• Er psykologer altid de klogeste her i verden?

    fredag 20. oktober 2017
    web (7)

    Når jeg sidder til fester eller i andre sociale sammenhænge, så er det ikke sjældent at folk kan finde på at sige: ”Er du psykolog? Så har du sikkert styr på alt eller du kan se igennem mig”… Noget i den dur. Nogle gange, så siger jeg: ”Ja, det kan jeg faktisk – altså kigge lige igennem dig”, og så griner vi lidt af det.

    Jeg ved ikke alt. Overhovedet. Indimellem, så ved jeg ingenting. Overhovedet.

    Det er sådan med os psykologer, at vi indimellem bliver puttet op på en piedestal, og bliver betegnet som orakler. Det er ikke klogt. Fordi, vi er også bare mennesker med alt, hvad det nu indebærer.

    Det er heller ikke klogt at sætte mig, eller: Os psykologer, op på piedestalen, fordi du på den måde frasiger dig dit eget ansvar. Et ansvar, som jeg er stor tilhænger af forbliver hos dig.

    Vi har gået på universitet. I maaaaaaange år. Vi har læst en masse teorier i laaaaaaaange baner. Vi er ofte gode til at stille kritiske spørgsmål, og sætte ting ind i sammenhænge. Forståelsen af, at vi (mennesker) hænger sammen i et bredere perspektiv; både samfundsmæssigt, familiært og strukturelt er en forståelse, som vi har med os, fra teorierne.

    Det gør os ofte til nogle gode sparringspartnere. Nogle gode lyttere.

    Vi er ofte gode til at stille nogle andre spørgsmål end vennerne og familien gør. Det kan både gøre os irriterende, men også relevante at tale med.

    Nu er jeg selvstændig, og jeg har min egen klinik. Mit eget rum, hvor jeg laver terapi. Det har jeg gjort i mange år. Det betyder, at jeg konstant er nysgerrig overfor det menneske, som sidder overfor mig. Det kræver enormt meget mod, og sårbarhed, at sætte sig overfor mig. Det er et arbejde, som jeg tager alvorligt. Men det skal heller ikke være så alvorligt, at vi ikke kan grine. Grine af mig, når jeg glemmer ord eller kludrer i sætningerne. Eller grine af noget sjovt, som er sket dagen før. At grine midt i alt det mørke, fordi det forløser noget.

    Men jeg ved ikke alt.

    Der er dog ikke noget, som jeg ikke tør gå ind i. Der er ikke noget, som jeg ikke tør spørge om. Der er ikke noget, som er for mørkt, dystert eller for farligt for mig. Der er ikke noget, som du ikke må spørge mig om. Det er ikke alt, jeg ved. Men der er ikke det, som jeg ikke vil undersøge eller få hjælp til at blive klogere på.

    Først og fremmest er jeg et menneske. Et menneske, som har valgt en bestemt uddannelse, som sætter mig i stand til at have det job, jeg har. Jeg har også brug for dig, når jeg skal gøre mit arbejde godt. Du skal fordre mig med materialet - altså med det, som er svært i dit liv. Ellers kan jeg ikke gøre mit job godt. Sådan er det i øvrigt tit, ikke? Vi skal selv handle og tage ansvar, når forandringerne skal ske. Det er ikke anderledes inde i mit rum. Det er ikke et quick fix at befinde dig i mit rum. Det er først, når du træder ud i DIN hverdag igen, at forandringerne og arbejdet sådan rigtigt skal manifestere sig.

    ”Det har min psykolog sagt, jeg skal”…

    Når jeg hører denne sætning, så stritter alt på mig. Fordi, så har du netop IKKE selv taget stilling og ansvar. Sætningen vidner om, at psykologen ikke har gjort sit arbejde godt nok - i min optik. Du må aldrig lade det være op til andre, hvordan dit liv skal være. Men du læne dig op af mig/en anden psykolog for en stund, i dit liv, men det må aldrig blive en sovepude. Det er aldrig mig, som bestemmer. Jeg kan hjælpe dig med at se, hvordan dine handlinger er uhensigtsmæssige, og hvorfor det vil være en god idé at gøre noget andet. Men jeg kan aldrig bestemme. Men jeg kan puffe nænsomt til dig, så dit eget verdensbillede bliver tydligere for dig selv.

    Sådan skal det også være.

    Jeg kan ikke tage min magiske tryllestav frem, og trylle dig  det perfekte liv frem.

    For det perfekte liv findes ikke.

    Det gode liv findes.

    Indimellem er det gemt godt væk, men det findes.

    Det gode liv må vi alle gerne gøre krav på.

    Det tror jeg virkelig på.

    Spørgsmål som: "Hvad gør mig glad?" eller "Har jeg lyst til det her?" er fx. nogle spørgsmål, som kan hjælpe dig, når du skal beslutte dig for ting - er det i tråd med din indre kerne? Indeni dig. Glæde skabes og udleves forskelligt i alles liv. Hvad der giver mig glæde, kan du måske ikke forstå - om omvendt. Sådan skal det også være, fordi vi er forskellige. Allesammen.

    Jeg tror på, at vi altid skal finde ud af, hvorfor er tingene som de er lige nu. Vi skal prøve at få dit livsmønster til at stå klart for dig. Hvad har du med dig, og hvorfor. Dernæst skal vi videre. Videre ud i livet og du skal leve det liv, som er meningsfyldt for dig.

    Jeg har heller ikke de magiske redskaber. Dem, som alle taler om. Men i fællesskab finder vi nye udviklingsmuligheder for dig. Midt i al virvaret og måske midt i al kaos. Der er altid uanede muligheder. Jeg holder den råde tråd igennem vores samtaler. Indimellem stikker det af, men jeg holder styr på det. 

    Men JA! Jeg er psykolog, og jeg elsker mit job. Jeg drager omsorg, er opmærksom og nysgerrig.

     

    Jeg kan dog ikke se igennem dig, så bare slap helt af :)

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • I sårbarhedens tegn...

    fredag 6. oktober 2017
    Sårbarhed

    Vi kan kun hjælpe fik så langt, som vi selv er villige til at gå. Indeni os selv. Det betyder, at vi er nødt til at gå ind i vores egen sårbarhed, når vi skal være med noget, som er svært. Det betyder IKKE, at vi selv skal have haft alverdens diagnoser for at forstå, hvordan det føles. MEN vi skal prøve at sætte os ind i, hvilke følelser, som er på spil, når fx. en diagnose er en realitet. Dér, og kun dér, kan vi reelt hjælpe et andet menneske.

    Er det svært?

    Ja, for hulan. Det er noget af det, som kan slide allermest på os psykologer fx. Men det er en yderst central del af vores job. Når jeg lykkedes med mit arbejde, så tror jeg det handler om flere ting. Bl.a.:

    • Jeg har selv arbejdet med min egen sårbarhed igennem de sidste 10 år.
    • Jeg tør godt sige, at der er noget, som jeg skal blive klogere på (istedet for at lade som om jeg er ekspert!)
    • Jeg træner mit eget nærvær på daglig basis. Og når jeg selv er nærværende, så kan jeg også være nærværende med mine klienter. 

     

    For at nævne nogen ting, som jeg spiller en vigtig rolle...

    Sårbarhed er et spændende emne OG et emne, som kræver mod. 

    "The credit goes out to the woman in the arena" - Brené Brown. Har du læst hendes bøger? Hvis ikke, så skriv dem på din ønskeseddel. Eller du kan også se hendes populære TED TALK her: 

    The power os vulnerability

    Det er så nemt at kritisere, nedgøre eller grine af andre menneskers mod. Fx., når et menneske for første gang skriver en artikel, og vælger at dele den på Facebook og der så er slåfejl, kommafejl m.m.i artiklen. Så kan det menneske virkelig få "ørerne i maskinen". Men hvad ville der ske, hvis der i stedet blev heppet på det menneske, og at anerkendelsen for modet var til stede? Ja, det er et ledende spørgsmål, men selvfølgelig vil det menneske blive løftet. 

    Jeg tror, at det ville klæde os alle at heppe lidt mere på hinanden, og anerkende de modige skridt som mange af os tager på daglig basis. Hvad der er nemt for dig er måske mega svært for din nabo eller din ven. Hvad der er svært for dig, er måske ultra nemt for din veninde. Men det betyder jo ikke, at du ikke skal gøre det. Du skal heppes på og måske have hjælp til at tage dine modige skridt.

    Den anden dag...

    postede jeg et længere skriv på min Facebook side her: Kig med. Det er et emne, som virkelig kan dele befolkningen, og jeg træder typisk meget varsomt med at skrive om en bestemt faggruppe, men jeg har set nok elendighed nu. Jeg var faktisk nervøs, og det krævede lige, at jeg rundende det sted indeni mig, som er bange for kritik. Så jeg trykkede på knappen, og så var det ude i cyperspace. Jeg har KUN fået positive tilkendegivelser. Frygten frygten for kritik var der, men den fik ikke lov at vinde denne gang. Det er dét, jeg mener med det her. Vi kommer ALDRIG det perfekte sted hen indeni os. Vi bliver aldrig "færdige" med noget som helst. Men når vi tør være med det, som gør os bange eller som skaber uro, så træder sårbarheden frem og vupti: Så viser du verden, at det er OK - og når du gør det, så spejler du andre mennesker til at øve sig i at gøre det samme.

    Hav en skøn fredag.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Når psykologen bærer byrden sammen med klienten...

    fredag 29. september 2017
    Camilla

    Nu er jeg jo psykologen her i min klinik.

    Det er mit job at bære byrden, eller smerten, sammen, og aldrig for dem, med klienterne. For en stund. Et splitsekund i et helt liv.

    Jeg kommer ofte ind i billedet, når livet gør ondt. Når "noget" vil op til overfladen i sindet og frem i lyset, når stressen har sat ind eller når glæden udebliver. Årsagerne kan være mange. Når det handler om børn og unge mennesker, så er det ofte fordi trivslen ikke er til stede, og selvværdet er måske lavt. 

    Jeg skal ikke op på en piedestal i forhold til min klient, og jeg har aldrig de vise sten. Jeg kan gå med til at der kan være et decideret magtspørgsmål, da jeg ved noget om noget, og jeg er ikke er samme smertefulde sted, som min klienter. 

    Jeg er ikke nogen guru eller noget glansbillede.

    Jeg er bare et menneske, og så er jeg dygtig til mit arbejde. Jeg har en masse uddannelser i min rygsæk, og så har jeg nok læst kilometervis af bøger, men det er knap så vigtigt, i min optik.

    Dér, hvor det batter, og der hvor det virkelige arbejde ligger, er at møde mennesker med værdighed. Altid. Uanset hvad. Mit fornemmeste job er at rumme det mennesker, som sidder overfor mig. Indimellem bliver jeg konkret rådende, fordi det er nødvendigt og tiltrængt. Men min vigtigste opgave er, at være nysgerrig og undersøgende på, hvad der er i spil i min klients liv. Jeg en arbejdssætning, som lyder: "Alt er i bevægelse". Intet er statisk, og smerten kan synes uudholdelig for min klient, lige nu, men alt bevæger sig, og næste gang vedkommende kommer, er der typisk sket forandring. Nogengange er der ikke sket noget i den fysiske verden, men den indre verden har rykket sig.

    Nogle bruger ordet "GURU" i selvudviklingsbranchen. Nogen bliver en guru i et menneskes liv, eller bliver et idol. Kald det, hvad du vil. Det er, i min optik, ikke godt. For når nogen bliver glorificeret i en sådan grad, så er der heller ikke langt til det modsatte. En guru skal jo ikke lave mange fejl, før frastødelsen sætter ind, og så står klienten/mennesket igen et sted, hvor der kan være smerte. Nogengange endnu mere smerte, fordi noget ikke var, som de troede. 

    Så... Jeg er opmærksom på dette. Det er en udfordring indimellem, men når det sker, når øver jeg mig i at være endnu mere tydelig og spejlende overfor det menneske, som sidder overfor mig. Fordi, når jeg er det, så er muligheden for at klienten mærker egen styrke endnu større. Når en klient ser et lys i mig, så er det jo fordi at lyset også lever i min klient. 

    Styrken til livet har vi allesammen.

    Indimellem er den gemt godt og grundigt af vejen, og så kræver det, at der bliver sat et lys foran den, så den kan finde vej frem. Det lys kan være mig, som psykolog. 

    Nyd din weekend. Hvis du har lyst så kan du komme med til et gratis foredrag på søndag. Du kan være om det hele her: Ja tak, lad mig se mere og tilmelde mig.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • At give slip...

    fredag 15. september 2017
    skov

    Jeg spurgte på min Facebook side, hvad jeg skulle skrive om på bloggen i dag. Jeg har selv masser af gode ideer og temaer, men i dag spurgte jeg jer. Jeg fik forskellige beskeder på Facebook og på mailen, og jeg kunne bare mærke at "Give slip" var temaet for i dag. Så tak for den, Ditte.

    At give slip er stort. Og hvordan gør man?

    Allerførst, så skal du finde ud af, hvad du holder på. Fordi du kan kun slippe noget, du holder fast i.

    Så.... Hvad holder du fast i?

    • Er det en negativ historie?
    • Er det et destruktivt mønster?
    • Er det en idé om noget, som måske ikke er sandt?
    • Er det en mand, som ikke passer på dig?
    • Er det måske frygten for at være alene, frygten for at fejle eller frygten for ikke at være god nok?
    • Er det et arbejde, som ikke giver dig noget længere?

    .... Svarerne kan virkelig være mange.

    Så det er step 1: Hvad holder du på?

    Prøv at spørg dig selv, sådan helt ærligt, dette spørgsmål. Skriv det ned, helt konkret:

    "Jeg holder på....."

    Dernæst, så er det vigtigt at gå ind i det med nysgerrighed. Gad vide, hvad du har fået det til at betyde om dig? At du er sådan én, der .... Stil dig et nysgerrigt sted, hvor du virkelig giver plads til følelserne og mærker indeni dig, hvad der sker.

    Når man går ind i dette arbejde, så kan man komme i kontakt med en sorg, vrede, frustration eller en irritation. Fordi, du måske mærker at det ikke er sandt længere. Måske har det været sandt engang, og du har holdt fast i det at mange årsager. MEN du har måske flyttet dig? Du er måske blevet klogere eller mere moden? Du har måske lært noget siden dengang?

    Når du har gransket, vendt og drejet så skal du videre.

    Step 2: Accept.

    Det er, som det er. Du skal ikke jage fortidens spøgelse. Du kan kigge fremad og være med det, som der er lige nu. Acceptér, at du havde brug for at gemme dig bag en historie eller at du havde brug for det dysfuntionelle mønster for at passe på dig selv, fordi at du var bange for konsekvenserne ved ikke at have mønstret.

     
    Acceptér det, som du ikke kan ændre på. 

    Mange mennesker hænger fast i fortiden. Fortiden skal du lære af. Altid - så du ikke gentager det, som du ikke vil have mere af. Men du har kun dette øjeblik og dette åndedrag, dybest set. Fremtiden venter lige rundt om hjørnet. Og den er din.

    Accept er ikke nemt. Faktisk er det noget, som vi mennesker har ekstremt svært ved. Fordi vi går op i hovedet og analyserer og tænker ting til ende og i en uendelighed. Vi tror, at hvis vi tænker nok, og længe nok, så kan vi forandre tingenes tilstand. Det er bare sådan indrettet, at det ikke er sandt. Kun, og kun, ved hjælp af handlinger og nærvær kan vi ændre noget som helst i vores liv. 

     

    Step 3: Tålmodighed.

    Hvordan har du det egentlig med tålmodighed? Hvis du er et menneske, som er vant til at handle dig ud af enhver situation eller som lynhurtigt er videre, videre, videre så er det måske et ord som udfordrer dig: Tålmodighed. Tålmodighed med dig selv og dine relationer. Tålmodighed med, at ting tager den tid, som det tager.

    Når et mønster er grundlagt i dig, så er det typisk grundlagt for mange år siden. Måske allerede helt tilbage i barndommen. Derfor kræver det en enorm portion tålmodighed at ændre et mønster. Det tager tid. Drag omsorg for dig selv i den proces, fordi det kan godt gøre ondt. Måske skal du til at gøre noget andet, end du plejer, og det er ikke nødvendigvis nemt. 

     

    Step 4: Træk vejret og hav tillid.

    Det er OK, at du er her. Det er OK, at du kæmper med det, som du gør. Det er OK, at du gerne vil ændre noget i dit liv. Det er OK, at du gerne vil have mere balance. Det er OK, at du gerne vil komme hjem til dig selv. Det er OK, at du gerne vil give slip. Det er er OK, at du er DIG!

    Træk vejret. Prøv at læg dig på sengen, læg hænderne på maven og mærk, hvordan åndedrættet vandrer ud og ind af din krop. Træk vejret dybt 10 gange. Og så gå tilbage til din egen helt almindelige vejrtrækning igen og læg mærke til, hvordan vejret vandrer ud og ind af din krop. Konstant og så igen.

     

    Step 5: Al udvikling starter med nærvær.

    Hvis du ikke er nærværende med dig selv, dine tanker eller følelser så ved du ikke, hvad du skal slippe. Så nærværet er helt ekstremt vigtigt for, at du kan rykke dig. Så hver gang du skal sige noget, så mærk efter om du virkelig mener det, du siger. Hver gang du skal noget, så tjek ind med dig selv - er det egentlig noget, du har lyst til. Hver gang du tager et bad, så læg mærke til om du er i badet. Hver gang du skal spise, så læg mærke til om du er sulten eller er du egentlig mere træt?

    Osv.... I den dur.

    Mange lever et liv udenfor deres eget nærvær. Og derfor ved de heller ikke, hvor de gerne vil hen. De ved ikke, hvad der nærer dem eller, hvad de har lyst til. Så kom ind og MÆRK din lyst, dine drømme, dine længsler og mærk dine følelser og mavefornemmelser. Leg med det og se, hvad der sker.

     

    Step 6: Drag omsorg for dig selv i denne proces. 

    Det er ikke altid nemt at give slip. Det er ikke altid nemt at finde rundt i, hvorfor det er vigtigt. Det er ikke altid nemt at se vejen, fordi der kan være ret så mørkt. Så opsøg hjælp til processen, hvis den virker uoverskuelig for dig. Vi kan ikke se os selv. Vi har brug for spejle at kigge i, og vi har brug for ærlige mennesker omkring os. Især, når vi skal slippe noget, som er svært.

    Jeg har også skulle slippe en masse igennem mit liv. Et meget nærværende eksempel er: Jeg har især, på det sidste, skulle slippe ideen om, at jeg "er sådan én, som ikke kan tage tiden til at dyrke motion". Jeg har en tendens til at gøre alt muligt mere vigtigt. Andre mennesker er vigtigere, arbejdet er vigtigere eller min familie er vigtigere. Men faktum er, at det handler om, at jeg skal skabe plads og tage tiden til MIG.

    Jeg har skullet foretrække mig selv fremfor andre. Fordi det er MIN tid. Så jeg har skullet arbejde med et mønster af, at kun være noget for andre. Nu skal jeg være noget for mig selv, og jeg skal gøre det vigtigt. 

    Kan du se, hvad jeg mener?

    Og sådan skal vi slippe alt muligt...

    Så en lang historie kort: Gå på opdagelse i forhold til, hvad du holder på. Acceptér, at det er der. Hav tålmodighed, træk vejret og hav tillid til at alt er godt. HUSK dit nærvær og drag omsorg for dig selv i processen. 

    Står du i noget specifikt lige nu, som du skal slippe? 

    Er der noget specifikt, som er svært?

    Er det lykkedes dig at slippe noget i dit liv og har du lyst til at dele?

    Kærlig hilsen

    Camilla.

     

     

     

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Skal din historie bestemme dette øjeblik?

    fredag 8. september 2017
    ensomhed

    "Jamen Camilla, sådan gør vi ikke i vores familie", eller "det kan godt være, at du har nemt ved at sige det, du mener, men det har vi ikke gjort i vores familie" eller "vi har ikke været vant til at give hinanden komplimenter, så derfor er det svært at rose min søster".

    Sådanne former for sætninger hører jeg tit. "At sådan gør vi ikke.." Eller "det har vi ikke lært...." 

    Jeg køber bare ikke præmissen!

    Jeg forstår godt, at det kan være svært. 

    Jeg er med på, at bevidstheden skal skabes omkring, hvornår (og hvorfor) historien omkring en bestemt adfærd er skabt. Men jeg køber ikke, at det skal fortsætte i en uendelighed.

    Hvis der er noget, som du har brug for at gøre op med, så er der kun én vej: Det er fremad!

    Fx. kan konflikter, i familier, være ret så indviklede indimellem. Stilheden kan være larmende, også selvom det hele sitrer, og alt skriger til himlen om, at der er noget at tale om.

    Men der er ingen, som tør tage teten.

    Der er ingen, som tør tage ansvareret for det første ord.

    Det er blevet svært fordi, at der er gået lang tid.

    Det er især blevet svært, fordi at der ikke er nogen, som tager ansvaret.

    Mange børn, uanset alder, føler at det er forældrene, som skal tage initiativet.

    Jeg forstår tanken! Jeg er med på præmissen. De voksne skal altid i udgangspunktet tage ansvaret.  

    Indimellem er der ting, som gør dette svært. Meget tit handler det om manglende bevidsthed og manglende mod. Nok især det første. Bevidstheden om, at en adfærd har en påvirkning et andet sted i systemet (herunder i familien) er ikke alle forundt. Desværre.

    Mange mennesker tror, at de kan gøre hvad som helst. Sige hvad som helst. Uden at det har en pris. 

    Jeg tror ikke altid, at det handler om, at man vil stå stejlt på sit. Nogengange, så tror jeg også at det handler om, at man simpelthen ikke er klar over, hvordan ens egen adfærd påvirker resten af systemet. Fordi, det har man ikke lært. Det har man ikke fået med i kufferten.

    Indimellem må barnet, også selvom man er blevet voksen, tage teten og få kontakten taget.

    Det er bare vigtigt, at der er en bevidsthed omkring, hvordan du så er i kontakten. 

    Du kan kun tage ansvar for din del af relationen. Start alle sætninget med "jeg mærker" "jeg synes" eller "Jeg føler" og så..... hvad der nu engang er svært. Lad altid være med gøre den anden forkert. Det er ikke altid af ond vilje, at en potentiel konflikt lever. 

    Så! DU bestemmer faktisk, hvordan historien skal skrives fra i dag. DU bestemmer om det, du har lært, skal fortsætte med at være dagsordnen. Det behøver den ikke. Men du skal turde at gøre noget andet, end du plejer.

    Hvad tænker du om disse ord? Giver det mening? Har du prøvet at stå i en konflikt, som du måtte løse - også selvom du følte, at det var uretfærdigt?

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Langsom start...

    fredag 1. september 2017
    langsom

    Hvordan går det med din langsomme livsstil?

    Jeg har lavet et lille eksperiment. Jeg står op 15-20 min. før resten af familien vågner. Jeg laver min rutine: Drikker vand med citron, kaffe og sætter mig og læser på altanen. Ahhh.... Alenetid, hvor jeg vågner og min krop elsker det.

    En bonus er: Jeg har et helt andet overskud, når resten af familien vågner, og dagen skal igang. Det er hermed en anbefaling.

    I dag læste jeg dette citat i min bog:

    "Every time you check your phone in company, what you gain is a hit os stimulation, a neurochemical shot, and what you lose is what a friend, teacher, parent, lover, or co-worker just said, meant, felt"

    SMASK! Jeg har længe gået med en irriterende følelse overfor skærme. Ikke at jeg er hellig, for det er jeg ikke. Men jeg synes, at de fylder meget. I alles liv. I sommerferien skubbede jeg Facebook til side - det var faktisk rart. 

    Herhjemme sover vi heller ikke med vores telefoner. De ligger på køkkenbordet om natten. Jeg har et gammeldags vækkeur. Det fungerer helt vildt godt. Om morgenen kan jeg også se, at det er væltet ind med snaps på drengenes telefoner. Også klokken meget sent. Jeg synes, at det er en balancegang at lære drengene om online/offline tid. Vi prøver så meget som muligt at fortælle dem om det, men de skal jo også gøre deres egne erfaringer. Men der er nogle grundlæggende ting, som vi ikke vil have - fx. at sove med telefonerne, og at ca. en halv time før sengetid er der også lukket for skærme. Der skal der læses i en helt almindelig bog. 

    Børn spejler jo altid os, som forældre. 

    Når vi forlanger den slags, så skal vi jo også øve os rigtig meget i at gøre det selv - det er klart! Men der er virkelig noget afhængighed omkring skærmene, som er vild nok og tiltrækkende. Men det bliver (heldigvis) mere og mere moderne at gå offline og få not-smart-phones. Jeg har noglegange tænkt på om mit firma kan løbe rundt uden Facebook fx. Men jeg bruger det rigtig meget til at komme med mine budskaber, og mange melder sig til kurser derfra. Så jeg er ikke helt sikker...?

    Jeg tror egentlig, at dette skriv skal ses som en opfordring til et gå mere offline. Skal vi øve os? Prøv at se her. Det er egentlig ret simpelt, fx.: 

    • Fra kl. 18 er der ikke mere skærm på din Iphone/Ipad.
    • Næste gang dit barn vil i kontakt med dig, så svarer du uden en telefon i hånden.
    • Eller slå WIFI fra din computer. 
    • Køb en bog og LÆS uden telefonen i nærheden.
    • Tag en HEL lørdag uden Facebook/Intagram.

    Det er små ting, men det er altid de små bække, som batter noget. Det gælder jo i virkeligheden i alting. Forandringer kommer af de små justeringer som vi gør i livet. 

    Er du med på at prøve? Og hvad vil du gribe i som det første?

    God fredag til dig.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • At være på udkig efter det uanede…

    tirsdag 29. august 2017
    usa

    Sikke en sætning at få slynget i hovedet. BANG! Den sad lige i smasken.

    Egentlig skulle jeg sove. Jeg skulle gå tidligt i seng ovenpå en god første skoledag. Det er første skoledag for mig i dag, fordi at jeg har tilmeldt mig en 2-årig efteruddannelse. Jeg skulle gerne om 2 år være Metalog. Hvad er det så?, tænker du måske? Dét at gå på metaniveau, og se tingene ovenfra er en kæmpe gave når man, som jeg, arbejder som psykolog. Det skal jeg trænes i.

    I Danmark er der et behov for faglig opkvalificering af os, som arbejder med børn i det psykiatriske og kliniske spektrum.

    Der er brug for viden omkring, hvordan vi på både et teoretisk og praktisk niveau skaber gode udviklingsprocessor for mennesker. Jeg skal lære at tage en mere central rolle, når det kommer til dén opkvalificering. Det er en uddannelse, som tager udgangspunkt i, at vi mennesker er et produkt af den verden, som præsenteres for os. Både den biologiske, den psykologiske og den sociale verden. Det handler både om hjernens plasticitet og om, hvor vigtige vores relationelle forhold er i forhold til udviklingen af gode, sunde relationer i vores liv.

    Børn i dag begår sig på så mange forskellige arenaer. De har brug for at blive støttet i den kontekst hvori de befinder sig. De bevæger sig også konstant. Det gør vi alle sammen. Alt er i bevægelse.

    Det er også en personlig udviklingsrejse.

    Det at være sammen i en gruppe med 24 andre, og helt nye mennesker, er en gave, men også en trætheds-belastning. Jeg skal virkelig trække på min ekstroverte side, og samtidig også ære min introverte side sådan to dage. Så jeg går nogle ture, går tidligt i seng og fordyber mig i min bog. Men hovedet snurrer helt rundt, og ideerne popper op, som popcorn. Det er mega fedt.

    Så det er det, jeg laver i disse dage - og i perioder over de næste 2 år. Jeg går sjældent i stå, og vil gerne blive ved med at være god til det, jeg laver. Jeg elsker dét og mit arbejde.

    Det ville jeg bare lige fortælle dig. Jeg er helt opslugt af det, og jeg tænker at det giver enormt god mening i forhold til dét arbejde, jeg har i klinikken. Både i forhold til børn og voksne.

    Hvad laver du i disse dage? 

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Langsom Livsstil.

    fredag 25. august 2017
    boganbefaling

    Så er jeg ved at være på plads igen efter ferien. Det har godt nok været en dejlig sommerferie i år. Vi forsøger fortsat at hive al saft og kraft ud af solen, vandet, tiden og nærværet. Vi synes egentlig, at vi lykkes ret godt med det. 

    Det er der flere grunde til.

    Èn af de helt store grunde er, at min kære mand er kommet hjem. Han har sagt sit job op. Der er flere, der har spurgt til, hvordan det kan lade sig gøre. Jeg er igang med at nedfælde nogle af de tanker og overvejelser, som vi har gjort os i den forbindelse, men jeg er ikke helt færdig endnu. Men jeg kan helt kort sige, at det er én af de bedste beslutninger, som vi har truffet for vores familie MEGET længe. Sammen med beslutningen om at slippe huslån, have og andre at de fortræffeligheder der er ved at have hus. Vi solgte huset, og sidder nu til leje i en fantastiske lejlighed ved vandet på Aarhus Ø. Vi har sluppet alle økonomiske bindinger, og har i stor stil valgt FRIHED til. En værdi som betyder så uendelig meget for os begge to. Vi er taknemmelige hver dag for det liv, som vi har skruet sammen lige nu. Alt går jo i bølger, men lige nu er alt godt, og det STORnyder vi.

    Vi skal også huske at dele når det hele går godt.

    Selvom det kan føles helt mærkeligt at sige det højt, hvis andre kæmper. Men du kan netop være det lys, som de har brug for. Det er et dilemma, som mange kan befinde sig i fra tid til anden: At turde lyse med et stærkt lys af frygt for, at andre ikke kan holde det ud. Men det må og skal ikke holde dig tilbage. Husk det!

    En anden ting, som jeg har fokus på lige nu....

    Er "Langsom livsstil". Jeg forsøger virkelig at sætte tempoet ned. Jeg bruger dagligt dét, som naturen kan tilbyde af fred og ro. Jeg læser og går tidligt i seng. Jeg prioriterer god mad, Bikram yoga, mindfulness og i det hele taget L.A.N.G.S.O.M.H.E.D i stor stil. Det gør noget ved hjernen, når den kommer ned i gear. Når den får lov at fordybe sig og fjerne unødvendig støj. Det gør så godt. Jeg har i mange år dyrket nærværet og mediteret. Nu udvider jeg min horisont og integrerer kroppen i højere og højere grad. Jeg er nysgerrig på, hvad der sker, både i kroppen og psyken, når jeg får skabt en tættere forbindelse imellem disse to.

    Jeg vil virkelig gerne slå et slag for langsomheden.

    For nærværet.

    For fordybelsen. 

    For intuitionen.

    For mavefornemmelsen.

    I går skrev jeg følgende på min Facebookside:

    'If something' not right, It's wrong' (Bob Dylan) 

    .... kan du mærke ordene og kraften i dem? Det kan jeg. 

    Det handler om intuition og om at følge det, som kalder indefra. Der er en stemme, som hvisker til dig. Stemmen bliver mere og mere skinger, hvis ikke du lytter.

    Hvor er du lige nu? Er du glad? Er du spændt? Er du trist? Er du bange? Er du vred? 

    Alle følelser er OK, men lytter du? Hvis du ikke lytter, undertrykker, så vil du få følelsen af, at noget er forkert. 

    Øv dig i at lytte. Øv dig i at ære og nære de følelser, som der er. Måske kræver nogle af dem handling, måske kræver nogle af dem blot at du skaber en relation til dem. 

    Øv dig i at lytte! 

    Lyt! 

    'If something' not right, It's wrong' ..... 

    Altid!

    Prøv det!

    Kom ned i gear, kom ned i kroppen, tænk tankerne til ende, lyt med begge ører når ungerne taler, lyt når maven snakker, lyt når søvnen banker på.

    Hvis du gerne vil inspireres endnu mere, så kan jeg virkelig anbefale bogen "Langsom Livsstil", som også er billedet ovenfor. Den er god, let omsættelig og sætter virkelig tanker igang. 

    Nyd din fredag.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked