Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x
  • Er det svært at være sammen med dine børn om det svære i livet?

    søndag 23. januar 2022
    Det svære med vores børn.

    Er det svært at rumme de svære følelser og tanker som dit barn kan have?

     

    ”Det skal nok gå”

    ”Prøv at tænk på det positive”

    ”Du har det SÅ godt”

    ”Der er andre i verden, der har det værre end dig”

     

    …. Kan du genkende nogle af disse sætninger? Kan du også genkende, at det er nogle af dem, du automatisk siger, når dit barn har en dårlig dag eller måske har haft det svært over længere tid? Kan du også genkende, at du faktisk ikke helt ved, hvad du skal sige eller gøre anderledes – også selvom det, du siger, ikke giver mening for dit barn eller kan omsættes til praksis?

     

    Så…. Er du et helt almindeligt menneske.

    Jeg vil dog her benytte lejligheden til at skubbe lidt til dig, og måske give dig en hjælpende hånd, hvis du mærker, at du gang på gang siger det samme, og måske endda er helt i tvivl om, om du selv tror på det. 

     

    Igennem de sidste 15 år har jeg mødt mange, mange forældre, som vil det aller – allerbedste for deres børn.

    Bevares, hvem vil ikke det?

    Det vil jeg i hvert fald også. Men hvad er det bedste? Er det, at alt altid er positivt og godt? Eller er det også at vise dem, at livet også kan være svært indimellem? Livet kan være barskt, fyldt af modstand eller måske endda en noget ensom affære? Fordi sådan er livet. Hvis vi altid kun er med de lyserøde candyflossede følelser med vores børn, så får de ikke et reelt billede af livet. Så kan de måske endda komme til at føle sig forkerte som voksne, når de opdager, at livet kan være en barsk omgang, og når de ikke kan finde deres positive mindset frem. Fordi, det kan vi ikke altid. Hverken som barn eller som voksen. Indimellem er livet bare….. Ja, livet!

     

    Vi har det aldrig, som forælder, bedre end det barn/de børn, som kæmper med noget, der er svært.

    Det er ligesom loddet vi forældre trak i lotteriet, da vi fik vores børn. Når vores børn har det skidt, så bliver vi forældre også ramt. Det kan være svært at tænke på andet, og vi kan næsten mærke deres smerte. 

     

    Når vi kigger på vores eget forældreskab, så starter det ikke først den dag, vi blev forældre.

    Det starter lang tid før. Det starter, før vi blev født. Det starter så lang tid før, at det næsten ikke kan begribes. Vi er nemlig et produkt af den historielinje, der ligger forud vores egen fødsel. Men for at det ikke skal blive alt for fluffy, så kan vi begynde med, at vores eget forældreskab er et produkt af vores egne forældres måde at møde os på.

    Hvordan blev du mødt af dine forældre?

    Og hvis du har lyst, så forsøg at forestil dig, hvordan dine forældre blev mødt, da de var børn af dine bedsteforældre. Måske kommer der en større omsorg og forståelse i spil hos dig? Måske ikke - men uanset hvad, så er det en øvelse værd. Og næste skridt er så at forestille dig, hvordan du tror at din historie påvirker dig ind i dit forældreskab.

     

    En sådan refleksion kan sætte gang i mange tankerækker. 

     

    Det kan være godt, engang imellem, at gå ned af memory lane fordi, du jo selv er en del af noget, der er større end dig selv. Din historie har stor betydning for, hvad du selv synes er svært/udfordrende i dit eget forældreskab eller hvad du omvendt synes er let og nemt tilgængeligt. 

     

    Der er for eksempel stor forskel på, om du er opvokset med, at tingene blev ”fejet indunder gulvtæppet” eller om dine forældre var komfortable med at tale om de svære ting og være med de svære følelser. Og selvom de måske ikke var komfortable med det, så kan det være, at de i det mindste prøvede at hjælpe dig med dem?

     

    Jeg møder mange forældre, som har svært ved at udholde det svære og det besværlige i livet, når det melder sin ankomst. Har strategien om at vende ryggen til det eller ”feje det indunder gulvtæppet” været den primære strategi, kan det derfor være voldsomt, når børnene så kæmper med noget svært eller er inde i en svær periode, fordi strategien om undgå det kan blive mere og mere udfordret. Det kan til sidst blive så svært at holde det svære ude i strakt arm, at det kan få betydning for den forbindelse, du har til dine børn/unge mennesker. Forbindelsen kan simpelthen svækkes, hvis ikke du formår at gå ind i det sammen med dit barn. 

     

    Der er ikke altid nogen nem vej.

    Indimellem skal vi træde et skridt tilbage, undersøge vores egne mønstre og spørge os selv om det vi har med os, stadig tjener os. Der har garanteret været en masse fordele og gode ting ved det, vi har lært hjemmefra – men, det er ikke alt, som tjener os i vores eget forældreskab. 

     

    Måske har du også en stor lyst til at udvikle nogle evner til fx at omfavne det svære på en anden måde? Måske har du også brug for at lære dit barns inderside at kende på en ny måde? Måske kunne du tænke dig, at forbindelsen til dit barn er stærkere? Måske har du brug for at mærke en stærkere forbundethed til dit barn? Det er heller ikke sikkert, at dit barn kan ”bruge” dine gamle mønstre til specielt meget, da du er dig og dit barn er sig. Verden forandrer sig, tiden er en anden – måske kunne det være godt at gøre op med noget gammelt?

     

    Husk: Vi kan aldrig forandre andre mennesker. Vi kan kun forandre os selv i relation til andre mennesker.

     

    Jeg træder ofte et skridt tilbage og spørger mig selv om, om jeg egentlig er OK med det jeg siger til mine børn eller det jeg gør i forhold til dem. Det er vigtigt, at det er min stemme/adfærd, der gør sig gældende overfor mine børn og ikke mine forældres. Ellers andres for den sags skyld.

     

    Jeg oplever, at mange forældre i dag hurtigt bliver usikre, kommer i tvivl og er bange for at sætte grænser eller være tydelige. Det forstår jeg godt, fordi vi kan jo komme i tvivl om alting i denne tid. Der er 1000 bøger om at være ”den gode forælder” m.m. Det kan jo gøre enhver i tvivl. Noget af det første jeg taler med forældre om er, at lægge den slags bøger væk. Langt væk. Vi skal i stedet bruge lidt tid på at finde ud af, hvor mønstrene stammer fra, og om de stadig gavner noget eller nogen. 

     

    Vi skal også arbejde med vores egne udfordringer.

    Hvis vi selv har følt os udenfor i det sociale fællesskab, eller på anden måde har kæmpet med at finde vores plads, så kan det være ekstra sårbart, hvis vores egne børn kommer i lignede situationer. Det er en oplagt invitation til at kigge indad. Det er ikke noget nem opgave, men vores egne erfaringer med de sociale fællesskaber kan komme til at stå som en forhindring ind i at hjælpe vores børn, sådan helt oprigtigt. Der er måske nogle temaer, som vi selv har svært ved at røre ved, og derfor kan komme til, endda helt ubevidst, at videregive til vores egne børn. Uden egentlig at ville det.

    Alt dette skal vi være opmærksomme på. Der er intet, der er gratis ind i relationer. Heller ikke i relationen til vores børn. 

     

    Nu har ovenstående handlet mest om dit forælderskab.

    Jeg håber på, at du er blevet mere nysgerrig på dine egne mønstre ind i dit forældreskab og lad mig vide, hvis du gerne vil have lidt hjælp til at kigge på dem. Det kan virkelig være en gave at gå ind i dit forældreskab med åbne øjne og en øget bevidsthed.

     

    Det er ikke det eneste sted, du har en påvirkning ind i andre menneskers liv.

    Den måde du håndterer noget svært/udfordrende på ét sted i dine relationer håndterer du mange ting på i dine relationer. Det gælder altså både i dit forældreskab, i dine venskaber og ind i dine familiære relationer i det hele taget. Derfor kan det virkelig være ekstremt værdifuldt at vågne lidt op her, så det hele ikke altid er "de andre, der er nogle idioter" eller "de andre der tager fejl" - der kan også være noget, der handler om DIG - og ikke altid kun alle de andre.

     

    Det er ikke nødvendigvis nemt det her! Det er der heller ingen, der har lovet os at det skulle være. 

    I sidste uge lagde jeg nogle spørgsmål op på min Instagram vedr. konflikter og følelsen af udenforskab i relationer – både de nære, de mere perifere og i venskaber. MANGE deltog, og skrev til mig med historier om, hvordan det kan være svært i relationer. Mange delte personlige historier omkring dét, at være i en form for uro i deres relationer, og at det her med venskaber er en dynamisk størrelse. Og det er ikke altid nemt. Nogle beskrev, hvordan de er blevet vildt gode til at være tydelige, sætte grænser og tilgive – imens andre beskrev, hvordan de kan føle sig SÅ forkerte.

    Mange føler sig efterladt af deres venner, fordi man måske har ”jokket i spinaten”, og det ikke er lykkes, at møde hinanden igen i venskabet og udholde hinandens forskelligheder. Det kan være monster svært og udfordrende.

    Mange føler også, at de sociale medier puster til følelsen af at være forkert. Mange laver krøller på sig selv for at høre til i en bestemt gruppe. Mange holder sig selv tilbage af frygt for, hvad andre vil tænke, hvis de var ærlige.

    Flere er mere og mere tydelige med, hvad de gerne vil have i et venskab, måske også i takt med at de bliver ældre. Gensidighed er et vigtigt gennemgående ord - mange ønsker sig, at et venskab er en to-vejs proces og ikke kun énvejs. Mange orker ikke længere det lyseråde glansbillede af, at vi kun kan være sammen, når det handler om drinks og café latte, men så snart livet så bliver svært, eller der er en uenighed på banen, så hører man intet - måske endda helt mister forbindelsen til hinanden. Så bliver man ligesom bare smidt ud i vejkanten. Det orker flere og flere ikke længere - det er ret sejt, synes jeg. Det vidner om, at der nogle svære valg og nogle vigtige bevægelser i spil rundt omkring i jeres liv.

     

    1000 tak for alle jeres tanker og bidrag. Jeg synes, at det er et yderst interessant tema, og jeg er i gang med at skrive på et indlæg omkring temaet: Når relationer er en dynamtiske og ikke altid en nem størrelse. Det er ikke et nemt indlæg at skrive, fordi der er så mange lag i det. Så det tager noget længere tid at skrive på. Men stay tuned.

     

    Åh, det var et langt indlæg. Lad mig høre, hvad dette indlæg vækker i dig. Jeg ville elske, at vi får en dialog op at køre herinde. Skriv endelig din kommentar nedenfor her.

     

    De kærligste hilsner

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Jeg tager afsted til Norge igen.

    søndag 12. december 2021
    Norge (1)

    Længe siden, jeg har været ved tasterne her på bloggen. Nu vil jeg putte varm kaffe i koppen og bruge lidt tid af min søndag formiddag på at skrive til dig.

    Hvordan går det i din ende? Er december en god måned for dig eller vækker den sorg og smerte? Uanset hvad, så giv dig selv lov til at have det, som du har det. Intet er forkert. Du er ikke forkert. Så hvis du ikke lige mærker julestemning eller har vanskeligt ved at komme ind i denne særlige måned, så omfavn dig selv. Træk vejret og vid, at dette går også over igen. Hvis du omvendt bare STORnyder denne december, så nyd det, grin, smil og skænk dig et et glas gløgg mere.

     

    Meget er sket her hos mig/os.

    De seneste måneder er gået med at overveje fremtiden meget nøje. Vi har haft meget at tage stilling og forholde os til. Det er på en måde helt rart at stoppe op indimellem, skrælle lag af, justere og så træffe nye valg i livet. Det her med at tiden går har fået en helt ny betydning for mig. Jeg er virkelig blevet opmærksom på, at livet er NU. Vi kan ikke gå og vente på, at det bedste liv lander i vores skød. Vi skal stoppe og, mærke efter, bruge hovedet og så skal vi handle. Simpelthen. Det sker meget sjældent af sig selv, i hvertfald.

     

    Vi har brugt den seneste tid på at tale en masse sammen. Om håb, drømme, længsler, fremtidsplaner - ja, i det hele taget har vi kigget på de fleste aspekter af dette liv, vi indtil videre har skabt sammen. Min mand og jeg taler i det hele taget meget sammen. Han er min bedste ven og sparringspartner. Jeg føler mig meget taknemmelig over, at vi er så gode til at bakke hinanden op i hinandens drømme og mål. Det går begge veje. Vores drømme har forskellige former, og vi strækker os langt for at det kan gå op i en højere enhed, når gerne vil opnå noget.

     

    Vi er blevet enige om at tage endnu et arbejdseventyr i Norge. Faktisk allerede her fra januar 2022. Faktisk rejser jeg allerede d. 1/1, så i vores ende bliver det en meget stille og rolig nytårsaften. Det gør mig ikke spor. Nytårsaften er ikke som sådan en helt særlig aften for mig. Jeg nyder energien af at nu skifter vi til et nyt år, men hele den hype, der er omkring en vild fest - det har aldrig rigtig sagt mig noget. Jeg er ofte blevet grebet af stemningen, og er ofte vågnet med en flad fornemmelse dagen derpå. Så i år tror jeg, at vi bestiller noget mad udefra, får et godt glas vin til og så går vi stille og roligt det nye år i møde.

     

    Tilbage til Norge.

    Jeg blev kontaktet før efterårsferien af min gamle arbejdsplads - og for at gøre en lang historie kort, så skal jeg tilbage til Meløy kommune. Jeg skal arbejde med samme fagområde (børn, unge, familier og supervision af fagpersonalet i hele kommunen) og jeg skal bo i samme lejlighed. Planen er, at jeg skal arbejder deroppe hele 2022. Jeg vender stærkt tilbage d. 21/12 2022, hvor min kontrakt så slutter igen. Jeg kommer også til at være en masse i Danmark i løbet af året, da jeg har fået skruet en rigtig fin kontrakt sammen. 

     

    Og SÅ er det jo bestemt meningen, at vi skal lave det familieeventyr, som vi ikke fik lavet sidst, grundet Corona. Vi har store planer om: Nordlys, hvalsafari, guided tur på Sortisen, besøge Tromsø, Lofoten m.m. Norge har SÅ mange smukke steder og vi glæder os meget til at se det hele sammen.

     

    Det er lidt vildt, at vi gør det igen. Men det føles SÅ rigtigt og giver mening på så mange niveauer, så derfor er jeg snart på vej igen. 

     

    Har du mon lyst til at følge med i eventyret? Jeg planlægger at få meget mere tid til mine skriblerier i det kommende år. Lad mig endelig vide, hvis du har spørgsmål omkring Norge, mit arbejde eller andet - så vil jeg flette et indlæg sammen med de ting, som du kunne have brug for at høre lidt mere omkring. Du kan bare stille spørgsmålet her nedenunder.

     

    Hav dig en dejlig jul.

     

    Vi tager på tidlig juleferie i år. Allerede fra på torsdag.

     

    De kærligste hilsner

    Camilla.

     

    Ps. Jeg arbejder fortsat online i min forretning, så det er fortsat muligt at få hjælp af mig, hvis du ønsker det. 

     

     

     

     

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Når du er i tvivl, er du så egentlig i tvivl?

    torsdag 5. august 2021
    Tvivl

    Tvivl ...

    Kommer du i tvivl indimellem, måske tit? Lader du tvivlen råde eller bliver du irriteret over, at den er der? Bliver du hurtig usikker eller er det OK at være der, hvor du ikke altid ved, hvad der er det rigtige? Hvor i kroppen mærker du, at tvivlen sidder og hvordan arbejder du med den, når den kommer? Bliver du ked af det, vred eller forvirret? Måske får du brug for, at der er nogen, som kommer og tager beslutningen eller fortæller dig, hvad du skal gøre?

    Bare rolig: Så er du et helt normalt menneske.

     

    Tvivl er en underlig størrelse og mange af os er ikke opvokset med at lære vores tvivl at kende.

     

    Men ved du hvad?

     

    Det er et menneskeligt grundvilkår at være i tvivl. Tvivlen går ved siden af os, i gennem livet. Nogengange er den knap så synlig, men ofte er den helt tydelig i vores liv.

     

    Når du er i tvivl, så er du ikke i tvivl.

    Tyg lige på ordene. Det nogle vise ord, jeg har hørt op igennem min opvækst. Det er min kære bedstemor, som har sagt dem til mig. Som årerne går giver ordene mere og mere mening. 

     

    Du ved det godt.

    Du ved godt, hvad du gerne vil. Du ved godt, hvad hjertet kalder på. Du ved godt, hvad din krop skriger på.

     

    Du skal til at tage det alvorligt. Du skal til at lytte til din inderside.

    Det er ikke altid, at det er nemt. Det er heller ikke meningen. Det er helt okay, at noget indimellem skal ”igennem systemet” over lidt tid. Men på bundlinjen, så kommer du tættere på dig selv, når tillader at tale lidt med tvivlen, og lade den guide dig lidt. Den vil dig det godt, fordi den vil have dig til at stoppe op, og tage stilling til dit liv. Tvivlen kan melde sig som tanker, følelser, en fornemmelse i kroppen eller måske på anden måde ved: Dårligt humør, grådlabilitet eller dårlig søvnkvalitet.

     

    Mange synes, det her er vildt svært.

    Jeg forstår det godt. Vi er ikke, kulturelt, vokset op med at besøge vores tvivl. Mange tager afstand fra tvivlen, fordi de ikke ved, hvad de skal stille op med den, bliver måske forskrækket eller bange. Som resultat heraf, så er det langt nemmere at undertrykke den, og lade livet gå med at være sådan semi-glad. Men det er ikke meningen, at det skal være sådan. Vi mennesker er skabt til at være i balance og trivsel. 

     

    Derfor er dette en god øvelse:

     

    1. Når du står overfor en udfordring, har et spørgsmål til dig selv eller på anden vis er nødt til at blive eftertænksom, så er det altid en god idé at tale med DIG selv først. Prøv at lade være med at vende din situation med alle andre først. De er ikke dig. De ved ikke, hvordan det mærkes det, du står i. 

     

    2. Bliv stille. Gå nogle ture. Hvil dig. Skriv dine tanker ned. Du har hørt mig sige flere gange, og jeg gør det lige igen: Langsomhedens styrke virkelig en kæmpe støtte til dig her.

     

    3. Tænk frem i tiden. Fx Sæt dig selv i det nye job, som du skal søge – hvordan føles det? Hvad bliver du i tvivl, hvis du tænker på det? Eller prøv at forestil dig, at du tager den uddannelsen, som du drømmer om – hvordan mærkes det i din krop? De signaler, som kroppen sender er vigtige. Vildt vigtige.

     

    4. Hvad er prisen for dit valg? Alt har en pris. Uanset om det er en økonomisk, tidsmæssig eller relationel pris. Så har det en pris. Set i forhold til livet, som det er nu, sat op imod det som du forestiller dig… Er det prisen værd?

    Eksempel: Du har længe drømt om mere tid hjemme, fordi du gerne vil drage mere omsorg overfor dig selv eller være mere sammen med din familie. Du kan mærke, helt ind i knoglerne, at det liv som leves nu mærkes grundlæggende forkert (og det gør det, fordi det strider imod dine værdier, men det er en helt anden, men ikke desto mindre meget VIGTIG snak, som vi kan en anden dag), og du søger derfor nyt job. Jobbet virker vildt spændende, men du kommer bare ikke til at arbejde mindre eller være mere hjemme, som du egentlig mærker en længsel efter.  Derfor bliver du i tvivl om, om du skal tage jobbet.

     

    5. Tag en beslutning. Mange går rundt, rundt og rundt om en beslutning i ALT for lang tid. Nogle gør det i flere år. Det sætter dig i sådan en underlig, og ikke konstruktiv gabestok, hvor du hele tiden er imellem noget. Det er ikke godt for din psyke. Derfor er det altid godt, at tage en beslutning. Sig til dig selv, at nu går du med dét her. Så tager du en evaluering igen om 3 mdr. Men tag en beslutning!

     

    6. Intet er konstant. Alt er i bevægelse. Derfor må du også altid gerne vælge om igen. Du må altid komme tilbage til noget, kigge på det og beslutte dig for, at du skal en anden vej. Der er ikke nogle valg, som er forkerte. Der er kun læring. Konstant.

     

    7. Er økonomien den bærerne faktor i din beslutninger? Det er faktisk noget af det, som kan presse mest. Min erfaring er, at meget kan lade sig gøre. Det kræver noget, men meget kan lykkes, hvis vi er åbne overfor de ting, som skal i spil, hvis vi gerne vil opfylde en drøm eller få et lettere liv, uden stress. Dine drømme er dine drømme. De må, i udgangspunktet, ikke bremses af økonomi - hvis vi tænker bæredygtigt omkring penge, så bliver beslutningerne ofte lettere at træffe. Der er den økonomiske beslutning på den korte bane, og så er der den økonomiske beslutning på den længere bane.

     

    Husk på: Du skal holde længe i dette liv, især hvis du er kvinde. Levealderen stiger kun, og du skal derfor tænke dit liv mere i "perioder" - så mit spørgsmål til dig i dag er: "Hvad har du brug for i denne periode af dit liv?"

     

    Kunne du bruge nogle af mine tanker her? 

     

    Når tvivlen banker på, så snak med den. Den vil dig noget, som er vigtigt.

     

    God fredag til dig.

     

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Stilheden - hvorfor er den nødvendig indimellem?

    tirsdag 3. august 2021
    Stilheden (1)

    Halløjsa. Long time, no see.

     

    Hvis du følger mig på Facebook, så vil du vide, at jeg postede en video forleden dag, hvor jeg fortæller lidt om, hvorfor der har været så stille her fra mig. Stilheden har været nærværende, og nødvendig, da jeg simpelthen har været tom for ord, og der har været slukket for kreativiteten. Før i tiden ville jeg have skubbet det frem, og pisket mig selv til at skrive noget til dig, men sådan er det ikke længere. Nu skriver jeg, når jeg har lyst, og når jeg føler, at jeg har noget på hjertet. Det er der meget frihed i, og jeg håber at du har lyst til at hænge lidt ud med mig igen. Ordene kommer fra et andet sted, et nyt sted som vokser frem, indeni mig, og som har flere lag og nuancer end tidligere. Det er vildt spændende. Jeg kan mærke, at der er en del, der presser sig på og jeg har en god fornemmelse af, at jeg vil skrive til dig med jævne mellemrum. 

     

    Hvad gør stilheden for mig?

    Det seneste år har jeg skrevet meget få indlæg her på bloggen. Dem, som er landet på bloggen er skrevet af lyst og fordi, at jeg havde noget vigtigt at fortælle. For eksempel:

     

    "Nyt kapitel i mit arbejdsliv"

    "Kender du til ensomhed?"

    "Når mørket kommer, forsvinder forsvaret"

    "Er dét at træffe valg svært?"

     

    Der er flere, herinde, og du kan selv gå lidt på opdagelse, hvis du har lyst til det. Jeg synes selv, at der er nogle kloge ord indimellem, og at dømme ud fra jeres kommentarer, så virker det til, at I også kan bruge mine ord til noget. Det er den slags, som er benzin til min skrivehånd. Det er den slags, som giver mig lyst til at skrive videre. Altså, når I skriver kommentarer på mine indlæg eller skriver direkte til mig. Det varmer mig altid SÅ meget.

     

    Når jeg bliver mere stille er det = mere nærvær med mig selv og mine kære.

    Mere ro til at tænke tanker til ende. Tid til at mærke hvilke følelser, der er i spil hos mig. Det sidste halvandet år har været ligesom at være på en følelsesmæssige rutchebanetur - op og ned - mere eller mindre hele tiden. Både privat og arbejdsmæssigt. Mange ting har været eventyr-agtige, fede, oplevelsesrige, nye, lærerige og udviklende. Andre ting har været modsatte med sorg og død som de tydeligste temaer. En del af livet, I know - men ikke sjovt, da jeg stod midt i det. Det lægger sig dog meget mere til rette i mit/vores liv. Det eksisterer nu som en slags reminder om, at livet er nu. Vi skal sgu have det bedste, og det meste, ud af denne dans med vores kære liv.

    Mange ting er forandret, nye beslutninger er truffet og nye mennesker er kommet ind i mit liv. Andre er blevet mere usynlige. Når min bevidsthed hæves, så er der mere adgang til dét, som gør mig godt. Det bliver nemmere for mig at se, hvad jeg har brug for. Dét, som jeg næres af skal have mere plads,  og jeg skal bruge tid på de mennesker, som også giver mig noget og ikke kun omvendt. Det kan jeg først se, når alt kommer lidt på afstand. Måske kender du det?

     

    Jeg glæder mig til dette efterår.

    Af flere årsager... Jeg har givet mig selv en ordenlig omgang tid til at skrive og male. Jeg havde glemt, at jeg malede abstrakte malerier, da jeg var yngre, og jeg havde glemt, hvor fedt jeg syntes, at det var. Jeg har udstillet mine malerier, sammen med min far (som også malede malerier), og har også solgt nogle værker for mange år siden. Det føles næsten som om, at det var i et helt andet liv. Det skal have plads igen.

    Jeg skal altså puste liv i min kreativitet på ny. Jeg skal have meget mere tid til at tænke, skrive, male og udvikle på ny. Dette forår har været et travlt et, rent arbejdsmæssigt, og det skal der ændres på. Vi har derfor, herhjemme, aftalt at efteråret skal rime på mere ro, nærvær og egenomsorg. Den helt rigtige beslutning - det mærker jeg allerede. Allerede nu bimler og bamler det på 1. etage. Jeg får ideer og lyst til at udvikle nye ting og tænke fremad - både på den korte bane, men også længere bane. Både arbejdsmæssigt, men også privat. Det er sindsygt spændende. Sådan er det med mig. Når der skabes mere ro og plads, så bliver jeg nyorienteret og nytænkende.

    Udover det, så venter der mange dejlige ting, blandt andet: Vores yngste dreng skal konfirmeres, vi skal besøge Barcelona i september og Kreta i oktober. Jeg glæder mig sådan til at sætte mig ind i en flyver, og lade vingerne bære mig ud i verden. Det føles som et helt liv siden, det kunne lade sig gøre.

    Jeg glæder mig til at afholde mit Mindfulnessretreat, her i september, til at opstarte et supervisionforløb op snart og til at planlægge et stilhedsretreat som skal afholdes til februar/marts 2022. Altsammen ting som giver mig SÅ meget energi og sommerfugle i maven. Der er plads til flere supervisionsforløb, hvis du ønsker det hos mig. Det kan både være enkelte timer eller deciderede forløb, hvor vi ses over tid. 

     

    Så der er SÅ meget at glædes over og glæde mig til.

    Det er helt fantastisk. Når livet viser os tænder, og giver os anledning til at stoppe op og mærke efter, så er det vigtigt at gøre det. Det har livet lært mig den seneste tid. Jeg har i dén grad haft brug for at justere, være mere stille og se på, hvad livet nu ville mig. Jeg tænker, at det er en del af den udviklingsvej, jeg er på nu. Der var noget, som ikke skulle have plads mere, og det er OK. Nu kigger jeg fremad, og gør mere plads til det, og dem, som giver god energi. Både i privatlivet og i arbejdslivet. 

     

    Jeg, og du, er et menneske i konstant bevægelse. Det er sådan, det er at leve. Indimellem skal vi minde os selv om, at vi gerne må flytte os. Vi må gerne forandre os - altid. Vi må altid gerne vælge om, også selvom vi troede, at noget var rigtigt tidligere. Du flytter dig konstant. 

     

    Hvis du er interesseret i at høre mere om stilhedsretreatet, når det er en realitet, så hæng på her og følg lidt med. Det er her, at det bliver annonceret. 

     

    Hav dig en dejlig dag. Grib muligheden i dag for at blive lidt stille eller gøre noget andet, som du har brug for.

     

    Kærligst,

    Camilla.

     

    Ps. Har du læst med her? Og hvad synes du om det, du læser? Så skriv endelig en kommentar. Det giver mig klart brændstof til at skrive endnu mere, når jeg er i interaktion med dig.

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Er det svært at vælge?

    onsdag 9. juni 2021
    glimt

    Føler du, at du kigger ud af vinduet og ser på alle andre, som gør alt det rigtige?

     

    Note til dig: Hav gerne en notesbog klar sammen med en blyant, så du kan notere dig undervejs, som du kommer igennem dette forholdsvis lange blogindlæg.

     

    Sådan det virkelig godt føles, når vi har en fornemmelse af, at vi står i stampe og ikke får rykket på noget. Og det sjove er, at dét at stå stille faktisk også er et valg. Men det tænker du måske ikke over. Det gjorde jeg ihvertfald ikke, da jeg begyndte at arbejde med dette emne for mange år siden. 

    Jeg har altid været fascineret af, hvad der rykker os, som mennesker. Hvad kan vi gøre for at få det liv, vi gerne vil have? Hvorfor er det nemt for nogen mennesker, og svært for andre? Hvorfor kan det, indimellem, føles som om at alle beslutningerne bygger sig op i hovedet på os, og at det derfor bliver alt for uoverskueligt, og så resignerer vi? Andre gange, så hopper vi fra valg til valg og føler, at det går godt. Sådan kan det ihvertfald være for mig. Jeg kender både det med at stå stille, og føle mig fanget, og på den anden side føle, at jeg flyver fra valg til valg. Jeg kender til det hele.

    Hvad består et valg af?

    Basalt set består et valg af ganske få elemener, men følelserne i det kan blive kolosalt store. De få elementer, et valg består, af er:

    1. En længsel.

    2. En plan.

    3. En handling.

     

    Så simpelt kan det faktisk siges. Er det så så simpelt?

    NEJ, hvis det var så simpelt, så tror jeg simpelthen ikke, at vi oplevede så meget mistrivsel her i DK, som vi gør. Jeg møder mange mennesker, hver dag, som så hurtigt kommer i tvivl, og som følge deraf oplever stilstand. I sidste ende, så kan vi opleve angst, tristhed og det kan påvirke vores selvfølelse, hvis vi føler at vi "sidder fast" i livet, alt for længe. Det er derfor vigtigt at lære noget om beslutningens anatomi og derfra, skridt for skridt, turde lidt mere. 

     

    Jeg spurgte ude på det kære internet. Jeg har en trofast, stor, skare på min Facebookside, hvor jeg ofte spørger ind til nogle af de emner, jeg selv er optaget af. Jeg spurgte, hvad der kunne stå i vejen for jer, når beslutninger skulle træffes.

     

    Ikke overraskende, var nogle af de helt centrale temaer:

     

    "Er jeg god nok?"

    "Jeg kommer hurtigt i tvivl"

    "Hvad tænker andre?"

    "Jeg vil gerne vide med sikkerhed, at et valg er det rigtige"

    "Tryghed"

    "Økonomi"

     

    Disse ovenstående temaer er temaer, som ALLE mærker, når der skal gøre noget andet, end vi plejer.

    Vi kommer simpelthen ikke udenom temaerne, da vi faktisk slet ikke, grundlæggende, har lyst til at stikke ud fra flokken. Evolutionært, så skulle vi helst ligne flokken, og gøre de samme ting som flokken fordi, hvis vi stak ud, og gjorde noget andet, så kunne det være lig med den visse død for os. Hvis vi gik alene på savannen (da vi boede på en sådan) kunne de farlige dyr på øje på os, og kunne potentiel slå os ihjel. Derfor var det vigtigt, at vi lignede hinanden.

    Så hjernen, kroppen, ja - hele vores system kan komme på overarbejde, når vi skal gøre nogle nye ting. Derfor er det rigtig godt at vide, at det er disse mekanismer, som kommeri spil.Det er helt naturligt, at du mærker frygten og tvivlen - det er en del af processen.

    Derfor skal du også lære noget om selvberoligelse. Det har jeg selv erfaret på egen krop. Et lille simpelt trick her er: Træk vejret, helt ned i kroppen flere gange i træk og flere gange om dagen. Når du tager dybe vejrtrækninger, så aktiverer du dit parasympatiske nervesystem, som du har brug for, når du skal berolige dig selv.

     

    Lad mig spørge dig:

     

    Hvis nu der var frit valg på alle hylder, alt var gratis:

    HVAD DRØMMER DU OM AT GØRE ANDERLEDES, END DU GØR I DAG?

     

    Det kan være stort som småt. Det må være alt fra: At tabe dig 10 kilo, skifte job, blive skilt, gå selvstændig, blive økonomisk fri, tage rygsækken på ryggen og rejse ud i verden. Det må omhandle ALT. Det er kun dine tanker, som begrænser dig. Så lige for nu: Lad drømmene få frit spil...

     

    ... Skriv gerne ned i notesbogen...

     

    Hvad kommer du til at tænke på?

    Lige nu.... Hvilken tanke/drøm/længsel presser sig på? Måske er der mere en én ting, som står klart for dig? Hvis nu, at du så skulle vælge én af dem, hvilken skulle det så være? Det kan nemlig være rigtig godt at holde fokus på én ting af gangen, i en forandringsproces. Du vil muligvis opleve at andre ting også ændrer sig undervejs, men det er i kraft af dominoeffekten. Du har den ene brik, som kan få brikkerne til at vælte i en ny retning, og HVILKEN brik skal du vælge? Hvilken ting, livsområde eller drøm presser sig allermest på i forhold til forandring hos dig?

     

    ...Er det tydeligt for dig?....

     

    Hvilke følelser kommer i spil?

    Når vi skal lave forandringer, så er det også fordi, at vi gerne vil have andre følelser i spil, end dem vi har lige nu. Følelser er ikke noget, som mange af os er super trænet i at navigere efter, men de er rent faktisk enormt centrale i en forandringsproces. Et eksempel:

    Klient: "Jeg vil bare gerne sælge alt hvad jeg ejer og har, tage rygsækken på ryggen og rejse ud i verden uden en bagkant".

    Mig: "Okay, det lyder også spændende - hvorfor gør du det ikke?"

    Klient: "Min mand er rigtig glad for hans arbejde, vores venner er her i byen, børnene går i skole, vi har hus, bil, familie osv."

    Mig: "Okay, er du glad for de ting, du nævner?"

    Klient: "Ja, og jeg ved faktisk ikke om jeg har lyst til at tage væk fra det hele..."

    Mig: "Så, hvis nu vi skulle kigge på, hvilke følelser, du gerne vil have i spil i det rejse-billede, som du tegnede for mig lige før - hvilke følelser er det så"?

    Klient:"Det ved jeg ikke, hvad mener du?"

    Mig: "Når jeg lytter ind i din historie, så lyder det som om, at du føler dig fanget i den hektiske hverdag, som du har fået lavet for dig selv. Det lyder for mig som om, at der er mange krav, forventninger og meget lidt plads og tid til dig?"

    Klient: "Det føles også sådan. Jeg drømmer sådan om mere tid og frihed"

    Mig: "Godt, så noget af det, du gerne vil have mere i spil i dit liv er følelsen af mere tid og frihed?"

    Klient: "Ja"

    Mig: "Så lad os prøve at snakke om, hvad mere tid og mere frihed ville betyde for dig, din krop, dit sind og din indre ro"

     

    Der ligger ALTID uforløste følelser bag drømmene og længslerne...

    Nu prøvede jeg her, helt kort, at skitsere for dig, hvordan det kan se ud, når vi skal finde ud af, hvilke følelser, der er i spil i en given drøm. Det er slet ikke sikkert, at min klient reelt drømte om at slippe alt herhjemme, men har mere brug for at mærke følelsen af mindre stress og mere frihed. Derfor bliver det vigtigt at skabe forandring her, i den helt almindelige hverdag. Hvad kan skabe mere ro og frihed for min klient? Og så arbejde herfra. Tage ansvar herfra. Det kan da så godt være, at hun kommer ud i verden med rygsækken på ryggen - men det skal være som et tilvalg og ikke som en flugt fra det, som bare vil vente efter den ferie.

     

    Prøv denne lille øvelse:

    Sæt dig, med benene i gulvet, læg hænderne på maven, luk øjnene og træk vejret dybt 3 gange...Og læg så mærke til:  

    Hvad fortæller dine følelser dog omkring det liv, du lever? 

    Får du lyst til at græde? Bliver du vred? Bliver du glad? Føler du, at det hele knuger sig sammen og der er meget lidt plads til dine følelser? Hvis ja.... Hvad skulle der til for at de fik mere rum til at udfolde sig? Hvad trænger du til lige nu? I dag, i morgen - måske i næste uge? 

     

    Skriv det ned.

     

    Skulle det ikke handle om beslutninger?

    Jo! Og det gør det også, men måske på en lidt anden måde, end du havde regnet med. Når vi skal træffe andre valg, tage nye beslutninger så er det så vigtigt, at vi tager os af vores følelsesliv. Vi skal ind og have fat på, hvordan vi gerne vil have det anderledes. Hvis ikke vi er skarpe på det, så kan det blive endnu mere vanskeligt at træffe et valg - fordi det taber sin mening, sin orientering. Når vi kan sige: "Jeg gør det her, fordi at jeg gerne vil være mindre stresset, mindre syg, føle mig fri, have mere kreativitet ind i mit liv (sæt selv ind her!), så derfor skal jeg gøre noget andet nu, end jeg har gjort indtil videre" - så vakler du knap så meget, er min erfaring. Det får mere tyngde, på en måde.

     

    "Hvordan ved jeg om jeg gør det rigtige? Det vil jeg gerne vide nu!"

    Den her har jeg hørt mange gange igennem mine mange år som praktiserende psykolog. Mennesket vil SÅ gerne have sikkerhed for at et given valg er det rigtige. Vi vil gerne så gerne have trygheden i, at det vi gør, også bliver som vi forestiller os. Vi vil rigtig gerne blive inde i sikkerhedszonen. Der er bare det ved det, at vi ikke kan vide det på forhånd. Så her må jeg skuffe dig. Der er INGEN forsikringer i denne verden. Det er netop også derfor, at det er så vigtigt, at vi har gjort arbejdet omkring følelserne først - fordi vi, på den måde, kan stå mere fast i vores valg. Vi flagrer ikke så meget, som hvis vi ikke havde følelserne med os. 

    Når det så er sagt, så er der en god måde at vide noget alligevel! (Det er den goe nyhed!)... Det du kan gøre er, at tage stilling til det, som NU er en realitet i dit liv (dit job, din krop, dit ægteskab, eventyrkontoen m.m.) - mærker ubalance her, eller måske endda tristhed? Så har du det første tegn:

    Der SKAL ske noget andet. 

    Men intet forandrer sig, hvis ikke du forandrer noget. Det er "part of the game". 

    Det gode er, at vi altid må vælge om. Vi må altid gerne fortryde et valg, vi træffer. Om det så kan gøres om afhænger af mange andre ting, men du må gerne sige: "Hey, jeg har fortrudt - kan vi komme tilbage til det velkendte?"

    Når vi kommer ud af vores sikre base, så udvikler vi os i rakatfart. Det er så vildt, hvad der sker, når vi rent faktisk tager os selv alvorligt, og gør noget af det, som vi drømmer om. Det er enormt forløsende og givende. Vi tager vores liv i vores egne hænder - der er ikke nogen bedre følelse.

     

    Økonomi! 

    Hvis jeg havde fået en 10 krone for hver gang, jeg hører, at det afhænger af økonomi, så ville jeg være mangemillionær i dag. Mange lader sig bremse af økonomi, og det er SÅ ærgerligt. Virkelig. 

    Nu er økonomi jo en individuel størrelse, og vi har alle forskellige pengehistorier med os. Vi kan have tillid til penge eller vi kan have frygt i forhold til penge. Lad mig spørge dig:

    Hvis penge ikke var et issue, hvad ville du så gøre? 

    Svarene er ofte interessante.  

     

    Alting koster noget. Spørgsmålet er bare, hvad skal det koste?

    Det koster vildt meget at være ulykkelig. Det koster dit nærvær, det koster dit overskud, det koster din livskvalitet, måske din nattesøvn og så i sidste ende: Din økonomi. Men det regnestykke laver de færreste. De kigger på de kroner, der kommer med lønchecken, og så tager de udgangspunkt i det. 

     

    Det er for simpelt i min verden.

    Det er klart, at hvis du ønsker at gå selvstændig, så skal økonomien vendes og måske endevendes. Hvis du gerne vil tage orlov og rejse ud i verden, så koster det penge også. Hvis du gerne vil skilles og det er din mand, som har været ham, der har tjent pengene, så er det fornuftigt at se på, hvordan du kan klare dig selv. Alt det er jeg fuldstændig enig i. Men prøv lige at tage med i regnestykket:

    "Hvad koster det mig, at blive her hvor jeg er?" (Faktisk koster det ofte leveår i sidste ende!)

     

    Lav en "Fuck-you konto"

    Inspireret af Soulaima Gourani (som jeg varmt vil anbefale dig at følge). Denne konto er din/jeres. Sæt penge fra. Stort som småt. Men denne konto er din drøm. Det er herfra, den skal realiseres. Hvis nu det kræver 3 mdr.´s løn, før du kan/tør sige op, så er det det, der skal til. Hvis I skal spare 100.000 kr. op til at tage på det rejseeventyr, I gerne vil - jamen, så er det det, der skal til. Ingenting koster gratis. Og sådan skal det også være - hvis alt var gratis, så ville du ikke mærke den tilfredsstillelse, som der er forbundet med at indfri drømmene. 

    Vi har været på to lange rejser med vores børn. Pengene til disse rejser er ikke drysset ned fra himlen. De blev sparet op. Der blev prioriteret (vi har fx. ikke en bil, hvilket sparer os for rigtig mange penge hvert år.) Udover det, så var drømmen og længslen så stor, at det ikke føles muligt at gøre andet. Så vi har en "rejsekonto" i vores bank. Det føles så godt, og tilfredsstillende, at se den vokse. Nu har vi ikke længere behovet for en STOR rejseopsparing, da vi ikke længere kommer på de lange rejser. Det bliver sværere og sværere, den slags, jo ældre børnene bliver, er vores erfaring. 

    I stedet har vi lige nu en investeringskonto. Jeg er blevet ret så bidt af at investere i aktier, så det er lige nu det, vi sætter penge fra til. 

    Så: Lav en konto i banken. Den skal have overskriften på dét, som du drømmer om. Og så skal der benhårdt prioriteres. Står du med et valg om at bruge 500 kr. på en trøje, så spørg dig selv: "Bringer det mig tættere på eller længere væk fra min drøm?"  Dig som har læst med hos mig længe, vil vide, at jeg bestemt er tilhænger af livsglæde - og jeg er tilhænger af, at du skal unde dig selv det bedste (drik den gode kaffe, den gode øl, spis den lækre mad og NYD livet og naturen omkring dig, altid!!)  Når du har en drøm, der skal realiseres, så er det ikke altid muligt at få det hele. Så spørg dig selv, hvad er vigtigst? Det nye tøj eller den drøm, du gerne vil realisere?

     

    "Intet seriøst arbejde er muligt uden meget tid alene..."

     

    (Pablo Picasso)

     

    Igennem de sidste, måske især 5 år, har jeg/vi skulle træffe en del vigtige livsvalg. Valg, som både handlede om eventyr (de fede valg, I ved med rejser og sådan...), men vi har også skulle have is i maven, og træffe valg i vores helt almindelige hverdag, hvor tvivlen hele tiden kom på besøg.

    Spørgsmål som: "Går det økonomisk?""Er det det rigtige?""Hvad nu, hvis vi fortryder?" - i den dur. Vi har blandt andet truffet et valg om, at min mand skulle sige jobbet op, for at være mere hjemme. Vi har truffet valg om at flytte af to omgange og det sidste store valg var, at jeg tog jobbet i Norge sidste år. 

    Så, vi er trænet i at gå med tvivlen herhjemme. Det er OK, at være i tvivl. Vi skal ikke være så bange for tvivlen. Når jeg nævner de ting her ovenfor, så er det små udpluk at store (og mindre) valg, som vi har truffet indenfor de sidste år. Det har ikke altid været nemt. Det har været udfordrende, og vi har virkelig skulle kigge hinanden i øjnene indimellem, og minde hinanden om, at det er godt at blive udfordret lidt indimellem. Vi trækker stadig vejret, og alt er OK.V i udvikler os sammen, når vi gør noget andet, end vi plejer.

    For at kunne træffe denne slags valg, så har det været bidende nødvendigt med tid alene. Både for mig alene, men også min mand og jeg sammen, alene. Uden forstyrrelser, så tankerne og følelserne har kunnet få frit spil. Så har vi taget vandreskoene på, og gået på en lang tur, stået tidligt op for at tale sammen eller måske endda taget væk en weekend. For mit eget vedkommende, så er jeg også taget afsted alene - enten på et Mindfulness retreat eller et skriveophold. Det vigtige har været, at det er en lomme af tid, som er min egen. Uden nogen bagkant eller aftensmadslavning. Er der noget, som du kan gøre for at skaffe dig en lomme af tid, så du kan tænke, skrive og lave en plan?

     

    Skriv dine tanker omkring det....

     

    Et valg er en handling. Det er ikke bare noget vi har, men noget vi gør.

     

    "Evnen til at vælge kan ikke tages fra os, og vi kan ikke give den væk - men vi kan glemme den" Sådan skriver Greg McKeown i hans bog "Det essentielle" - hvilken, for iøvrigt, er en fremragende bog, som jeg vil anbefale dig at købe og læse. 

    Når vi glemmer, at vi kan vælge, lærer vi at være hjælpeløse. Lidt efter lidt, så accepterer vi, at denne evne bliver taget fra os, intil vi ender med at være et produkt af andres valg. Vi giver, i den bevægelse afkald på vores evne til at vælge. Vi kan ikke kun anerkende, at vi har en evne til at vælge, men vi skal hylde den evne. 

    Det er ikke andres skyld, at du er her, hvor du er lige nu. Det er ikke andres skyld, at du er i et job, i et ægteskab eller i et hus, som du ikke føler dig hjemme i. Det er dig selv, som har betydning for, at du er lige her. Det er hverken samfundet (Samfundet er jo for iøvrigt lig med dig og mig - vi skaber samfundet sammen) eller økonomiens skyld. Du skal erstatte: "Jeg er nødt til..." med: "Jeg vælger at..." - Der er langt mere frihed i den sætning. Prøv det af i en periode, og se, hvad det får af betydning for dig.

     

    Hvad har du lært af dine forældre eller andre vigtige omsorgspersoner?

    Det siger ret meget om, hvilke slags overbevisninger du har omkring dét at gå efter det, som du længes efter eller hvor risikovillig, du er. 

    Hvad gjorde dine forældre, når de talte om, hvad de kunne tænke sig? Handlede de på det? Eller blev det mere ved snakken? Har du været vidne til nogle voksne, som har taget ansvar for eget liv, og var de bevidst om, at de faktisk selv skabte/skaber det liv, de lever/levede?

    Det er vildt forskelligt, hvad vi er flasket op med, og ofte kan det være meget værdifuldt for vores egen selvforståelse, at forstå, hvor dine begrænsninger muligvis kunne stamme fra. Vi tager jo vores barndom med os op igennem vores liv - nogle ting er gode for os at have med, og andet skal der måske ryddes op i?

    Jeg selv er flasket op med....

    en mor, som altid har sagt: "Hvis jeg døde i morgen, så ville jeg da fortryde, at jeg ikke kom på den ferie eller gjorde det her"... Det lærte mig noget om, at jeg faktisk skal dø på et tidspunkt, og at der ikke altid kommer et bedre tidspunkt for noget, og at livet ikke skal levne ret meget plads til fortrydelser. Hun har ALTID arbejdet helt enormt meget i hendes egen frisørsalon, så der lærte jeg også noget om, at arbejde betaler sig, hvis jeg gerne vil have nogle ting eller gøre noget, jeg kunne tænke mig. Omvendt lærte det mig også, at det at knokle betaler sig - hvilket også kan spænde ben for egenomsorgen. Det har det også gjort for mig, især da drengene var helt små. Der arbejdede jeg ALT for meget.

    Min far tog mange økonomiske chancer. Han købte et sommerhus på et tidspunkt, hvor alle vendte øjne af ham, han købte aktier istedet for at bruge pengene på at rejse, da han var ung, og han lærte mig noget om, at vores økonomi er en dynamisk størrelse. Vi bestemmer også her selv, hvor begrænset vi kan være eller hvor mange muligheder, vi kan få. Dog sagde han også altid at: "Der er ingen forsikringer i livet, Camilla. Du kan prøve, men jeg garanterer ingenting" Sådan kan jeg huske, at han sagde, da jeg for 20 år siden ringede til ham, og sagde, at jeg gerne vil investere 5000 kr. i Vestas aktier. Han var ikke udpræget vild med, at jeg skulle gøre ham kunsten efter, og da de var fordoblet i værdi, så trak jeg dem ud... Og tænkte, at det var fint! Min far ville have ladet dem stå (Og det havde nok ikke været så skidt at gøre det, kan jeg se med det bagudvendte briller!)... 

    Så alt i alt har jeg meget forskelligt med mig hjemmefra. Mest af alt, så har jeg lært noget om, at vi har et eget ansvar, og hvis der er noget, vi vil, så skal vi arbejde for det. Det kommer ikke ned fra himlen. 

    Det er KUN mit ansvar at skabe mit bedste liv. Det er et ansvar, som jeg tidligt i livet tog på mig, og som jeg er meget bevidst om. 

     

    Hvad med dig? Hvad har du med dig?

     

    Nu vil jeg så småt runde af for denne gang.

    Det er et tema, som jeg virkelig brænder for. Jeg håber, at du har kunnet tage noget med dig. Det er et tema, som jeg ikke er færdig med at bearbejde. Så hvis du sidder efterladt med et spørgsmål eller en kommentar, så smid den endelig her nedenfor. Jeg vil runde af med et citat, som jeg elsker og som siger rigtig meget omkring dét, at træffe valg. Indimellem, så kan vi fortabe os i frygten omkring, hvad andre tænker og om vi om mislykkes.

    Det er ikke altid, vi skal se det store billede - indimellem, skal vi virkelig zoome ind og gøre én eller meget få ting anderledes, og vi vil få de vildeste resultater:

     

    "Det meste af det, der findes i universet - vores handlinger og alle andre kræfter, ressourcer og tanker - har ikke særlig stor værdi og kaster få resultater af sig: På den anden side kan nogle få ting have en forrygende virkning og få kolossal betydning"

    Richard Koch.

     

    Jeg vil glæde mig enormt meget til at høre fra dig. Har mine ord været hjælpsomme?

     

    Med ønsket om en god påske.

    Kærligst, 

    Camilla.

     

     

     

     

     

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Boganbefaling - læs med her.

    mandag 24. maj 2021
    Næstehjælp

    Mine varmeste anbefalinger.

     

    Som du, hvis du har været læser hos mig længe, ved så mistede jeg min far for halvandet år siden. Det har forandret noget grundlæggende inde i mig, som fortsat er i gang med at lægge sig til rette. I den proces har jeg ofte følt mig lidt ensom eller til besvær, fordi der ret hurtigt ikke blev talt om min far. Det var ligesom om, at ordene hurtigt slap op, og folk glemte, at jeg stod midt i mit livs krise. ”Livet går jo videre” som man siger… Og det gør det jo også, heldigvis – men det betyder ikke, at den forandring, der sker, når vi mister vigtige mennesker i vores liv, ikke er vild og til tider knap så pæn og indimellem meget trist.

     

    Jeg har savnet, at der var flere, som havde et sprog for sorg og som ikke var så bange for at spørge mig om, hvordan jeg havde det. Også nu. Men jeg forstår godt, hvorfor det forholder sig sådan, da vi i Danmark ikke har en speciel udviklet sorgkultur. Vi ved ikke rigtig, hvad vi skal gøre.

     

    Da jeg så læste bogen ”Næstehjælp”, så tænkte jeg: ”Denne bog skal alle mennesker i Danmark læse.” Grunden er blandt andet, at den tager fat i sorgen på et let (dog stadig med en faglig tyngde) og håndgribelig måde. Der er masser af konkrete råd, som er nænsomme i deres udtryk – så de ikke bliver den eneste endegyldige sandhed. For der er ingen sandheder i sorgarbejdet. 

     

    På side 68 står der til min store glæde, så jeg ikke føler mig så forkert:

     

    ”Sorg er alt det, der ikke er moderne. Vi skal være hurtige, tjekkede og effektive og have styr på tingene. Når man er  i sorg, er vi alt det modsatte – langsomme, ineffektive, grimme, utjekkede. Mennesker, der ikke hurtigt kommer over deres sorg, minder i ubehagelig grad andre om, hvor risikabel en affære tilværelsen grundlæggende er. Det bryder vi os ikke om, vi, der mener at vi har styr på det hele. Andre har så travlt med, at de, der sørger, skal videre, men sorg tager den tid den tager. Måske resten af livet. Den er jo et udtryk for kærlighed, og hvem vil kureres for det”

    Citat: Lise Trap.

     

    For vi skal nemlig ikke kureres for sorg. Vi skal leve med den.

     

    De sidste tre afsnit afsnit er især gode, hvis du interessere dig for sorg og for hvordan vores syn på sorg har forandret sig igennem tiden. Der kommer en ny diagnose indenfor sorg, som hedder: ”Vedvarende sorglidelse.” En sådan diagnose giver anledning til refleksion fordi er sorg en diagnose og hvad betyder det, når vi begynder at tale om det som sådan?

     

    Hvordan lever vi med sorg i en helt almindelig hverdag? Vi går, efter nogen tid, ind og ud af sorgen. Den kan være intens og fylde meget én dag for så at være helt væk den næste. Når vi bevæger imellem to spor, så har vi en sund proces og det er så fint beskrevet i bogen, hvad det betyder. 

     

    I det hele taget, så er det en letlæselig bog som sætter spot på et vigtigt og relevant emne i vores tid, hvor mange oplever stor ensomhed, når de mister. I en tid, hvor mange lever livet online – men et tab sker i den virkeligheden – imellem os.

     

    En varm anbefaling – bogen koster 120 kr., og kan bestilles lige her: Næstehjælp.

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Er dét at træffe valg svært?

    torsdag 11. marts 2021
    Er det svært at træffe valg?

    Føler du, at du kigger ud af vinduet og ser på alle andre, som gør alt det rigtige?

     

    Note til dig: Hav gerne en notesbog klar sammen med en blyant, så du kan notere dig undervejs, som du kommer igennem dette forholdsvis lange blogindlæg.

     

    Sådan det virkelig godt føles, når vi har en fornemmelse af, at vi står i stampe og ikke får rykket på noget. Og det sjove er, at dét at stå stille faktisk også er et valg. Men det tænker du måske ikke over. Det gjorde jeg ihvertfald ikke, da jeg begyndte at arbejde med dette emne for mange år siden. 

    Jeg har altid været fascineret af, hvad der rykker os, som mennesker. Hvad kan vi gøre for at få det liv, vi gerne vil have? Hvorfor er det nemt for nogen mennesker, og svært for andre? Hvorfor kan det, indimellem, føles som om at alle beslutningerne bygger sig op i hovedet på os, og at det derfor bliver alt for uoverskueligt, og så resignerer vi? Andre gange, så hopper vi fra valg til valg og føler, at det går godt. Sådan kan det ihvertfald være for mig. Jeg kender både det med at stå stille, og føle mig fanget, og på den anden side føle, at jeg flyver fra valg til valg. Jeg kender til det hele.

    Hvad består et valg af?

    Basalt set består et valg af ganske få elemener, men følelserne i det kan blive kolosalt store. De få elementer, et valg består, af er:

    1. En længsel.

    2. En plan.

    3. En handling.

     

    Så simpelt kan det faktisk siges. Er det så så simpelt?

    NEJ, hvis det var så simpelt, så tror jeg simpelthen ikke, at vi oplevede så meget mistrivsel her i DK, som vi gør. Jeg møder mange mennesker, hver dag, som så hurtigt kommer i tvivl, og som følge deraf oplever stilstand. I sidste ende, så kan vi opleve angst, tristhed og det kan påvirke vores selvfølelse, hvis vi føler at vi "sidder fast" i livet, alt for længe. Det er derfor vigtigt at lære noget om beslutningens anatomi og derfra, skridt for skridt, turde lidt mere. 

     

    Jeg spurgte ude på det kære internet. Jeg har en trofast, stor, skare på min Facebookside, hvor jeg ofte spørger ind til nogle af de emner, jeg selv er optaget af. Jeg spurgte, hvad der kunne stå i vejen for jer, når beslutninger skulle træffes.

     

    Ikke overraskende, var nogle af de helt centrale temaer:

     

    "Er jeg god nok?"

    "Jeg kommer hurtigt i tvivl"

    "Hvad tænker andre?"

    "Jeg vil gerne vide med sikkerhed, at et valg er det rigtige"

    "Tryghed"

    "Økonomi"

     

    Disse ovenstående temaer er temaer, som ALLE mærker, når der skal gøre noget andet, end vi plejer.

    Vi kommer simpelthen ikke udenom temaerne, da vi faktisk slet ikke, grundlæggende, har lyst til at stikke ud fra flokken. Evolutionært, så skulle vi helst ligne flokken, og gøre de samme ting som flokken fordi, hvis vi stak ud, og gjorde noget andet, så kunne det være lig med den visse død for os. Hvis vi gik alene på savannen (da vi boede på en sådan) kunne de farlige dyr på øje på os, og kunne potentiel slå os ihjel. Derfor var det vigtigt, at vi lignede hinanden.

    Så hjernen, kroppen, ja - hele vores system kan komme på overarbejde, når vi skal gøre nogle nye ting. Derfor er det rigtig godt at vide, at det er disse mekanismer, som kommeri spil.Det er helt naturligt, at du mærker frygten og tvivlen - det er en del af processen.

    Derfor skal du også lære noget om selvberoligelse. Det har jeg selv erfaret på egen krop. Et lille simpelt trick her er: Træk vejret, helt ned i kroppen flere gange i træk og flere gange om dagen. Når du tager dybe vejrtrækninger, så aktiverer du dit parasympatiske nervesystem, som du har brug for, når du skal berolige dig selv.

     

    Lad mig spørge dig:

     

    Hvis nu der var frit valg på alle hylder, alt var gratis:

    HVAD DRØMMER DU OM AT GØRE ANDERLEDES, END DU GØR I DAG?

     

    Det kan være stort som småt. Det må være alt fra: At tabe dig 10 kilo, skifte job, blive skilt, gå selvstændig, blive økonomisk fri, tage rygsækken på ryggen og rejse ud i verden. Det må omhandle ALT. Det er kun dine tanker, som begrænser dig. Så lige for nu: Lad drømmene få frit spil...

     

    ... Skriv gerne ned i notesbogen...

     

    Hvad kommer du til at tænke på?

    Lige nu.... Hvilken tanke/drøm/længsel presser sig på? Måske er der mere en én ting, som står klart for dig? Hvis nu, at du så skulle vælge én af dem, hvilken skulle det så være? Det kan nemlig være rigtig godt at holde fokus på én ting af gangen, i en forandringsproces. Du vil muligvis opleve at andre ting også ændrer sig undervejs, men det er i kraft af dominoeffekten. Du har den ene brik, som kan få brikkerne til at vælte i en ny retning, og HVILKEN brik skal du vælge? Hvilken ting, livsområde eller drøm presser sig allermest på i forhold til forandring hos dig?

     

    ...Er det tydeligt for dig?....

     

    Hvilke følelser kommer i spil?

    Når vi skal lave forandringer, så er det også fordi, at vi gerne vil have andre følelser i spil, end dem vi har lige nu. Følelser er ikke noget, som mange af os er super trænet i at navigere efter, men de er rent faktisk enormt centrale i en forandringsproces. Et eksempel:

    Klient: "Jeg vil bare gerne sælge alt hvad jeg ejer og har, tage rygsækken på ryggen og rejse ud i verden uden en bagkant".

    Mig: "Okay, det lyder også spændende - hvorfor gør du det ikke?"

    Klient: "Min mand er rigtig glad for hans arbejde, vores venner er her i byen, børnene går i skole, vi har hus, bil, familie osv."

    Mig: "Okay, er du glad for de ting, du nævner?"

    Klient: "Ja, og jeg ved faktisk ikke om jeg har lyst til at tage væk fra det hele..."

    Mig: "Så, hvis nu vi skulle kigge på, hvilke følelser, du gerne vil have i spil i det rejse-billede, som du tegnede for mig lige før - hvilke følelser er det så"?

    Klient:"Det ved jeg ikke, hvad mener du?"

    Mig: "Når jeg lytter ind i din historie, så lyder det som om, at du føler dig fanget i den hektiske hverdag, som du har fået lavet for dig selv. Det lyder for mig som om, at der er mange krav, forventninger og meget lidt plads og tid til dig?"

    Klient: "Det føles også sådan. Jeg drømmer sådan om mere tid og frihed"

    Mig: "Godt, så noget af det, du gerne vil have mere i spil i dit liv er følelsen af mere tid og frihed?"

    Klient: "Ja"

    Mig: "Så lad os prøve at snakke om, hvad mere tid og mere frihed ville betyde for dig, din krop, dit sind og din indre ro"

     

    Der ligger ALTID uforløste følelser bag drømmene og længslerne...

    Nu prøvede jeg her, helt kort, at skitsere for dig, hvordan det kan se ud, når vi skal finde ud af, hvilke følelser, der er i spil i en given drøm. Det er slet ikke sikkert, at min klient reelt drømte om at slippe alt herhjemme, men har mere brug for at mærke følelsen af mindre stress og mere frihed. Derfor bliver det vigtigt at skabe forandring her, i den helt almindelige hverdag. Hvad kan skabe mere ro og frihed for min klient? Og så arbejde herfra. Tage ansvar herfra. Det kan da så godt være, at hun kommer ud i verden med rygsækken på ryggen - men det skal være som et tilvalg og ikke som en flugt fra det, som bare vil vente efter den ferie.

     

    Prøv denne lille øvelse:

    Sæt dig, med benene i gulvet, læg hænderne på maven, luk øjnene og træk vejret dybt 3 gange...Og læg så mærke til:  

    Hvad fortæller dine følelser dog omkring det liv, du lever? 

    Får du lyst til at græde? Bliver du vred? Bliver du glad? Føler du, at det hele knuger sig sammen og der er meget lidt plads til dine følelser? Hvis ja.... Hvad skulle der til for at de fik mere rum til at udfolde sig? Hvad trænger du til lige nu? I dag, i morgen - måske i næste uge? 

     

    Skriv det ned.

     

    Skulle det ikke handle om beslutninger?

    Jo! Og det gør det også, men måske på en lidt anden måde, end du havde regnet med. Når vi skal træffe andre valg, tage nye beslutninger så er det så vigtigt, at vi tager os af vores følelsesliv. Vi skal ind og have fat på, hvordan vi gerne vil have det anderledes. Hvis ikke vi er skarpe på det, så kan det blive endnu mere vanskeligt at træffe et valg - fordi det taber sin mening, sin orientering. Når vi kan sige: "Jeg gør det her, fordi at jeg gerne vil være mindre stresset, mindre syg, føle mig fri, have mere kreativitet ind i mit liv (sæt selv ind her!), så derfor skal jeg gøre noget andet nu, end jeg har gjort indtil videre" - så vakler du knap så meget, er min erfaring. Det får mere tyngde, på en måde.

     

    "Hvordan ved jeg om jeg gør det rigtige? Det vil jeg gerne vide nu!"

    Den her har jeg hørt mange gange igennem mine mange år som praktiserende psykolog. Mennesket vil SÅ gerne have sikkerhed for at et given valg er det rigtige. Vi vil gerne så gerne have trygheden i, at det vi gør, også bliver som vi forestiller os. Vi vil rigtig gerne blive inde i sikkerhedszonen. Der er bare det ved det, at vi ikke kan vide det på forhånd. Så her må jeg skuffe dig. Der er INGEN forsikringer i denne verden. Det er netop også derfor, at det er så vigtigt, at vi har gjort arbejdet omkring følelserne først - fordi vi, på den måde, kan stå mere fast i vores valg. Vi flagrer ikke så meget, som hvis vi ikke havde følelserne med os. 

    Når det så er sagt, så er der en god måde at vide noget alligevel! (Det er den goe nyhed!)... Det du kan gøre er, at tage stilling til det, som NU er en realitet i dit liv (dit job, din krop, dit ægteskab, eventyrkontoen m.m.) - mærker ubalance her, eller måske endda tristhed? Så har du det første tegn:

    Der SKAL ske noget andet.

    Men intet forandrer sig, hvis ikke du forandrer noget. Det er "part of the game". 

    Det gode er, at vi altid må vælge om. Vi må altid gerne fortryde et valg, vi træffer. Om det så kan gøres om afhænger af mange andre ting, men du må gerne sige: "Hey, jeg har fortrudt - kan vi komme tilbage til det velkendte?"

    Når vi kommer ud af vores sikre base, så udvikler vi os i rakatfart. Det er så vildt, hvad der sker, når vi rent faktisk tager os selv alvorligt, og gør noget af det, som vi drømmer om. Det er enormt forløsende og givende. Vi tager vores liv i vores egne hænder - der er ikke nogen bedre følelse.

     

    Økonomi! 

    Hvis jeg havde fået en 10 krone for hver gang, jeg hører, at det afhænger af økonomi, så ville jeg være mangemillionær i dag. Mange lader sig bremse af økonomi, og det er SÅ ærgerligt. Virkelig. 

    Nu er økonomi jo en individuel størrelse, og vi har alle forskellige pengehistorier med os. Vi kan have tillid til penge eller vi kan have frygt i forhold til penge. Lad mig spørge dig:

    Hvis penge ikke var et issue, hvad ville du så gøre? 

    Svarene er ofte interessante.  

     

    Alting koster noget. Spørgsmålet er bare, hvad skal det koste?

    Det koster vildt meget at være ulykkelig. Det koster dit nærvær, det koster dit overskud, det koster din livskvalitet, måske din nattesøvn og så i sidste ende: Din økonomi. Men det regnestykke laver de færreste. De kigger på de kroner, der kommer med lønchecken, og så tager de udgangspunkt i det. 

     

    Det er for simpelt i min verden.

    Det er klart, at hvis du ønsker at gå selvstændig, så skal økonomien vendes og måske endevendes. Hvis du gerne vil tage orlov og rejse ud i verden, så koster det penge også. Hvis du gerne vil skilles og det er din mand, som har været ham, der har tjent pengene, så er det fornuftigt at se på, hvordan du kan klare dig selv. Alt det er jeg fuldstændig enig i. Men prøv lige at tage med i regnestykket:

    "Hvad koster det mig, at blive her hvor jeg er?" (Faktisk koster det ofte leveår i sidste ende!)

     

    Lav en "Fuck-you konto"

    Inspireret af Soulaima Gourani (som jeg varmt vil anbefale dig at følge). Denne konto er din/jeres. Sæt penge fra. Stort som småt. Men denne konto er din drøm. Det er herfra, den skal realiseres. Hvis nu det kræver 3 mdr.´s løn, før du kan/tør sige op, så er det det, der skal til. Hvis I skal spare 100.000 kr. op til at tage på det rejseeventyr, I gerne vil - jamen, så er det det, der skal til. Ingenting koster gratis. Og sådan skal det også være - hvis alt var gratis, så ville du ikke mærke den tilfredsstillelse, som der er forbundet med at indfri drømmene. 

    Vi har været på to lange rejser med vores børn. Pengene til disse rejser er ikke drysset ned fra himlen. De blev sparet op. Der blev prioriteret (vi har fx. ikke en bil, hvilket sparer os for rigtig mange penge hvert år.) Udover det, så var drømmen og længslen så stor, at det ikke føles muligt at gøre andet. Så vi har en "rejsekonto" i vores bank. Det føles så godt, og tilfredsstillende, at se den vokse. Nu har vi ikke længere behovet for en STOR rejseopsparing, da vi ikke længere kommer på de lange rejser. Det bliver sværere og sværere, den slags, jo ældre børnene bliver, er vores erfaring. 

    I stedet har vi lige nu en investeringskonto. Jeg er blevet ret så bidt af at investere i aktier, så det er lige nu det, vi sætter penge fra til. 

    Så: Lav en konto i banken. Den skal have overskriften på dét, som du drømmer om. Og så skal der benhårdt prioriteres. Står du med et valg om at bruge 500 kr. på en trøje, så spørg dig selv: "Bringer det mig tættere på eller længere væk fra min drøm?"  Dig som har læst med hos mig længe, vil vide, at jeg bestemt er tilhænger af livsglæde - og jeg er tilhænger af, at du skal unde dig selv det bedste (drik den gode kaffe, den gode øl, spis den lækre mad og NYD livet og naturen omkring dig, altid!!)  Når du har en drøm, der skal realiseres, så er det ikke altid muligt at få det hele. Så spørg dig selv, hvad er vigtigst? Det nye tøj eller den drøm, du gerne vil realisere?

     

    "Intet seriøst arbejde er muligt uden meget tid alene..."

     

    (Pablo Picasso)

     

    Igennem de sidste, måske især 5 år, har jeg/vi skulle træffe en del vigtige livsvalg. Valg, som både handlede om eventyr (de fede valg, I ved med rejser og sådan...), men vi har også skulle have is i maven, og træffe valg i vores helt almindelige hverdag, hvor tvivlen hele tiden kom på besøg.

    Spørgsmål som: "Går det økonomisk?", "Er det det rigtige?", "Hvad nu, hvis vi fortryder?" - i den dur. Vi har blandt andet truffet et valg om, at min mand skulle sige jobbet op, for at være mere hjemme. Vi har truffet valg om at flytte af to omgange og det sidste store valg var, at jeg tog jobbet i Norge sidste år. 

    Så, vi er trænet i at gå med tvivlen herhjemme. Det er OK, at være i tvivl. Vi skal ikke være så bange for tvivlen. Når jeg nævner de ting her ovenfor, så er det små udpluk at store (og mindre) valg, som vi har truffet indenfor de sidste år. Det har ikke altid været nemt. Det har været udfordrende, og vi har virkelig skulle kigge hinanden i øjnene indimellem, og minde hinanden om, at det er godt at blive udfordret lidt indimellem. Vi trækker stadig vejret, og alt er OK.V i udvikler os sammen, når vi gør noget andet, end vi plejer.

    For at kunne træffe denne slags valg, så har det været bidende nødvendigt med tid alene. Både for mig alene, men også min mand og jeg sammen, alene. Uden forstyrrelser, så tankerne og følelserne har kunnet få frit spil. Så har vi taget vandreskoene på, og gået på en lang tur, stået tidligt op for at tale sammen eller måske endda taget væk en weekend. For mit eget vedkommende, så er jeg også taget afsted alene - enten på et Mindfulness retreat eller et skriveophold. Det vigtige har været, at det er en lomme af tid, som er min egen. Uden nogen bagkant eller aftensmadslavning. Er der noget, som du kan gøre for at skaffe dig en lomme af tid, så du kan tænke, skrive og lave en plan?

     

    Skriv dine tanker omkring det....

     

    Et valg er en handling. Det er ikke bare noget vi har, men noget vi gør.

     

    "Evnen til at vælge kan ikke tages fra os, og vi kan ikke give den væk - men vi kan glemme den" Sådan skriver Greg McKeown i hans bog "Det essentielle" - hvilken, for iøvrigt, er en fremragende bog, som jeg vil anbefale dig at købe og læse. 

    Når vi glemmer, at vi kan vælge, lærer vi at være hjælpeløse. Lidt efter lidt, så accepterer vi, at denne evne bliver taget fra os, intil vi ender med at være et produkt af andres valg. Vi giver, i den bevægelse afkald på vores evne til at vælge. Vi kan ikke kun anerkende, at vi har en evne til at vælge, men vi skal hylde den evne. 

    Det er ikke andres skyld, at du er her, hvor du er lige nu. Det er ikke andres skyld, at du er i et job, i et ægteskab eller i et hus, som du ikke føler dig hjemme i. Det er dig selv, som har betydning for, at du er lige her. Det er hverken samfundet (Samfundet er jo for iøvrigt lig med dig og mig - vi skaber samfundet sammen) eller økonomiens skyld. Du skal erstatte: "Jeg er nødt til..." med: "Jeg vælger at..." - Der er langt mere frihed i den sætning. Prøv det af i en periode, og se, hvad det får af betydning for dig.

     

    Hvad har du lært af dine forældre eller andre vigtige omsorgspersoner?

    Det siger ret meget om, hvilke slags overbevisninger du har omkring dét at gå efter det, som du længes efter eller hvor risikovillig, du er. 

    Hvad gjorde dine forældre, når de talte om, hvad de kunne tænke sig? Handlede de på det? Eller blev det mere ved snakken? Har du været vidne til nogle voksne, som har taget ansvar for eget liv, og var de bevidst om, at de faktisk selv skabte/skaber det liv, de lever/levede?

    Det er vildt forskelligt, hvad vi er flasket op med, og ofte kan det være meget værdifuldt for vores egen selvforståelse, at forstå, hvor dine begrænsninger muligvis kunne stamme fra. Vi tager jo vores barndom med os op igennem vores liv - nogle ting er gode for os at have med, og andet skal der måske ryddes op i?

    Jeg selv er flasket op med....

    en mor, som altid har sagt: "Hvis jeg døde i morgen, så ville jeg da fortryde, at jeg ikke kom på den ferie eller gjorde det her"... Det lærte mig noget om, at jeg faktisk skal dø på et tidspunkt, og at der ikke altid kommer et bedre tidspunkt for noget, og at livet ikke skal levne ret meget plads til fortrydelser. Hun har ALTID arbejdet helt enormt meget i hendes egen frisørsalon, så der lærte jeg også noget om, at arbejde betaler sig, hvis jeg gerne vil have nogle ting eller gøre noget, jeg kunne tænke mig. Omvendt lærte det mig også, at det at knokle betaler sig - hvilket også kan spænde ben for egenomsorgen. Det har det også gjort for mig, især da drengene var helt små. Der arbejdede jeg ALT for meget.

    Min far tog mange økonomiske chancer. Han købte et sommerhus på et tidspunkt, hvor alle vendte øjne af ham, han købte aktier istedet for at bruge pengene på at rejse, da han var ung, og han lærte mig noget om, at vores økonomi er en dynamisk størrelse. Vi bestemmer også her selv, hvor begrænset vi kan være eller hvor mange muligheder, vi kan få. Dog sagde han også altid at: "Der er ingen forsikringer i livet, Camilla. Du kan prøve, men jeg garanterer ingenting" Sådan kan jeg huske, at han sagde, da jeg for 20 år siden ringede til ham, og sagde, at jeg gerne vil investere 5000 kr. i Vestas aktier. Han var ikke udpræget vild med, at jeg skulle gøre ham kunsten efter, og da de var fordoblet i værdi, så trak jeg dem ud... Og tænkte, at det var fint! Min far ville have ladet dem stå (Og det havde nok ikke været så skidt at gøre det, kan jeg se med det bagudvendte briller!)... 

    Så alt i alt har jeg meget forskelligt med mig hjemmefra. Mest af alt, så har jeg lært noget om, at vi har et eget ansvar, og hvis der er noget, vi vil, så skal vi arbejde for det. Det kommer ikke ned fra himlen. 

    Det er KUN mit ansvar at skabe mit bedste liv. Det er et ansvar, som jeg tidligt i livet tog på mig, og som jeg er meget bevidst om. 

     

    Hvad med dig? Hvad har du med dig?

     

    Nu vil jeg så småt runde af for denne gang.

    Det er et tema, som jeg virkelig brænder for. Jeg håber, at du har kunnet tage noget med dig. Det er et tema, som jeg ikke er færdig med at bearbejde. Så hvis du sidder efterladt med et spørgsmål eller en kommentar, så smid den endelig her nedenfor. Jeg vil runde af med et citat, som jeg elsker og som siger rigtig meget omkring dét, at træffe valg. Indimellem, så kan vi fortabe os i frygten omkring, hvad andre tænker og om vi om mislykkes.

    Det er ikke altid, vi skal se det store billede - indimellem, skal vi virkelig zoome ind og gøre én eller meget få ting anderledes, og vi vil få de vildeste resultater:

     

    "Det meste af det, der findes i universet - vores handlinger og alle andre kræfter, ressourcer og tanker - har ikke særlig stor værdi og kaster få resultater af sig: På den anden side kan nogle få ting have en forrygende virkning og få kolossal betydning"

    Richard Koch.

     

    Jeg vil glæde mig enormt meget til at høre fra dig. Har mine ord været hjælpsomme?

     

    Med ønsket om en god påske.

    Kærligst, 

    Camilla.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Jeg er hjemme igen, og hvad så nu?

    mandag 11. januar 2021
    hjemme igen

     

    Kære du!

    Tak for tålmodigheden. Det er godt nok længe siden, at jeg har tjekket ind her på bloggen. I det hele taget er mit online-liv blevet reduceret ret så meget den seneste måned. Jeg lettede fra Norge d. 17/12 2020. Jeg glædede mig bare helt vildt til at komme hjem, men jeg må også indrømme at det var med en stor portion vemod, at jeg sagde "på gensyn". Jeg har simpelthen bare haft det så godt i nord. Jeg har nydt hver dag på jobbet, med min dejlige kollega og ikke mindst så sparkede tiden i Norge gang i en personlig udvikling, som jeg ikke havde forudset hjemmefra. Så jeg føler, på en måde, at det er en ny form for Camilla, der er kommet hjem. Med mange flere indsigter, mere indre ro og fornyet energi. 

     

    Det skal ingen hemmelighed være, at jeg var noget slidt, da jeg tog afsted til Norge.

    Min fars død, sorgen og riiiiiigelige mængder arbejde havde sat sine spor i mit sind og i min krop, så arbejdsopholdet i nord kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt for mig. Det har været så spændende. Jeg ville have elsket at dele nogle af mine skønne naturoplevelser med de mennesker, som jeg elsker og holder af, men det satte Corona en stopper for, desværre. Men det er jo bare en undskyldning for at komme afsted igen, måske til sommer? Hvis Corona vil have det. Jeg vil elske at vise familien min arbejdsplads, vandre sammen med dem på fjeldet og sejle på fjorden. Det vil være en anden slags ferie, end vi er vant til, men det kan også være meget sundt at prøve noget nyt, tænker jeg. 

     

    Jeg kom hjem torsdag, og om fredagen kom der en utrolig dygtig fotojournalist.

    Han skulle tage billeder til min lange kronik, som jeg skrev imens jeg var i Norge. Jeg havde sådan brug for at fælde nogle ord ned på papir. Jeg havde så mange tanker og følelser, som jeg ikke kunne være ene om at have, tænkte jeg. Min "go to" er ofte ord, når jeg bøvler med noget eller er optaget af mit sind. Derfor skrev jeg. Skrev og skrev. Da jeg var færdig sendte jeg den til Berlingske. Og de ringede med det samme og kunne meddele, at de gerne ville udgive den. "WOW", tænkte jeg. "SHIT", tænkte jeg. Berlingske er en stor avis og mange læser med. Inden udgivelsen godkendte min nærmeste familie min tekst. Den går nemlig tæt på min far, og ikke mindst vores relation, og det var vigtigt for mig, at alle kunne se sig selv i min tekst. 

     

    Så det var med bævrende hjerte og rystende hånd, jeg læste avisen d. 26/12.

    Det var jeg altså noget spændt på. Det er en sårbar tekst, som går tæt på mig. Men jeg er virkelig af den holdning, at vi skal turde tale om de temaer, som ofte kan dukke op i forbindelse med et tab: Sorg, skam, skyld, død, liv, fortvivlelse m.fl. Jeg synes, at jeg lykkedes godt med min intention.

    Mine blafrende sommerfugle kunne straks lægge sig til rette. D. 26/12 var ikke særlig gammel, før den første besked tikkede ind i min indboks. Og siden strømmede de ind. Jeg har læst mange personlige fortællinger, hvor mennesker har delt deres oplevelser med døden. Mange har skrevet til mig, at mine ord har rørt dem dybt og flere ønskede flere ord fra min hånd. Det var helt vildt, og jeg blev SÅ berørt. Virkelig. Tårerne strømmede flere gange ned af mine kinder, og en stor taknemmelighed ramte mig. Jeg blev stolt og glad på mine egne vegne. Tænk, at jeg turde. Det vidner om, at nogle af de temaer vi bakser med er universelle. Vi er ikke så unikke. Alle kender til de følelser, som kan dukke op i en sorgproces - vi skal simpelthen skal turde tale mere om det hele. Det er min mission. 

     

     

    Jeg landede også i en ny base.

    Første halvdel af 2020 begyndte vi at lede efter ny bolig. Vi mærkede, at vi var vokset ud af lejligheden, der var meget larm på Aarhus Ø og plantegningen begyndte at være et irritationsmoment i hverdagen. Så vi var ude og kigge på meget forskelligt. Og faldt simpelthen pladask på dette rækkehus i Risskov. Så vi skrev under på det hele i sommerferien, og min mand og børn flyttede hele molevitten d. 30/11, i mit fravær. De har bare været superseje. Det eneste jeg skal tage stilling til er de små og hyggelige ting, som: Belysning, reoler, hylder og blomster. Det kan jeg lige klare. Vores nye nabo er Mollerup skov og Engsøen - der har vi allerede gået stierne tynde. Vi har hentet kød og æg ved gården inde i skoven. Det er simpelthen så hyggeligt. Jeg mærker en ro her. Her er stille og ingen hård byggelarm. Jeg kan simplethen slappe af i en grad, som jeg ikke vidste jeg manglede. Vi har elsket alt ved Aarhus Ø i de år vi boede der, men den sidste tid med larm var ikke speciel rar. Nu er vi her, og det er bare SÅ dejligt. 

     

    At komme hjem til Corona.

    I Norge, i den lomme jeg boede, var der ingen smittede. Vi gik ikke med mundbind - vi skulle selvfølgelig tage vores forholdsregler, men ja - situationen var bare en anden end i DK. Nu raser det hele jo igen for fuld styrke. Det føles SÅ underligt at være tæt på alle dem, jeg elsker og holder af, men vi kan ikke ses. Vi ser ikke vores familie og venner i denne tid. Højst til en gåtur ved vandet. Vi har ingen gæster indendørs. Jeg har jo savnet min nærmeste familie helt vildt og alle var i Vestjylland i denne jul, men jeg måtte nøjes med at bytte julegaver, på afstand, med dem allesammen. Nøj, hvor var det frustrerende. Men ikke desto mindre nødvendigt. 

    Hvis vi alle gør, hvad regeringen siger og faktisk overholder de retningslinjer, så kan vi alle komme til bage til vores hverdag hurtigere. Hermed en stærk opfordring til at vi alle holder sammen og holder i, på trods af alle de afsavn det giver os. 

     

    Jeg er i fuld gang med arbejdet igen.

    Jeg kører jo, som de fleste andre, alt online. Via min sikret platform. Denne form har jeg praktiseret det meste af 2020. Det fungerer helt fint for mig og mine klienter. Sådan fortsætter mit arbejde en stor del af 2021. Jeg har nemlig nye arbejdsplaner for 2021 - dem må du få et indblik i en anden dag. Jeg føler allerede nu, at jeg har skrevet tonsvis af ord, som du skal forholde dig til. 

    Samtidig med at jeg arbejder, så er begge drenge jo også hjemme og det nyder jeg. Vi hygger os i vores nye base, og jeg kommer med et indspark eller to til deres skolearbejde. De er ret så selvkørende, begge to, så det er ikke fordi, at de har brug for min hjælp specielt meget. Og når behovet for at være alene melder sin ankomst, så går jeg ud i naturen med podcast i ørerne. Der er så mange informative og lærerige podcast derude, og jeg nyder i dén grad at lære nyt på den måde. Lige nu er jeg meget optaget af investeringer. Så det er jeg i fuld gang med at blive klogere på.

     

    Hvordan har du det? 

    Jeg vil slutte for nu. Jeg tror, at jeg vil tage mit gode tøj på og komme ud i solen, som titter lidt frem i dag, kan jeg se. Åh, den livgivende sol har jeg i dén grad savnet, og skal ud og suge til mig. Hvis du har lyst til at dele lidt om, hvordan du har det, så må du gerne det. Det er så hyggeligt, når vi har en dialog.

     

    Kærligst,

    Camilla

     

    Ps. Her er et link til artikelen i Berlingske: Værs´go.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked