at stå klart for dig. Hvad har du med dig, og hvorfor. Dernæst skal vi videre. Videre ud i livet og du skal leve det liv, som er meningsfyldt for dig.

    Jeg har heller ikke de magiske redskaber. Dem, som alle taler om. Men i fællesskab finder vi nye udviklingsmuligheder for dig. Midt i al virvaret og måske midt i al kaos. Der er altid uanede muligheder. Jeg holder den råde tråd igennem vores samtaler. Indimellem stikker det af, men jeg holder styr på det. 

    Men JA! Jeg er psykolog, og jeg elsker mit job. Jeg drager omsorg, er opmærksom og nysgerrig.

     

    Jeg kan dog ikke se igennem dig, så bare slap helt af :)

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked