Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x
  • Spørgsmål og svar vedr. uddannelsen.

    fredag 11. oktober 2019
    web (1)

    Hvad kan du bruge uddannelsen til?

     

    Jeg har lyst til at fortælle lidt mere om, hvad bevæggrunden har været for at lave uddannelsen og hvad jeg véd, at uddannelsen kan bruges til. 

     

    Aldrig har det været vigtigere at vide mere/lære nyt om nærvær, relationsforståelse og empati.

     

    I min optik så er det noget af det fineste, og mest forandrende arbejde, vi kan være i - nemlig det arbejde vi gør, når vi indgår i relationer. Både til børn & voksne. Min erfaring, og det jeg ser ude i verden er, at det er et emne, som ikke har fået så meget opmærksomhed i praksis de senere år. Meget arbejde/tilstedeværelse synes at være præget af en hverdag, eller en arbejdsdag, , som kører ”derudaf”. Meget ordnes ”nu og her”. Min tese er, at vi kan nå langt, og muligvis endnu længere i vores arbejde, hvis vi forbeholder os retten til nysgerrige, og hvis vi har fokus på relationen. 

     

    Relationen er det, som vi skaber sammen med et andet menneske. Du har altså din del af ansvaret i forhold til om det går godt eller mindre godt. 

     

     

     

    Nedenfor vil jeg svare på nogle af de spørgsmål, som er kommet i forbindelse med lanceringen af min uddannelse.

     

    Du kan læse med, og måske svarer jeg på nogle af dine spørgsmål.

     

    Hvor meget Mindfulness er der i uddannelsen?

    Det danner grundlaget for vores arbejde sammen. Vi skal ind og have fat på dit eget nærvær og din egen ro. Derfra arbejder vi os videre i det faglige stof. Derfor vil hele den første dag, på modul 1, været præget af indføring i Mindfulness, og masser øvelser. Øvelser, som du kan bruge i din egen hverdag, og i dit arbejde, lige med det samme. Jeg vil også komme med oplæg omkring alt det, jeg selv har lært i USA fra blandt andet Jon Kabat-Zinn og Daniel Rechtshaffen. To inspirerende mænd, som jeg har haft fornøjelsen af at møde og lære af. 

     

    Jeg er trænet, og har masser af erfaring med Mindfulness. Hvad vil jeg få ud af uddannelsen?

    At være nærværende og trænet i at give dit sind opmærksomhed er en fordel for dig. Men vi er alle nybegyndere, når vi lander på måtten - uanset antallet af timers træning. Det samme er jeg, selvom jeg har mange års erfaring og træning i Mindfulness og meditation. Uanset hvad, så er det en ny oplevelse hver gang, jeg træner min bevidsthed.

     

    Kan jeg deltage uden at kende til Mindfulness?

    JA! Jeg lærer dig alt det, du skal vide omkring Mindfulness. Jeg lærer dig teorien bag og jeg guider dig nænsomt igennem en masse praktiske øvelser, som du kan bruge i dit eget liv. Samtidig med, at jeg underviser dig i alt det, som du skal bruge, når du skal lave Mindfulness med børn og unge mennesker. Du behøver ikke have forudgående kendskab til Mindfulness. Hvis du alligevel har erfaring med Mindfulness så vil, alt det du får af vide, blot være endnu mere til din læringsrygsæk.

     

     

    Hvorfor er den systemiske teori den teori, du tager fat i?

     

    Det korte svar er: Fordi, at jeg har set det virke rigtig godt i praksis, når vi tager de systemiske briller på. 

     

    Det længere svar er: Jeg skrev for 12 år siden speciale om den systemiske tænkning i forhold til konflikter i organisationer.  Siden har jeg brugt teorien som grundsten i mit arbejde med børn, unge og deres kontekster. For godt og vel to år siden startede jeg på en systemisk efteruddannelse, som varede to år. Den er en omfattende og intens uddannelse, som endte med, at jeg blev Metalog i sommeren 2019. Uddannelsen varetages af Søren Hertz og Jørn Nielsen. I min optik er de nogle af de førende i Danmark, når det kommer til at arbejde med børn og unge. Derfor skal vi arbejde med den systemiske tankegang og dykke ned i teorien sammen. Du vil blive anbefalet nogle tekster, som du kan læse inden opstart på uddannelsen. Dette er dog ikke obligatorisk.

     

    Skal jeg være lærer eller pædagog for at være med på holdet?

    Nej, det skal du ikke! Du kan også være PPR psykolog, selvstændig erhvervsdrivende, læge, forælder, fysioterapeut eller noget helt helt andet. Det vigtigste er egentlig, at du er interesseret trivsel og udvikling - om du så er det ene eller det andet, er knap så vigtigt! 

     

    Kan jeg få økonomisk støtte nogle steder fra?

    Ja, du kan. Jeg er blevet bekendt med en Kommunal Kompetence Fond, hvor du kan søge støtte. Plus, så kan du kontakte SKAT vedr. Lønomlægning, så du kan få uddannelsen betalt skattefrit over din løn. Det kan også være, at din leder er villig til at betale noget af udgiften, og du selv skal investere en del. Er du selvstændig, så kan du trække det hele fra i skat.

     

     

     

    Hvad kan jeg bruge uddannelsen til efterfølgende?

    Mange ting, er mit umiddelbare svar. Du vil blive klogere på dig selv, dine reaktionsmønstre, din egen relationskompetence og din måde at arbejde på. Du vil komme tættere på dit eget nærvær, og du få et styrket fokus på din indre kerne. 

     

    Alt dette betyder en styrket måde at være i arbejdslivet på eller i din rolle som forælder m.m. 

     

    Derudover, så kan du bruge uddannelsen som grundsten ind i at arbejde med andre mennesker. Er du fx selvstændig og vil du gerne have børn & unge som arbejdsområde, så er uddannelsen oplagt. Du kan også bruge supervisionen til at få sparring omkring dette tema. 

     

    Sidst, men ikke mindst, så kan du efter end uddannelse formidle det lærte til andre mennesker. Det kan være kollegaer eller andre samarbejdspartnere. Du vil således blive katalysator for andres vækst og læring. 

     

    Kan jeg betale i rater?

    Ja, du kan betale i to rater. Se mere her: Læs om rater underbetaling.

     

    Hvorfor skal jeg vælge netop din uddannelse, blandt de mange, der er i markedet?

    Det er der mange grunde til. For det første, så er jeg en dygtig formidler af svært, tungt stof. Jeg formår at få alt ned i øjenhøjde, og servere det for dig, så du kan bruge det i praksis. Derudover, så har jeg 12 års erfaring med i bagagen, som klinisk psykolog. Jeg har 5 års erfaring i at være uddannelsesleder. Derfor kan du læne dig trygt tilbage i stolen, og bare lade dig inspirere og fylde op med viden. 

     

    Udover min mangeårige kliniske erfaring fra min klinik, så har jeg også afholdt mange kurser og retreats igennem årerne. Så jeg er vant til at være i proces – også, når noget kan blive hårdt og røre ved noget sårbart. Den feedback jeg får på dette område er suveræn og overvældende. Du kan læse mere om, hvad folk mener om mig om min måde at undervise på her: Udtalelser om Camilla.

     

     

    Kommer der flere hold?


    Det ved jeg aldrig. Det afhænger af efterspørgslen. Derfor vil jeg klart anbefale dig, hvis det kalder det mindste på dig, at hoppe med. Lige nu sparer du også en masse penge, og det er da også værd at tage med.

     

    Skal jeg til eksamen?

    Nej. Det skal du ikke. Jeg er ikke selv fan af eksamener. Men jeg er stor fan af processer og især intensive læringsprocesser. Derfor forventer jeg aktiv deltagelse. Vi fejrer rejsen sammen de øvrige deltagere og du får et certifikat af mig, som bevis på at du er uddannet hos mig og der vil det også fremgå, hvad du har været igennem af læring.

     

    Giv lyd, hvis du fortsat har spørgsmål, som jeg ikke har svaret på her. Jeg håber på at se dig på uddannelsen.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Du er ikke meget uden dine relationer - hvordan sætter du pris på dem?

    fredag 4. oktober 2019
    Ny uddannelse

    Er du klar over, hvilken forskel det gør, når du sætter pris på de mennesker, du har i dit liv?

     

    For få uger siden lå der en pakke til mig i klinikken - en bog, som jeg glæder mig til at læse. Den var fra en uddannelsesdeltager, som var taknemmelig for den forskel, jeg gjorde i hendes liv. Sidste fredag kom der en buket og en flaske vin bragt til min dør. Det fineste kort fulgte med, som udtrykte taknemmelighed for min tid, i en svær tid. I forgårs skrev en klient den fineste sms til mig - hun var taknemmelig for vores samtaler. Der er også kun positive tilkendegivelser på de ting, jeg slår op på min Facebook profil og Instagram. Det GØR en forskel, når der kommenteres og deles. Det betyder, at jeg ikke skriver ind i et HELT sort hul.

     

    ....Åh, hvor det luner!

    Jeg synes også, at jeg selv er blevet bedre til at sætte pris på, og være taknemmelig for, de mennesker som beriger mit liv. Det føles godt! Det er faktisk enormt betydningsfuldt at være den som værdsætter. Meget mere end du måske går og tror. Fx. da min mor havde været her en hel uge, da min mand og jeg havde været på Mallorca, så sendte jeg hende en smuk buket blomster som tak for hjælpen. Det blev hun simpelthen så glad for. Hun er mere vant til at vi tager hendes hjælp for givet, så det var rart at sige TAK. Hendes hjælp betød jo at vi kunne nyde en hel uge, uden at skulle være bekymret for noget som helst.

    Det behøver ikke nødvendigvis være med ting, blomster og gaver. Ord varmer også rigtig meget. Helt ind i hjertet. På Messenger har jeg pt. en tråd med et par gode veninder. Her smider vi et billede op, eller fortæller noget fra hverdagen, som er sjovt, skørt eller hvis vi søger et godt råd. Indimellem får vi også bare sagt TAK fordi, vi er der for hinanden. Det er virkelig så fint. Jeg elsker at tjekke ind der, fordi jeg lige bliver mindet om de gode mennesker, som er i mit liv - også selvom der kan gå lang tid imellem at vi får set hinanden.

     

    Du er altid en del af noget, der er større end dig selv.

    Du spejler dig i de relationer, du har, og du er ikke meget værd uden dem. Prøv lige at tænk, hvis du levede hele isoleret og alene i denne verden. Du søger råd, du græder ud, du griner og du hygger dig med de mennesker, du har omkring dig. Du kan også blive udfordret for deres handlinger, en anden livsstil eller noget helt tredje. Du er konstant et del af et system, som er større end dig selv. Systemet består af mennesker. Det er de mennesker, som påvirker dig allermest. 

    Glemmer du dem indimellem? Så vil jeg gerne minde dig om, at huske det! 

     

    Det betyder noget, når du husker det.

    Jeg læser hele tiden en bog, som du måske ved. Nogengange har jeg gang i flere - ofte en fagbog og en roman/krimi. I øjeblikket er jeg igang med Oprah Winfreys bog: "What I know for sure". Den er virkelig fin. Det er ikke en svær bog, og alt er nemt at forstå. Den har virkelig nogle gode pointer, og i går læste jeg følgende:

    "I believe we make our paths far more difficult than they need to be. Our struggle with and resistance to what is entangles us in constant chaos and frustration - when it´s all so simple. Do unto others as you would have them do unto you. And remember Newton´s third law of motion: For every action there is an equal and opposite reaction. The energy you create and release into the world will be reciprocated on all levels"

     

    Det er så meningsfulde ord!

    Det er også ord, som konstant minder mine egne børn om: Gør mod andre, hvad du gerne vil have at de gør mod dig. Det er en fin sætning at have med sig.

    Lad det være ordene for i dag. Brug dagen, weekenden eller blot et øjeblik på at sætte pris og vær taknemmelig overfor dine relationer. Måske er det i dag, at din veninde skal have en besked eller en invitation til kaffe? Måske trænger din mor til at få en ekstra krammer eller du skal eventuelt kysse lidt mere på din mand i aften?

    Livet er nu. Tiden er nu. Vi ved aldrig, hvad morgendagen bringer.

    Husk: Det betyder noget, og hjertet husker det.

     

    God fredag til dig!

    Kærlig hilsen

     

    Camilla.

     

    Ps. Har du set min nye uddannelse? Jeg er SÅ stolt og glad for den. Jeg ELSKER den og den rejse, som jeg skal på med en flok gode mennesker. Tjek det ud her:

     

    JA tak, lad mig læse!

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Besøger du din sårbarhed?

    fredag 6. september 2019
    web (2)

    Din sårbarhed...

    Er det noget, som du ikke viser andre? Når du fx. kommer i tvivl, er bange eller trist? Pakkes det væk og tører du tårerne bort, og viser verden et smil i stedet? Hvis du har lyst, så læs mit indlæg om tvivl her: "Er du i tvivl, er du ikke i tvivl"

     

    Sårbarhed er noget, vi alle bærer med os. Vi kan være mere eller mindre skolet i at vise omverden, at vi er sårbare. Men det lever derinde og er en naturlig del af det at være menneske. 

     

    I går genså jeg denne helt fantastiske video omkring sårbarhed. Lavet af Brene Brown, og jeg vil gerne dele den med dig. Lav en god kop kaffe og sæt dig til rette i de 20 min., som den tager. Du vil tage en masse med derfra:

    "Styrken ved sårbarhed."

     

    Tag noter samtidig - der er virkelig mange fine pointer.

     

    Sårbarhed er, for mig, en ret naturlig del af at være i verden.

    Måske er det i kraft af mit job, eller i kraft af det menneske jeg er, men jeg besøger sårbarheden hver dag. Jeg arbejder med den hver dag. Både andres sårbarhed, men også min egen. Jeg er ikke så bange for vise mine nærmeste, hvordan jeg har det. Jeg kan sagtens græde i andres selskab eller dele min tvivl. Jeg kan blive i tvivl om mange ting.

    For eksempel i denne tid, hvor en ny uddannelse er  i gang med at skabe en helt ny uddannelse, så er jeg meget sårbar omkring den del. Tanker som: "Det er nok bare mig, der synes, at det er en god idé" eller... "Det er der da ingen, som har lyst til at komme med på" eller... "Kan jeg, det jeg skal kunne?"...

    Jeg hilser det hele velkommen. Fordi det skal være der. Det er en del af det at være menneske. Tvivlen, frygten og sårbarheden i det viser sit ansigt. Andet ville være usandsynligt, da kroppen og sindet reagerer på nye ting. I virkeligheden kan hjernen ikke så godt lide, at der skal ske noget nyt. Så hele alarmberedskabet bliver igangsat. 

     

    Jeg minder mig om, at det er helt OK. Alt er, som det skal være. 

     

    Det var morgentankerne for i dag. På en dag, hvor alt materialet til uddannelsen nu er gennemlæst af grafiker også, og nu begynder hun at drysse magi henover det hele, så det står smukt og skarpt til jer allesammen - lige om SNART.

     

    Hav en dejlig fredag.

     

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Er jeg altid den klogeste, fordi jeg er psykolog?

    fredag 30. august 2019
    web (8)

    Når jeg sidder til fester, eller i andre sociale sammenhænge, så er det ikke sjældent, at folk kan finde på at sige: ”Er du psykolog? Så har du sikkert styr på alt eller du kan se igennem mig”… Noget i den dur. Nogle gange, så siger jeg: ”Ja, det kan jeg faktisk – altså kigge lige igennem dig”, og så griner vi lidt af det.

    Vi ved ikke alt. Overhovedet. Indimellem, så ved vi ingenting. Overhovedet.

    Det er sådan med os psykologer, at vi indimellem bliver puttet op på en piedestal, og bliver betegnet som orakler. Det er ikke klogt. Fordi, vi er også bare mennesker med alt, hvad det nu indebærer.

    Det er heller ikke klogt at sætte mig, os psykologer, op på piedestalen, fordi du på den måde frasiger dig dit eget ansvar. Et ansvar, som jeg er stor tilhænger af forbliver hos dig.

    Vi har gået på universitet. I maaaaaaange år. Vi har læst en masse teorier i laaaaaaaange baner. Vi er ofte gode til at stille kritiske spørgsmål, og sætte ting ind i sammenhænge. Forståelsen af, at vi (mennesker) hænger sammen i et bredere perspektiv; både samfundsmæssigt, familiært og strukturelt er en forståelse, som vi har med os, fra teorierne.

    Det gør os ofte til nogle gode sparringspartnere. Nogle gode lyttere.

    Vi er ofte gode til at stille nogle andre spørgsmål end vennerne og familien gør. Det kan både gøre os irriterende, men også relevante at tale med.

    Nu er jeg selvstændig, og jeg har min egen klinik. Mit eget rum, hvor jeg laver terapi. Det har jeg gjort i mange år. Det betyder, at jeg konstant er nysgerrig overfor det menneske, som sidder overfor mig. Det kræver enormt meget mod, og sårbarhed, at sætte sig overfor mig. Det er et arbejde, som jeg tager alvorligt. Men det skal heller ikke være så alvorligt, at vi ikke kan grine. Grine af mig, når jeg glemmer ord eller kludrer i sætningerne. Eller grine af noget sjovt, som er sket dagen før. At grine midt i alt det mørke, fordi det forløser noget.

    Men jeg ved ikke alt.

    Der er dog ikke noget, som jeg ikke tør gå ind i. Der er ikke noget, som jeg ikke tør spørge om. Der er ikke noget, som er for mørkt, dystert eller for farligt for mig. Der er ikke noget, som du ikke må spørge mig om. Det er ikke alt, jeg ved. Men der er ikke det, som jeg ikke vil undersøge eller få hjælp til at blive klogere på.

    Først og fremmest er jeg et menneske. Et menneske, som har valgt en bestemt uddannelse, som sætter mig i stand til at have det job, jeg har. Jeg har også brug for dig, når jeg skal gøre mit arbejde godt. Du skal fordre mig med materialet - altså med det, som er svært i dit liv. Ellers kan jeg ikke gøre mit job godt. Sådan er det i øvrigt tit, ikke? Vi skal selv handle og tage ansvar, når forandringerne skal ske. Det er ikke anderledes inde i mit rum. Det er ikke et quick fix at befinde dig i mit rum. Det er først, når du træder ud i DIN hverdag igen, at forandringerne og arbejdet sådan rigtigt skal manifestere sig.

    ”Det har min psykolog sagt, jeg skal” eller "min psykolog siger, så derfor gør jeg…

    Når jeg hører sådanne sætninger med ordlyde i disse retninger, så stritter alt på mig. Fordi, så har du netop IKKE selv taget stilling og ansvar. Sætningen vidner om, at psykologen ikke har gjort sit arbejde godt nok - i min optik. Du må aldrig lade det være op til andre, hvordan dit liv skal være. Men du læne dig op af mig/en anden psykolog for en stund, i dit liv, men det må aldrig blive en sovepude. Det er aldrig mig, som bestemmer. Jeg kan hjælpe dig med at se, hvordan dine handlinger er uhensigtsmæssige, og hvorfor det vil være en god idé at gøre noget andet. Men jeg kan aldrig bestemme. Men jeg kan puffe nænsomt til dig, så dit eget verdensbillede bliver tydligere for dig selv.

    Sådan skal det også være.

    Jeg kan ikke tage min magiske tryllestav frem, og trylle dig  det perfekte liv frem.

    For det perfekte liv findes ikke.

    Det gode liv findes.

    Indimellem er det gemt godt væk, men det findes.

    Det gode liv må vi alle gerne gøre krav på.

    Det tror jeg virkelig på.

     

    Spørgsmål som: "Hvad gør mig glad?" eller "Har jeg lyst til det her?" er fx. nogle spørgsmål, som kan hjælpe dig, når du skal beslutte dig for ting - er det i tråd med din indre kerne? Indeni dig. Glæde skabes og udleves forskelligt i alles liv. Hvad der giver mig glæde, kan du måske ikke forstå - om omvendt. Sådan skal det også være, fordi vi er forskellige. Allesammen.

    Jeg tror på, at vi altid skal finde ud af, hvorfor tingene er, som de er, lige nu. Vi skal prøve at få dit livsmønster til at stå klart for dig. Hvad har du med dig, og hvilken betydning har det haft for dig. 

    Hvilke mønstre er grundlagt tidligt i dig dit liv, og hvad har du lært omkring verden fra de mennesker, som har opdraget dig? Dernæst skal vi videre. Videre ud i livet, og du skal leve det liv, som er meningsfyldt for dig.

    Jeg har ikke de magiske redskaber.

    Dem, som alle taler om. Men i fællesskab finder vi nye udviklingsmuligheder for dig. Midt i al virvaret og måske midt i al kaos er der altid en ledestjerne. Der er altid uanede muligheder. Jeg holder den råde tråd igennem vores samtaler. Indimellem stikker det af, men jeg holder styr på det. 

    Jeg tror på, at altings forbundenthed. Jeg tror på, at du er noget i kraft af det fællesskab, du er en del af. Derfor skal vi have kigget på de fællesskaber, som du bevæger dig rundt i  - er de frugtbare og nærende for dig? Hvad er din rolle og hvad er andres påvirkning? Sådanne spørgsmål skal vi have fat i. Det er interessant, hvad der kan dukke op.

     

    Men JA! Jeg er psykolog, og jeg elsker mit job. Jeg drager omsorg, er opmærksom og nysgerrig.

    Det ligger til mig. Både på arbejdet og i mit privatliv. Men jeg kan ikke se igennem dig. Jeg har ikke de magiske og eller de magiske redskaber. Men ved hjælp af samtalen og betydningen af denne kan du rykke dig et andet sted hen. Indeni dig, som kan give den lindring, du søger. Det er lige præcis dér magien opstår.

     

    Har du lyst til at få en fornemmelse af, hvem jeg er og hvordan jeg arbejder?

    Så kom med på mit næste onlineforløb. Det hele starter her d. 20. september. Det kører over hele efteråret, og det bliver en skøn udviklingsrejse. Prisen er god, og indholdet er vanvittig godt. Tjek det hele ud her:

     

    NYT ONLINEFORLØB: "Vil du gerne hvile mere i dig selv?"...

     

    Jeg håber, at vi høres ved der. Ellers så vil jeg blot ønske dig en dejlig weekend. Jeg håber, at dette skriv satte gang i nogle tanker og HUSK, at du altid er velkommen til at dele dem med mig - og alle de andre, som læser med.

     

    De kærligste hilsner fra

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Nej, jeg er ikke optaget af diagnoser...

    fredag 23. august 2019
    Ny uddannelse

    Fordi...

    Bogstaver er ikke vigtige for mig. Jeg er derimod optaget af, at børn og unge skal trives i vores samfund, og i særdeleshed i vores folkeskole. Vi skal danne dem til være en del af dette fantastiske samfund, som vi har. Vi skal danne nogle nysgerrige, dedikerede og ikke mindst omsorgsfulde unge mennesker. De er vores fremtid. 

    Jeg synes ikke, at vi lykkes så godt med det, som vi kunne gøre. Vi har alle muligheder, vi er et rigt samfund og vi kan gøre det bedre. Det har skrevet om det på bloggen, og du kan læse med her, hvis du lyster:

     

    Danske børn skal trives i skolen, andet er ikke rimeligt.

     

     

    Måske har du lyst til at kommentere på blogindlægget, hvis det vækker noget i dig. Det er blevet delt masser af gange. Det var fedt at se, at det blev læst og taget stilling til. Det er jo et sårbart emne.

    Jeg er ikke ude på at pege fingre, men jeg vil gerne understege alvoren i det, som jeg ser lige nu hos vores børn. Vores fremtidige generation. De skal have de bedste betingelser, og faktisk kan det gøres med relativt få midler. Jeg har skitset også nogle forslag i mit indlæg, som du kan læse her forneden.

     

    Det er jo lidt som at stikke en hånd ned i en hvepserede. Fordi, jeg har ikke det gyldne svar, men jeg vil prøve at se på noget af det, som jeg har set virke:

     

    • Lærerne får supervision. Det burde indgå som en naturlig del af dét, at arbejde med mennesker. Jeg supervisere på skoler. Det virker! Det virker både som en ventil, men også som opkvalificering af deres faglige arbejde.

     

    • Der er en tydelighed fra ledelsen omkring værdier. Ikke kun på et papir, men at det udleves i den virkelige verden. Det man siger, man gør er også det, man gør. Både i hverdagen, men også når lokummet brænder.

     

    • At forældre taler sammen. Som i: Ringer til hinanden, når der er en kurre på tråden. Ikke skrive sms´er eller på forældreintra.

     

    • At forældre sætter nogle børn i skolen, som er klar til det. Både hvad angår søvn og kost.

     

    • At vi har tillid til en hel gruppe af mennesker her, som faktisk varetager den mest vigtige opgave i vores samfund: Nemlig at danne vores børn & unge mennesker. Jeg mener lærerne. Jeg stiller mig undrende overfor deres forberedelsestid, ja.... TID i det hele taget. Skal vi ikke bare alle give håndslag på, at vi har tillid til at de ikke snyder os med deres tid?

     

    • At der sker en ændring i den måde vi anskuer lærerjobbet på. Jeg tror faktisk, at mange ville løbe skrigende væk fra jobbet. I stedet se det som en ENORM vigtig grundsten i vores dannelse: At gå i skole. At blive undervist af nogle passionerede lærer, som har tid, ro og ikke mindst vores tillid til, at de laver den bedst mulige undervisning. Men det skal de have noget fordybelsestid til.

     

    • At vi IKKE drejer hovedet, og kigger den anden vej, når der er et barn, som ikke trives. Det må og skal vi tage hånd om. Det kan ikke være rimeligt andet. Det er koster kassen, når vi ikke tager hånd om det. 

     

    • At alle tager deres ansvar alvorligt, når der sker en krise. Det er helt OK, at man kan stå i situationer, hvor man bliver udfordret - måske kan det være første gang, man prøver lige netop det. Men der er ikke noget, som skal tysses ned eller på anden måde ikke italesættes, hvis der sker noget, som kan være traumatisk. Det kan være både stort og småt. 

     

    • Vi er alle forskellige. Hvad du synes er en lille ting kan være stort for en anden. Netop derfor er det så vigtigt, at der tages hånd om det, som kan fylde.

     

    Aldrig har flere børn og unge fået diagnoser.

     

    Det kan man jo være mere eller mindre enig i, om er rimeligt. Jeg er bestemt IKKE diagnoseforskrækket. Der er bare andet, og mere, som er vigtigt for mig. 

     

    Dét, der er vigtigt for mig, det er blandt andet:

    Hvad inviterer barnet til via sin adfærd? 

    Altings betydning - hvilket system er barnet/den unge en del af?

    Hvad fortæller barnet med alt det måske ikke italesætter direkte? 

    Hvad er det, vi voksne skal forstå? 

    Hvad er det barnet/den unge er en del af? 

    Hvilke modpoler er der til stede i livet hos barnet?

    Dét at have øje på noget andet, giver mulighed for bevægelse.

    Hvor er der noget, vi ikke ved endnu? Vi skal på udkig efter det uanede.

    Hvordan er denne adfærd blevet den bedste, lige nu.

    Alting er øjebliksbilleder, derfor er jeg optaget af håb og drømme for fremtiden.

     

    ... Blandt andre ting...

     

    Personlig udviklingsarbejde er ikke et individuelt anliggende.

     

    Det er et anliggende, som ligger i konteksten. Det vil også sige, at familien altid spiller en stor rolle i mit arbejde. Familien er meget med inde over mine undersøgelser. Vi har fælles samtaler flere gange i løbet af forløbet. Jeg ser også barnet/den unge selv. Men jeg har altid respekt for, at forældrene jo trods alt er dem, som ved en hel masse vigtigt - og dem som kender deres børn aller, allerbedst. 

    Jeg er ikke ekspert. Jeg ved bare noget om noget, som kan blive afgørende og få vigtig betydning.

    Al adfærd og alle symptomer er kommunikation, og ligeledes invitationer til omgivelserne til at forstå, hvad der sker i barnets liv, som gør noget besværligt, lige nu. Symptomer må altid forståes som udtryk for bedst mulige overlevelsesstrategier. 

    Den største alvor inviterer til de mest omfattende forandrings-og udviklingsprocesser på tværs. Derfor deltager jeg også ofte i møder på skoler og i institutioner. Alle aktører er vigtige i et barns liv, og der er intet, som kan stå alene.

     

    Mindfulness som en del af løsningen.

    Jeg får ofte henvendelser på emnet: Mindfulness og Mindfulness for børn & unge. 

    Jeg har, dags dato, 5 foredrag i kalenderen, bare på denne side af sommer. Det er foredrag forskellige steder i landet, indenfor forskellige brancher, men interessen for emnet nu er blevet så stort, at de gerne vil inspireres til mere nærvær, ro og fordybelse. Det gælder både offentlige institutioner og private virksomheder.

    Det gør mig glad og forhåbningsfuld for fremtiden.

     

    Jeg oplever en stigende interesse i klinikken også.

    Jeg har nu lavet Mindfulness med børn og unge mennesker i over 8 år. Jeg har haft over 140 familier igennem mit unikke mindfulnessforløb - og.... Det virker! Ganske få gange har jeg måtte henvise videre på grund af mistanke om om der kunne ligge en diagnose bag. Det kan tælles på én hånd. 

    Mindfulness betyder i sin enkelthed: Bevidst nærvær. No more, no less. Vi skal ikke gøre det mere kompliceret end som så. Men der er en masse, som man skal vide omkring det, og hvad man sætter gang i, når man laver det med børn & unge. Derfor bliver jeg også meget glad og taknemmelig, når jeg oplever en stigende interesse for min viden i forhold til, at lave Mindfulness med børn & unge.  

    Jeg har nu i 5 år uddannet fagpersonale, og andre interesserede, i at lave Mindfulness med børn & unge. Det er sidste år, i år, at uddannelsen har den form, som den har haft i 5 år. Næste år skifter det hele karakter, og bliver til noget helt nyt. Grunden er, at jeg har udviklet mig og rykket mig. Den viden, og de indsigter, jeg har fået, vil jeg gerne give videre i en ny form. Så det hele er i gang, og jeg er meget koncereret i at skrive om det hele. Det tager bare længere tid, end jeg havde regnet med. Sådan er det bare altid med denne slags. Jeg håber, at du vil hænge i lidt endnu og hvis du er interesseret i min nye uddannelse, som får noget ala denne overskrift: 

     

    ”Nærvær, empati & relationsforståelse i praksis”

     - en uddannelse med fokus på børn & unges trivsel og udvikling.

     

    Jeg er SÅ glad for at du læser med. Efterlad gerne en kommentar, giv et like eller del artiklen her. Det når bredere ud, når vi står sammen - i en intention omkring mere trivsel hos børn og unge. Tjaaaaa.... Mere trivsel i samfundet, sådan helt overordnet.

     

    God weekend.

     

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • (Mis) bruger du dine relationer? Det har en pris...

    tirsdag 16. juli 2019
    web (5)

    Hvilke relationer har du i dit liv?

     

    Hvad er en relation? En relation er noget, som du skaber med et andet menneske. Det vil sige, at du er lige så ansvarlig for relationen, som det andet menneske er. Det er det, som står imellem jer – som en usynlig linje.

     

    Relationer er livsnødvendige for os. Hvis ikke vi var en del af en relation, så ville vi dø. Tænk på det lille spædbarn, som er livsafhængig af, at der er nogle relationer, som tager sig af det.

     

    Selvom du er voksen i dag, og måske ikke føler at du på den måde er afhængig af relationer, så vil jeg alligevel gerne udfordre dig lidt på denne tankegang. 

     

    Mange mennesker bruger/misbruger deres relationer i svære livssituationer...

    ...og glemmer så helt, at holde relationen ved lige, når det svære er drevet over. Mange mennesker tør aldrig åbne op i relationer på grund af frygten for afvisning/at blive forladt. Mange mennesker er aldrig helt dem selv i selskab med andre mennesker, fordi de er bange for, at de er gode nok eller har frygten for at ”blive afsløret” i forhold til at de udgiver sig for at være en anden end de i virkeligheden er. Det kan være svært bare at være…. Bare at være. Mange oplever et præstationspres, når der er andre mennesker, fordi de tror, at de andre mennesker forventer/forlanger noget bestemt – måske som et resultat af en historik eller en forventning om at relationen er på en bestemt måde.

     

    Hvad mærker du, når du læser ovenstående? 

     

    Du ER afhængig af dit netværk omkring dig.

    Det skal plejes. Med netværk mener jeg at, der omkring dig, er et finmasket net af mange forskellige mennesker, som har forskellige positioner i dit liv. Hver og én af disse er vigtige brikker. Indimellem skal der skiftes ud på brikkerne – ja, nogen skal måske helt ud af puslespillet, men du kan ikke stå alene. Aldrig.

     

    Hvis du, i en periode af dit liv, har brugt en relation rigtig meget. Til støtte, trøst, rådgivning eller andet, som har været nødvendigt i den periode, så vil jeg virkelig anbefale dig, at du husker det. Også når det hele kører på skinner igen. Det handler ikke om, at du skal være evigt taknemmelig eller komme med gaver hver gang, I skal ses. Men husk på den forskel, som det menneske gjorde for dig i en given tid. Den forskel betyder noget. Det betyder, at du står et andet sted i dag med noget, som du har kæmpet med. Så indimellem skal du minde dig selv om det, og mærke en taknemmelighed – som enten skal italesættes eller ej, men husk lige at mind dig selv om det.

     

    Relationer er livsnødvendige for din overlevelse og livskvalitet.

    Forstil dig et liv uden de mennesker, som er en del af dit liv nu – hvordan ville det være? Måske er der nogle relationer, som skal have en mindre plads eller omvendt. Men relationerne er vigtige. De betyder noget.

     

     

    Igennem mit liv har relationer fået forskellige pladser og tyngder.

    Jeg er konstant i bevægelse, hvilket ufravigeligt betyder, at nogle relationer får mere plads end andre, på forskellige tidspunkter i mit liv. Kun én gang har jeg brudt med en relation. Det var nødvendigt. Men derudover, så tror jeg på, at vores livsvidner er afgørende for vores historie her på jorden og vores egen fortælling ind i, hvem vi er. Forskellige mennesker skal lære mig noget forskelligt. Nogle skal lære mig noget om mere rummelighed. Andre skal lære mig noget om, at tage flere chancer. Og nogle tredje skal lære mig noget om at sætte grænser osv. 

     

    Hvis vi tør kigge på, hvad relationerne kan give os, så kan vi virkelig udvikle os som mennesker, i en retning som giver os mere og mere mening. 

     

    Hvordan ser det ud hos dig hvad angår relationer?

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • God sommer til dig...

    fredag 28. juni 2019
    sommer

    Rigtig god sommer til dig.

    I år har jeg gjort noget usædvanligt. Jeg holder 6 ugers ferie, minus 1 dag. Det er skønt, tiltrængt og eventyrligt. 

    Jeg glæder mig rigtig meget til at bare være. Lige her. 

     

    I år skal vi, blandt andet...

    Vi starter ud i dag med vores helt egne "nu starter sommerferien traditioner". Det går ud på, at vi er sammen og laver noget sammen, for at lige markere at nu er der total frihed i mange, mange uger. I år skal vi spille pool i byen og bagefter på burgerbar. Men inden da, så skal der bades i havnebadet og drikkes en kold øl på altanen. Ahhh....

     

    Vi tager til Budapest på mandag.

    Med tog. I 22 timer. Med natvogn, restaurantvogn og hele svineriet. Det bliver VILDT spændende. Et lille eventyr, som vi alle glæder os til at prøve. Det er særligt drengenes ønske, at vi kører med tog. Jeg er helt sikker på, at det handler om den tæthed og det nærvær, som opstår i den slags situationer. De er guld værd. Vi har booket hotel, og ellers tager vi det hele som det kommer. Lige efter vores hoved.

     

    Hjalte og jeg tager en tur til London, bare os to...

    Han bliver 12 i år. Når man bliver 12 år hjemme ved os, så må man vælge en storbyferie med én af os forældre. Hjalte har valgt at han og jeg skal til London. Dét glæder vi os vildt meget til. Det er i 3 dage midt på sommeren. Jeg er blevet tippet os et spisested, som er booket ellers så er alt åbent, så hvis du har et godt tip, så skriv endelig.

     

    Ellers ligger tiden bare foran os.

    Vi har planer om Grøn Koncert og et besøg ved Vesterhavet - ellers så er alt åbnet, og vi skal bare gå med det, som vi lyster. Jeg har købt bøger og har et par opskrifter eller to, som jeg gerne vil prøve af. Det er ferie for mig. Uden et tætpakket program, men bare gå med det, som mærkes godt.

     

    I år er særlig, fordi...

    Det er sidste sommerferie, hvor vi er samlet. Os fire. Næste skoleår tager Felix afsted på efterskole, og hvem ved, hvor meget vi får ham at se? Og hvem ved, hvad han har lyst til næste sommerferie?Derfor føles denne sommer som særlig, for mig/os. Derfor har jeg også prioriteret masser af TID og RO til være sammen - og samtidig til at være sammen, hver for sig. Vi behøver ikke sidde lårerne af hinanden, men jeg har brug for at stå til rådighed. Vores drenge er nemlig typerne, som gerne vil lave noget med os. De finder på ting, og så er det bare om at koble sig på. Det vil jeg gerne have tid til.

     

    Jeg trækker også stikket længere tid, fordi...

    Jeg har brug for ro og tid til at tænke nye tanker omkring min næste uddannelse. Den former sig stille og roligt. Det kommer til at være om børn, unge, trivsel, selvværd, angst, forbindelser, systemer og invitationer. Jeg har selve formen og datoerne på plads. Jeg skal blot have indhold på. Alt ligger klart til at gå ombord i, jeg skal bare liiiiiige..... Have tid. Derfor har jeg også afsat tid i uge 29 til at skrive lidt på det. Måske lykkes det - måske ikke. Det må vi se på. Uge 40 er nemlig også afsat til selvsamme projekt, så må vi se, hvad der dukker frem.

     

    Pas godt på dig og dine.

    Tiden er nu. Det er den knappe ressource, som vi alle har tilfælles. Så vælg med omhu, hvad du brugeer den på. Livet er nu. Det er også på lånt tid, så hvad skal du putte ind i det kære liv?

    Jeg glæder mig over, at du læser med. Tak for det. Det betyder en masse for mig - nok mere end du ved. 

     

    Kærlig hilsen

    Camilla.

     

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Står du midt i en krise? Dette skal du IKKE gøre...

    torsdag 20. juni 2019
    stress (1)

    Et lidt ældre indlæg har jeg lyst til at poste igen, fordi det holder stadig. God fornøjelse...

    .....

    Står du midt i noget lort (ja, undskyld sproget), men nogengange findes der bare ikke et bedre ord.

    I løbet af dette forår er der sket ting og sager i min ende af verden. Sygdom, drømme som brast og skilsmisse (ikke mig!). Det er ikke småting, og selvom det ikke er direkte MIG, der hverken er syg eller skal skilles, så påvirker det mit liv. Det påvirker på den måde, at jeg bekymrer mig, jeg drager mere omsorg, jeg afsætter tid. Jeg er der bare. No questions asked. Jeg er ikke så bange for at tage fat i tabuerne, og jeg er ikke så bange for at spørge ind til smerten og det svære. Det er vist noget, jeg har med hjemmefra. 

    Når du så står der: Midt i lort og krisen virkelig kradser, så er det SÅ svært. 

    Måske stopper du med at spise, har ondt i maven, din koncentration og hukommelse er røget sig en tur og du gør dét, som ligger allermest naturligt for os mennesker, nemlig: Du handler, ordner, søger nye græsgange, du ringer, du sms´er, du tager beslutninger, du er hård i retorikken, du gør, du tænker, du vender og drejer ALT og i det hele taget, så er du ret meget oppe i dit hoved. Du forsøger, helt naturligt, at finde hoved og hale i det hele, og du prøver at forstå dit nye verdensbillede.

    Det er helt almindeligt, men der sker ikke nogle nye ting deroppe fra (altså dit hoved!)...

    Ovenstående er helt typisk og klassisk, når krisen slår ned i livet. Jeg tror også på, at sådanne ting skal du igennem... Langsomt vil du opdage, at det ikke nytter en skid. Jo, det hjælper at få praktiske ting på plads, og det er fedt at tale hele natten med en god ven, fordi det forløser, men du kan ikke tænke dig til, hvordan brikkerne i dit nye puslespil skal lægges. 

    Du skal og må ned og have kroppen med. Der er ingen vej udenom. 

    Når jeg skriver, at du skal have kroppen med, så mener jeg ikke, at du skal træne hårdt i fitnesscentret. Jeg mener, at du skal UD og gå en langsom tur. Du skal ned på yogamåtten og sidde stille i 10 min. Du skal svømme en langsom tur i 10-15 min. Du skal sidde i en sauna og svede. Du skal løbe en stille og rolig tur, hvis det er dét, der gør dig godt. 

    Langsomt, meget langsomt, så vil din krop begynde at fortælle dig ting og sager. Langsomt kan du lytte til, hvad det er der sker. Hvad fortæller din mave dig, hvad vil din krop? 

    Til stille!

    Prøv at udnytte stilhedens kræft! Vær stille med dig selv, blot nogle få lommer af tid, om dagen. Opdag, at du ikke behøver at analysere alting - noget også løses i stilhed. Helt af sig selv. Det tager tid, men det er muligt. 

    Don´t fix. Be!

    Når vi er rådvilde og udmattede, så holder vi typisk os selv igang, fordi vi er bange for at mærke smerten ved at være. Vi bliver bange for vores egne tanker og følelser. Vi vil bare gerne fixes. Fordi det, vi mærker, er smertefuldt. Så dulmer vi med: Nye relationer, mad, rødvin, smøger m.m. Det er selvfølgelig ikke fordi, at du ikke må noget af ovenstående. Det løser bare ikke din krise. Jeg napper selv et gals rødvin mere, når jeg er ked af det eller stikker hånden i chokoladen. Det er menneskeligt! Trust me. Men det løser ikke noget! 

    Jeg lå i min seng, i går aftes, her på Kreta og surfede lidt rundt på nettet. Jeg faldt over et digt, eller en passage, fra Pernille Aalund. Jeg synes, at det er så smukt og det sætter lige netop spot på dét, der også er så fint ved en krise. Nemlig, at vi ikke skal/behøver at bestemme os for noget som helst, når krisen er slået ned. Istedet skal vi være med det nye, på en sårbar og anderledes måde. Jeg vil gerne dele det med dig: 

    Og vi gentager os selv. Som chefen, der mister sit job og nu græder af frygt for aldrig, at blive den samme igen, at miste format, at miste sin ære, at miste sit ry. Han ønsker det tabte tilbage. 

    Som hende, der blev forladt af ham hun elskede og ikke kan glemme, men stadig holder fast i noget der ikke 'er' længere. I forestillingen om det, det kunne have været blevet til, hvis bare... Det der var. Eller noget identisk. Det tæppe der rykkes væk efterlader dig på en helt ny flade. Du mærkede suset, mistede fodfæste og årevis af samlet skidt ligger nu som en dyne af støv i rummet. Du havde 'bare' været der - uden at tænke. Tankeløs. Nu forsvandt alt det, du kendte og du gribes af frygt . Du kan kun se det fortabte. Du er blind. Men dyrk din nye ø. Når støvet har lagt sig - træder grunden frem. 

    Lad fødderne liste henover plankerne, du behøver ikke at bestemme dig for hverken kvalitet eller udtryk lige nu Dit nye land - lad det vente. Roligt. Måske skal du gå ad helt andre veje. Sætte dine ben helt andre steder eller sagt med andre ord: Måske er tiden kommet til at pløje på ny i nye furer, for en ny høst på et nyt sted. Brug smerten og angsten som løftestang til din kommende scene. Scenen for et helt nyt og meget bedre liv. Spørg dig selv: Hvor godt var det egentlig, det jeg kom fra var? 

    Her er 'jeg' - nu - og indtil andet er bevist: kun i denne ene udgave. Så hvorfor ikke gøre noget andet? Hvorfor ikke stoppe denne strøm af gentagelser? Hvorfor ikke bruge denne fyring, denne forkastelse, dette fravalg til at flytte mig. Pløje om, 'så' nyt på nyt. Baseret på den sidste hændelse, mere erfaren, mere rig på viden. Om et år - ved samme tid står du på din nye jord, som et nyt menneske. Ingen udsigt er foræret.

    Kan du kende det?

    Jeg ved, hvor udmattende kriser er. Vi går ikke igennem livet uden at opleve smerte. Jeg har haft smerte og kriser helt tæt på livet, og jeg ser, hvor mange af mine klienter, der kæmper. Det er SÅ smertefuldt. Krisen. Livet. Smerten. Sorgen.

    Lad dig inspirere af Pernilles ord. Kan du være i uvisheden UDEN at handle, lige nu? Græsset er ikke grønnere på den anden side af plankeværket, og det vigtigste er, at du finder dig selv. Midt i alt det tunge. 

     

    Jeg ønsker dig det bedste.

     

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked